Glæder ved at spille amatørgolf

Vi skulle til økologisk fødevare messe i Alsace og søgte råd hos FDM om et sted at bo. Vi fik vi et godt tilbud: kr.1900,00 for en uge i et værelse med køkken og bad, på Ammerschwihr golf hotel. Det eneste vi havde betinget os var at der skulle være en altan eller terrasse, så vi kunne sidde udenfor, hvis vejret ellers tillod det.

Golf har aldrig haft vores interresse. Al den tid man bruger på det må da kunne bruges fornuftigere. Men nu sad vi altså efter overstået messe, ude på altanen og kikkede på dette skøre folkefærd. Nogle kom bærende med deres bag på ryggen, men de fleste havde en vogn med tre hjul og desuden en elmotor der drev vognen fremad. Da vi nu havde tiden til det gik vi en tur langs banerne. Ammerschwihr golf ligger i et meget kuperet terræn. Banerne strækker sig langt, langs skovbeklædte bakker. Her fik jeg min første tæge på ryggen. Adr hvor er det et ulækkert dyr.Heldigvis fik vi den nemt nulret af, men det var slut med at gå tur i skoven.

I stedet gik vi en tur i Ammerschwihr by, som ligger et par kilometer fra golf hotellet.Her fandt vi foruden et gammelt vandtårn og en byport, en restaurant med provance farver på væggene,samt tunge gardiner der svulmede af blomster. Alt emmede kvalitet. Maden vi fik var meget lækker og gav lyst til at komme igen.

Inden vi drog hjem igen var jeg lige inde i hotellets golf butik for at ose. Jeg kunne da ikke køre hjem uden en lille souvenier fra stedet. Nu er golf ting jo ikke lige det billigste at erhverve sig, så det blev kun til et par golf bolde med Ammerschwihrs golf logo.

Kort tid efter vi var kommet hjem igen havde Lidl og Netto udsalg i golfkøller. Der var ingen vej udenom. Når jeg nu havde de her golfbolde måtte jeg da have noget at slå til dem med. De var så billige at jeg købte to forskellige. Dengang vidste jeg ikke at der var noget der hed højre eller venstre hånds jern. Men det fandt jeg ud af. Så da et golffirma holdt udsalg på Nyborg strandhotel troppede mor her op og fik forhandlet mig til et venstrehånds jern i en smuk bordorød farve + en æske golfkugler. Har vi ikke en stor græsplæne, eller hvad?

Jeg tror min gemal morede sig lidt over min nye interresse. Og dog. Vi tog på en turistrejse med Riis rejser. Heriblandt var en herre der proklamerede at han skulle spille golf i nærheden af vores opholdssted, om der var andre der var interreserede i golfens glæder. Ingen meldte sig på banen. Heller ikke jeg. Jeg havde jo bare købt tingene fordi synet af dem gav gode minder. Men ved en frokost inden hjemrejse fortalte min gemal golfentusiasten at hans kone da var interresseret men endnu ikke havde været indviet i golfkunstens glæder. Vi havde ikke mere end lige rejst os fra frokosten så blev jeg tilsagt at møde næste tirsdag i Ringes pensionistklup for golf interresserede. Her var en 9 huls bane hvor nybegyndere eller alle der ikke ønskede at være medlem i en klub kunne spille for et meget rimeligt beløb.

Min nye golfven brugte en hel formiddag på at vise mig til rette og fortælle om regler og endnu engang regler. Han var ikke gammel skolelærer for ingenting. Om eftermiddagen gik jeg så med rundt på banerne og kikkede på og hjalp med at lede efter bolden når den faldt i højt græs. Den sommer mødtes jeg så med de andre pensionister i klubben og begyndte langsomt at lære spillet at kende. Da jeg ikke havde det helt store udstyr,en højrehånds putter og 2 venstrehånds jern, så bar jeg dem under armen rundt på banerne. Det var en nem tid. Når de andre stod og vurderede hvilket jern de skulle bruge,så havde jeg det nemt. En dreiver til at slå ud med, et 6 jern og en putter. Men da de andre begyndte at kommentere at jeg slog med venstre hånd og puttede med højre bestemte jeg mig for at nu var det nok tiden at kikke ind i en golfbutikken. I Progolf købte jeg så en bag og en to hjulet vogn. Så var jeg standsmæssigt kørende. Nu jeg var der købte jeg også en venstrehånds putter, bare for en ordens skyld.

Ejeren af ringe Pay and Play havde åbenbart holdt øje med mit spil. Ihvertfald kom han og spurgte om jeg ikke var interreseret i at komme med til nogle træningstimer som ind imellem blev afholdt på stedet. Det kostede kun 500 kr for tre lektioner.Det syntes jeg lød tiltalende, men før jeg sagde ja ringede jeg lige til min svoger som jeg havde diskuteret golf med. Han havde aldrig prøvet at spille golf, men havde lyttet når jeg fortalte og havde endda lånt og læst en af de bøger jeg havde købt om golf. Han ville gerne være med. Så fint så godt. Dårligt havde jeg meldt os til før gemalen kom og spurgte om der var plads til en til, for så ville han da gerne se hvad det egentlig var for noget "det der golf hans kone gik til, og hvor nu også hans bror skulle være med". Det viste sig at være en rigtig god idee at få lidt undervisning. Vi fik vist håndgrebene. Hvordan vi flettede hænderne rundt om stangen, holdt armene strakte, drejede kroppen så stangen nærmest lå bag nakken og så frem i et langt hug der sendte bolden i vejret, hvis vi ellers ramte kuglen.Min svoger viste lige fra første slag gode evner til golfspillet.Vi andre har brug for lidt mere øvelse, men herregud vi har hele pensionist tilværelsen foran os, så mon ikke vi når at få det lært.

Den 12 Marts 2009 tog vi til Løgstør på et goumet ophold. Løgstør hotel ligger oppe ved limfjorden med en 18 huls bane der grænser med udsigt til vandet. 9 huls banen ligger lidt afsides, men er ret god for begyndere.Der er ikke så mange krumspring, bare slå lige ud så kan det ikke gå galt. Det gale er bare at det er ikke let at slå lige ud.

Lørdag begyndte vi at køre hjemad, men først tog vi en afstikker til Borbjerg Mølle. Vi havde læst om stedet i "Danske Golfbaner". Her var en 9 huls bane med flere sværheds grader. Den ville vi gerne prøve.Vi kørte dertil og spurgte om vi kunne få en enkelt overnatning. Det kunne vi godt.Vi fik endda et valg om det skulle være et ordinært værelse med bad og toilet eller med altan og boblebad. Vi valgte det sidste. Lige så snart vi havde fået værelset og bestilt bord til om aftene i restauranten strøg vi ud på banerne. Det var et sjovt sted. Første hul startede med at vi skulle slå over en å. Det kan så være hvad det være vil men der var lidt langt op til åen og da jeg ikke kom over i et hug endte det med en bold i åen, pist væk. Ny bold. Banen på andet hul drejede i en vinkel og ved syvende hul skulle man lige passe på med gående for her skulle vi slå over en sti forbindelse igennem området. Niende hul var det sværeste for os. Her slog vi ud i det blå fra en høj skrænt. Nedenfor var en lille sø, og hvis ikke bolden røg i søen, så var næste slag over åen igen og så i hul.

Efter vel overstået golfspil nåede vi en halv time i spabadet. Det var ren luksus. Ovre i restauranten fik vi et bord i en lille Stue med møllen kørende lige på den anden side af vinduet. I vinduer og på hylder var figurer, ting og sager fra værtsparrets rejser i Afrika. I kælderen var lavet en lille minde samling omkring møllen. Jeg må sige de har gjort noget for stedets ånd.

Som de andre år ville vi til Alsace til deres økologiske messe som blev afholdt fra den 21 til den 25 Maj. Med i vognen havde vi vores golfbags, for efter vejrudsigten ville der blive højt til himlen, sol og frisk luft.Vi havde bestilt overnatning i Mulhouse på Hotel Kyriad for 4 nætter og på Hotel Bristol i Colmar for 3 nætter.Det gav os lige et par ekstra tiltrængte fridage Fra Mulhouse gik der en Karperute ned mod den Schweisiske grænse. Den havde vi ikke hørt om før. Vi kendte kun vinruten og osteruten fra de andre år vi har været i Alsace. Den rute måtte vi prøve. At jeg så på kortet kunne se at der var tegnet et flag ved Mooslaque, gjorde ikke ruten mindre interressant.På vej dertil holdt vi frokost i Ferrette. Vi havde nemlig bestemt at når vi nu kørte karperuten så skulle vi også prøve at smage fisken. så vi endte på terassen ved restaurant Collin med friturestegt karpe og pommes + et glas hvidvin. Enkelt og ikke for tungt. vi skulle jo videre og se på hvad flaget på kortet viste hen til.Efter lidt køren frem og tilbage i Mooslarque fandt vi endelig frem til "golf de la Larque".

I første omgang så stedet noget forladt ud. Der holdt kun et par biler lige indenfor området og klubhuset lignede noget der ikke var kommet i omdrejninger endnu. Vi overvejede at køre igen, men nysgerrighed gjorde at vi kørte længere frem ad vejen for at se hvad der eventuelt måtte dukke op. Nu kom skilte, der viste frem til en Proshop og restaurant. Her var åbent. I proshoppen spurgte vi om vi kunne spille og hvad det kostede. Vi var mer end velkommen til at spille på deres 9 huls bane. Det kostede 35 Euro pr. dag, men hvis vi først spillede efter klokken to var der rabat så kostede det kun 25 Euro pr. person. Vi ville vente med at spille til næste dag og gik i stedet til cafeen og nød en god kop kaffe og rigtig lækker kage til. Det her tegnede godt. Næste morgen kørte vi så til "Golf de la Larque" og spillede den første 9 huls runde.Det gik rimeligt, men om vi nogensinde bliver gode til det her, det vides ikke med bestemthed.Da der var et godt stykke fra 9 huls banen og hen til restauranten spurgte vi en dame der var ved at vaske gulv i klubhuset om vi godt måtte stille vores bag lige indenfor imens vi gik til frokost. Det var i orden. Så vi kørte glad og fro hen til restauranten Frokosten som vi indtog på terrassen var et most. Vi fik en salat med laks og en Foie gras de canard, dertil et glas Pinot blance til gemalen og en øl til mig. Maden var så velsmagende og dekorativt lavet, at der var noget både til øjet og ganen. Velforsynet i maven skulle vi så på banerne igen.Først ville jeg dog lige kikke i golfshoppen om der var noget, jeg ikke kunne leve foruden. Da vi gik rundt og kikkede kom ekspedienten og spurgte om det var rigtigt at vi havde ladet vores bag stå oppe ved huset ved 9 huls banen. Det var hun bestemt ikke tryg ved.Nå ja, måske var det ikke den allerbedste ide at lade dem stå, men hviken golfspiller med respekt for faget ville løbe med vores billige jern? For ikke at stresse damen mere end højst nødvendigt skyndte jeg mig at købe 3 Golf bolde med deres logo. Så har jeg i det mindste en souvenier fra stedet. Da vi kom op til huset stod vores bag selvfølgelig som vi havde stillet dem. Solen bagte fra en skyfri himmel. Der var ingen læsteder med skygge, andet end hvis, du stillede dig bag et træ. Men herregud, vi får lidt ekstra D vitamin på den her måde. Da vi kørte defra lagde vi mærke til at de fleste biler var forsynede med Schweizsiske nummerplader. Men selvfølgelig, stedet her lå jo også tæt ved grænsen og der er sikkert ikke så mange golfbaner i Schweiz. Da vi var kommet tilbage til hotellet i Mulhouse og havde fået et bad kunne jeg se at solen havde gjort sit. Jeg havde fået en flot rød krans om halsen. Inden vi forlader Kyriad Hotel skal jeg lige fortælle, at når man taster hotellets adresse viser GPSen ind i en garage. Og det er korrekt. Når man har parkeret sin bil på øverste dæk findes en dør med Kyriads logo og når man trykker på en knap åbnes døren fra receptionen. Indenfor er en elevator der kører lige op igennem hele hotellets etager. Det syntes jeg er smart.

Om onsdagen kørte vi så til vores næste hotel. GPSen kunne ikke finde gadenavnet men af erfaring så trykkede jeg i stedet for på hoteller og på den måde fandt vi Grand Hotel Bristol liggende på hjørnet lige over for Colmar banegård.Her fik vi et dejligt værelse med fløjdøre ud til en smal terrasse, hvor vi kunne følge med i trafikken til og fra banegården.Næste dag var Krist Himmelfartsdag så både var alle butikker lukkede men der var sikkert også mange golfere ude. Så vi tog til Messe. Kikkede lidt på hvad der rørte sig af nyheder, men ved jo af erfaring at det varer længe inden det slår igennem hjemme.Vi fik hilst påvores bekendt fra Cahor "Chateau Vent D´Autan". Han havde to nyheder. En lys sød Vigne Blanche og en aperitif på valnødder. Dem købte vi, samt fire andre af hans vine.Hos en anden Demeter avler faldt vi for en Crozes Hermitage 2006 fra "Domaine Breyton".Så var det tiden at vende tilbage til hotellet hvis vi skulle blive klar til aftenens gourmet menu. Jeg skal bare hilse og sige, at det var perfekt.

Næste morgen spurgte vi i receptionen om de kendte nogle golf steder. De henviste til Ammershwir, hvor det hele startede med opholdet dengang. Vi kørte dertil, men syntes der var for mange mennesker så vi kørte igen. Jeg kikkede på kortet. Hvor skulle vi køre hen ?. Så ser jeg et flag ved Rouffach! Det havde jeg ikke set før "Her kører vi hen" sagde jeg, "Når jeg ikke har set det flag før, men det dukker op nu, så må det være fordi vi skal derhen". Så det gjorde vi.Alsace Golf Club "Moulin de Biltzheim" lå lidt udenfor Rouffach. Her var en smuk natur. Ikke så mange mennesker alt åndede ro og harmoni. Så vi gik ind og spurgte om vi kunne spille her. Selvfølgelig kunne vi det. Om det var ok.for os at starte om tyve minutter. Så fik hun navn og land skrevet ned. så spurgte hun efter klubmedlemsskab og green kort. Jeg rystede på hovedet "Det har vi ikke noget af". Der kom en herre ind som jeg kunne forstå havde det afgørende ord. Jeg forklarede ham at vi havde spillet et par år i Danmark og forleden dag havde spillet. Jeg fik ikke talt færdig. Han afbrød mig med "Åh, i Ammerchwir, der er meget bakket". Han gjorde tegn til sekretæren. Vi betalte 90 Euro ved kasse 1, lånte to trollyvogne og begav os over til bane 1. Her var meget fladt, men det blev opvejet af baner der drejede rundt et hjørne. Ved en anden bane skulle man slå over en å. På den måde havde banerne hver sin egen sværheds grad. Når man kikkede ud i horisonten mødtes blikket af bjergene og så midt i det hele landede en stork på 3 green.Her var både hyggeligt og smukt. Efter niende hul gik vi ind og afleverede trollyerne. De kikkede på os og spurgte om alt var ok. Det var trods alt mange penge vi havde betalt. Det irriterede mig at jeg ikke havde fået en kvittering. Men ude i porten hang lister med priser og medlemsskab og hvad har vi ikke. Her kunne jeg se at de tog 40 Euro for at spille på 9 huller. Så måske har de troet at vi skulle leje hele udstyret. Nå, De ti Euro overlever vi nok. Jeg kan bare godt lide at vide, og få hvad jeg betaler for. Lørdag kørte vi hjem med gode oplevelser i bagagen.

Torsdag d.11 Juni begav vi os på en lille udflugt til Marsken. Vi havde bestilt en overnatning på Schakenborg Slotskro med tilhørende 3 retters menu. Forinden ville vi dog lige slå et slag på vejen forbi Brundtland Golf & Hotel, som ligger i Toftlund. Da vi nærmede os byen indtastede jeg adressen på GPS. Intet resultat fandtes.Vi blev enige om at dreje ved det næste kryds. Utroligt men sandt. Her lå golfhotellet lige foran os og banerne lige bagved. Vi kørte ind og parkerede. Da det regnede blev vi enige om at gå ind og se om vi kunne købe en kop kaffe i Cafeen. Den var helt tom for mennesker. En medarbejder dukkede op ude fra køkkenet. Jeg spurgte om det var muligt at få en kop kaffe. Hun løftede op i en termokande der stod på disken, og, jo det kunne vi godt. Vinerbrød havde hun desværre ikke. Efter vi havde bænket os ved de store vinduer med udsyn over banerne, kom hun med en skål småkager. Det må siges at være scervis for 20 kroner. Imens vi drak kaffen havde vi tid til at se nærmere på området.Værelserne til hotellet lå i en bygning lige ved siden af og med altan lige ud til banerne. Da stedet også har en 9 huls pay og play bane, så vi os allerede i ånden spille golf om dagen og om aftenen siddende ude på terassen nydende udsigten til en god flaske vin.

Vi inviterede Tino, vores barnebarn på 16 år og hans mor med til et slag golf i Løgstør. Den 2 Juli trillede vi så alle fire til Løgstør Parkhotel. Om Fredagen skulle vi spille Golf. Men hvad sker! datteren har været i Wellness afdelingen og det vil hun meget hellere. Nu er gode råd dyre. Det ender med at farfar og barnebarn går ud og spiller sammen, imens går moren og mormor i Wellness centeret og får et mudderbad.Om aftenen mødtes vi alle igen i restaurant Toftlund til en tre retters menu. Vi kunne vælge menuen eller undvære for krisen har også ramt hotellet. Men skidt med det.En stegt rødspætte er heller ikke at kimse af og desserten var likørmarinerde jordbær med is. Det hele blev skyllet ned med en flaske rose´ fra Chile.Tilbage på terassen ved vores værelser fik et referat fra golfturen. Tino havde bare flæer for golf. Han er den langsomme type der giver sig god tid. Kikker på bolden, Kikker på banen og slår og rammer så sandelig også bolden.Farfar kunne så fortælle, at der hvor han var rigtig god, det var til at putte. Det er ellers der vi selv har svært ved at styre slagets kraft. Farfar vandt dog med at have slået 48 slag på de 9 huller, mens Tino havde brugt 76 slag. Men så skal det jo også lige med, at Tino har aldrig prøvet at have et golf jern i hænderne før.

Juhuu, Vi skal holde ferie på Domaine Golf de Vaugouard. Opholdet er med halv pension, 5 grennfee og 5 golflektioner. Hele pakken for kun 12000 kr. Da opholdet kun er på syv overnatninger bestemte vi os for at tage et par overnatninger på vej ned til Domainet. Første overnatning blev i Rüdesheim. Jeg ville gerne se Hildegarde af Bingens kloster som ligger lige over Rüdesheim. Vi nåede frem til klosteret en time før lukketid. Det vi kunne få lov at se var klosterets kirke og deres store suverier butik. Selve klosteret var ikke åbent for turister. Så vi købte to flasker vin gik over og så kirken og behøvede nu ikke at bruge tid på at køre derop næste morge. På vej tilbage til Rüdesheim stopper vi ved Gasthof Krancher. Her fik vi et værelse med altan og morgenmad til 66 euro. Aftensmaden indtog vi i deres hyggelige gårdhave.Næste morgen tog vi så færgeoverfarten på fem minutter fra Rüdesheim og over til Bingen. Herfra tog vi motorvejen et godt stykke ned igennem Frankrig

På et tidspunkt kørte vi træt af motorvejen og søgte ud på de små veje for at finde et hotel ved floden. Det var tæt på at blive en fiasko, men ved Joigny fandt vi et hotel med værelsesudsigt til floden og om aftenen fik vi lækker goumet mad. Vi statede med en Cremant aperitif og vandbakkelser med ostefyld. Forretten var Foie-Grae med en stribe hakkede røde pebere vendt i dressing. En Tynd stribe chili gele og lidt marineret plukket persille. Hertil en krydret grissini stang af filodej. Meget lækkert. Som hovedret fik Ernst rosastegt andebryst på blandet gemyse. Jeg fik unghane stykker på spyd med sellerimos og en kraftig sovs. Desserten var chokoladekage, næsten flydende indeni. Tilbehøret var nougat is og skum. Min dessert var rabarberkage meget frugtig med sorbet is og karamelknas.Vinen vi nød til dette udsøgte måltid var en rødvin "Samur Champagny"

Næste dag havde vi god tid. Der var højst 1½ times kørsel til Domainet, så da der var torvedag i Joigny fandt vi en parkeringsplads og gik en tur rundt i torvehallerne. Her købte vi en lille krukke Gelee Royale. Lidt dyrt men godt. I en af sko boderne udenfor købte jeg et par sandaler til 10 Euro. Så gik vi en tur op igennem de smalle gader og endte ved en fortovs cafee hvor vi fik en let salat med varm gedeoste på ristet brød.

Vi kørte videre mod domaine Vauguoard. Fandt N7 som beskrevet og kørte op foran hotellet klokken 14,30.Vi viste vore papirer ved informationen og fik anvist vores værelse.Vi skulle bo i de bygninger der lå lige indenfor områdets start. ½ km.fra slottet. Vores værelse lå på første sal og bestod af et rum + en hems som soveværelse med fjernsyn på væggen.I første omgang var jeg skuffet. I de nederste lejligheder kunne de sidde ude på egen terrasse. Jeg orkede ikke at klage og godt for det. Jeg kom nemlig til at kikke ind af døren hos et par der sad ude på deres terrasse.Sengen stod lige indenfor døren og fyldte det meste af værelset. Jeg tror vi skal være glade for vores rum med en sofa og et skrivebord vi har vendt så vi kan bruge det som bord, og oppe i hemsen er en dobbeltseng med to dyner og et tagvindue der kan åbnes så vi kan få frisk luft.

Vi brugte resten af dagen til at orientere os på området. Men først kørte vi ned til slottet og fik en kop kaffe ude på terrassen.derefter gik vi rundt ved banerne og kikkede efter hvordan de lå i sværhedsgrad. Der er mange sandgrave som vil være svære at undgå at falde i, men det må komme an på en prøve.

Efter et bad kørte vi op til slottet for at spise klokken 19. Der var bare først servering efter klokken 20, så vi gik ned til puttebanen for her var havemøbler foran prochoppen vi kunne sidde og vente i.Det var så varmt i vejret så der var dækket op ude på terassen. Vi fik hurtigt anvist et bord, og efter visning af vores værelsesnummer fandt tjeneren endelig ud af at vi havde halv pension og dermed fast menu efter kokkens valg. Men vinen var efter eget valg og pengepung.Det blev en rødvin "Menetou Salon La Tour-Albane et Bertrand Minchin 2008". Forretten bestod af halve flåede tomater på en bund af mozarella ost, olivenolie og pestos. På toppen af tomaterne krydderier og et skvat salt. Bortset fra at jeg syntes tomaterne var for kolde, så smagte det godt.Hovedretten var fire lammekoteletter som du selv skulle skære fra hinanden på en bund af finthakket gemyse i inddampet lage.Desserten:Kagebund med kokos og citrus smag, ovenpå blød vanille is med hindbær, ribs og flødeskum.I mørkningen imens vi sad og spiste kom en flok vildænder fra en tilhørende sø, flyvende lavt hen over terrassen i flot formation. En af gæssene var sakket agterud, men da de andre gæs fløj i en bue tilbage skød den lige over og indhentede dem.I samlet flok landede de ved søen igen.

Søndag var vi enige om at vente med at spille golf til vi havde talt med vores træner mandag.I stedet tog vi til den nærliggende by Montargis. Vi parkerede i nærheden af bymidten og gik en tur for at se de mange kanaler der løber igennem byen. Det var ikke noget opløftende syn. Lige nu er der lav vandstand og meget skidt i kanalerne.Der var ingen grund til at blive her så vi købte to flyts og kørte tilbage til Vaugouard. På værelset smurte vi urtepostej på flytsene og tog dem med ned i gårdhaven. Her sidder vi så og slanger os i hver sin liggestol.Der er fem timer til dinneren.

Efter at have set menuen valgte vi en hvidvin til maden "Menetou Salon-La Tour Saint-Martin 2008". Starter: Laksemusse, let og lækkert. Forretten var skivet melon med pharmaskinke og som hovedret grillet Bar lagt oven på sorte ris. Desserten: Kræmmerhusekurve med jordbær og flødeskum.

Mandag klokken ni mødtes vi så med vores golftræner Stig Kamstrup. Han var god til at forklare og vise hvordan hænderne skal gribe eller flettes sammen om skaftet.Han lagde stor vægt på at vi først fik lært at svinge rigtigt. Jernet svinges fra midt på måtten ud til højre og op i klokken et. Eller til den anden side til klokken 11, hvis man som jeg er venstre håndet. Når man står i den position bøjes håndledene bagud. Selve golfslaget sker ved at lade yderste arm falde ned og derved rammer jernet bolden med stor kraft. Fidusen er at med jernet i potionen klokken 13 eller 11 kan man mærke jernets tyngde. Holdes jernet længere tilbage skal der bruges kræfter til fremslaget, end som nu hvor det er jernets tyngde i sig selv, ved at lade yderste arm falde, der giver bolden fremdrift.

Efter undervisningen ville vi ud at spille. Vi har vores egne bag og jern med i bilen så vi behøvede blot leje to trolleyer. Der var ikke megen respons på undervisningen. Vi prøvede at gøre som vi lige havde fået forklaret, men det virker ikke endnu. Efter niende hul blev vi enige om at det var nok. Istedet gik vi hen på terassen og fik en omelet og en fadøl. Derefter tog vi hen på værelset og fik en time på øjet. Da det endnu var tidligt på dagen tog vi lidt læsestof, to vand og en pose chips med ned i gårdhaven. Vi var ikke de eneste danskere på stedet. Tre par venner der holdt ferie sammen kom, og slog sig ned ved bordet. De havde været i et nærliggende supermarked og købt flyts, pålæg og vin som de bredte ud på bordet. Som gode naboer fik vi et glas hvidvin så vi kunne skåle med dem.De nød den sammenbragte mad i det fri og vi nød klokken otte at køre ned til slottet og indtage dagens goumet middag. Dennegang valgte vi en hvidvin " Soteaux du Giennois 2006 " til maden. Starter:Rygeost med purløg. Forret: Kogte rødbeder i tern, reven gulerod, reven selleri i dressing og agurkskiver i lage. Hovedret: Kyllingelår med strimlet kål. Dessert: Creme Brüle med nougat is og karamelgitter, det hele pyntet med flødeskums totter.

Tirsdag mødtes vi så med træneren til vores anden lektion. Vi gennemgik det vi havde fået vist dagen før med tilbageslaget til klokken 11 eller 13. Nu skulle vi lære at fuldføre slaget. Altså. Jernet føres fra bolden på måtten i en rund bue langs måtten op i luften til klokken tretten. I nedslaget skal armene være løse, falde. Det er i jernets position kraften, der slår bolden, kommer fra. Det er i vridet med kroppen i slagets begyndelse til den lige rejsning af kroppen fremad mod boldens flugt, der giver centrifugal kraften som afgør om slaget bliver godt eller dårligt. Armene slutter slaget oppe i modsatte side med bøjede håndled så jernet nærmest ender skråt bag hovedet.

Efter lektionen ville vi ud på banerne og afprøve det lærte. Først var jeg dog lige i receptionen for at høre om det var muligt at købe en handske her idet prochoppen var lukket og henviste til dem. Dagen før da vi var ude at spille kunne jeg nemlig mærke at jeg ville ende med vabler i hånden hvis jeg ikke fik en handske til højre hånd. Jeg har godt nok en handske men det er til venstre hånd. Dengang jeg købte handsken vidste jeg ikke, at som venstrehåndet ville det være min højre åand, der blev mest udsat for tryk. Jeg var heldig at den ene af kvinderne i receptionen kunne tale Dansk. Jeg fortalte om problemet og hun fandt hurtigt nøglen til butikken og vi gik derned. Først kunne vi ikke se andet end handsker til venstre hånd, men så fandt hun et helt par i sort. Dem tog jeg. Prisen, 22 euro skrev hun på værelsesnummeret. Det var et godt køb. De sad perfekt og jeg slap for vabler i hånden

Vi nåede 16 baner eller huller som vi plejer at sige, så orkede jeg ikke mere.Jeg havde ondt i foden og gik ud fra at det var en vabel men da vi holdt pause ved bane 15 og jeg tog skoen af viste det sig at være en splint der sad i foden.Tilbage på værelset fik jeg den ud med en sikkerhedsnål.Efter en time på øjet og et bad sidder vi nu i gårdhaven og slapper af med vore medbragte bøger. Menuen i aften gav ny inspiration. Forretten bestod af skivet avocado som bund, ovenpå avocadoen var anrettet med røget laks og rejer + rejesouce.Til hovedret fik vi friskstegt tun med broccoli, og til dessert en lækker chokolade mousse.

Onsdag skulle vi lære at pitse og putte. Vi spurgte træneren om hvilke jern vi ville komme til at bruge, der var ingen grund til at slæbe hele menageriet med til den læring. Så vi mødte op som aftalt med et 9 jern og en putter hver. At pitse viste sig at være når man slår bolden fra græsset ind på greenen så nær hollet som muligt. Igen handlede det om ikke at slå til bolden men at bruge armene som et pendul, der i rolige sving sender bolden i hul.. Derefter øvede vi i at putte. Igen brugte Stig pendulet som model. Vi fik en øvelse hvor vi skulle putte forbi hullet og derefter ramme i hul. Det første hul var nemt. Jeg fik den i hul fire gange i streg. Det gjorde jeg fordi ved det næste hul puttede jeg ikke forbi hullet og så var det helt forfra igen. Efter lektionen fik vi en spand bolde og gik ind og øvede i at sende bolden afsted uden at slå men med pendulfart.

Torsdag øvede vi os i at slå med pitsen. Hvis man ligger i roughen er det nemlig nemmere at få bolden op i luften ved at slå med pitsen. Fredag: I den sidste træningstime fik vi fortalt lidt om hvilke jern der bruges mest og gode at have med i bagen. En hybrid kaldes også en skee på grund af den runde bue bagud. Den kan også være god i roughen hvis bolden skal flyttes langt. Stig prøvede at slå med vores grej. Det var sjovt at se hvor langt han kunne slå med dem. Han viste os hvilke der var bedst at slå med når man starter og når der skulle slås langt. Jeg spurgte om hvilken af mine puttere han mente var bedst. Den jeg havde fået ved køb af hele sættet syntes han var disederet grim. For ham var det alene et spørgamål om feeling hvornår han brugte hvad. Det gode ved den snak er at jeg måske nu kan begynde at bruge den putter som jeg købte netop på min feeling, men efter en anden træner mente det var bedre for mig at putte med den type der var i sættet. Hvad enten vi vil være ved det eller ej så har andres mening nogen gange stor indflydelse på vores valg. Nu ved jeg lidt mere om at putte og om feeling, så mon ikke det er tiden jeg selv finder ud af hvilken putter der er bedst for mig. Stig prøvede også den ? jeg havde købt til Ernst i julegave. Han kunne sagtens slå langt med den, men vi lagde mærke til at han havde svært ved at slå lige med den, så det gav en grund for at Ernst ikke har været så begejstret for den. ydermere giver den en grim lyd fra sig når man slår med den.

Da det nu var sidste dag var det om at få spurgt om det vi ikke forstår. En af de ting vi syntes der er uforståelig er skorekortet. hvordan i alverden finder vi ud af at regne vores handicap ud. Stig forklarede: På banerne står der eksempelvis 3 par = handicap 14. Det sidste tal fortæller noget om banens sværhedsgrad. Ved at de står på skorekortet kan man se hvor man skal lægge sine tillæg til hvis og når ens handicap ændrer sig. Det mest sjove i vores indbyrdes snak var da vi fandt ud af at hans onkel havde været med til at starte blommenslyst golfklub, og onklens kone der er meget økointerreseret kender vi, idet hun har købt ind hos os.

April 2010 Det har været en lang og kold vinter med masser af sne. Da vejrudsigten spåede solskin i weekenden var vi enige om at drage ud på årets første golftur. Men hvor skulle vi tage hen? Vi havde en brochure liggende fra Blåvandshuk golfklub. De havde stadig et messetilbud på nette hvor vi for kr.790.00 pr. person ville få en overnatning, morgenmad, 1 greenfee og en to retters menu om aftenen. Det lød ikke dårligt. Jeg ringede og forespurgte om plads næste dag og jo vi kunne bare komme lige så tidligt vi ville for de havde en ledig lejlighed.Vi ankom til stedet ved tolvtiden. Blev indlogeret og gik ind på restauranten for at se om vi kunne få lidt frokost inden vi gik ud på banerne. Vi fik en sydende pande med æggekage og bæcon samt nogle skiver fuldkornsrugbrød.Det smagte fint og vi blev mætte. Blåvandshuk golfklub har både en 18 huls bane og ikke mindre end to 9 huls baner.En 9 hul på engen og en 9 hul i skoven. Vi skulle spille i skoven. Som sædvanlig gik vi ikke hen og øvede os først, så vi var selv ude om at vi ikke kom godt fra start. Ernst nåede dog at få et par.Hovedsagen er at det var hyggeligt og vi fik en sludder med dem vi havde ladet komme før os. De havde ellers været medlem af en klub før, men var droppet ud og spillede nu kun pay and play som os. det var ellers ikke fordi de ikke var gode. De fleste gange endte deres første slag oppe på greenen eller tæt ved. Bagefter gik vi op og fik en kop kaffe og et stykke kage ude på terassen. Da vi ikke har været her før gik vi en tur. Fra golfklubben og ned til bugten kunne man forledea til at man var helt nede ved Marsken. Engen så fugtig ud. Men vi vovede det ene øje og gik igennem græsset til vi stod ved kanten og kunne se hvordan vandet gnasker i den lave skrænt som endnu er tilbage. Lige nu var det lavvandet så det var nemt at se konjukturerne langs kanterne i bugten. Da der var et par timer til vi skulle spise til aften blev vi enige om at tage en lille lur.Tro det eller ej men den lille lur blev til to timer. Vi var meget spændt på menuen.Da vi fik at vide at forretten var laks og rejer og hovedretten unghane valgte vi en risling vin fra Alsace. Den var frisk, med god syrlig frugt smag. Forretten var også udmærket, men hovedretten var så saltet og diskauntet at jeg valgte at lade det meste gå ud igen. Det var under al kritik. Klgede jeg så? nej, de unge piger der vartede op gjorde deres bedste og en kok der serverer sådan noget hø, tror jeg ikke tager sig af en enkelt klage. De fleste spiser jo maden men hvor mange kommer igen. Vi valgte at glæde os over alle de gange vi har fået super mad i enkle køkkener. Tilgængæld var der stil over morgenmaden. Rundstykker, groft rugbrød, to slags pålæg,ost og marmelde. En kande appelsinsaft, en kande æblesaft og en kande mælk. Det var næsten frås, men det gav en god afslutning. Menuen er tilgivet.