Himmerige på jord - om fremtidens livsform

Henry Ytting Dybensgade 19 torsdag d. 27 januar 1977

Paradiset er et sted, vi meget gerne vil ind i, men der er adskilligt der skal opleves førend vi får lov til at gå igennem porten. Husk på, Skt. Peter han står og passer på.

Sådan verserer en historie om to forretningsmænd som var afgået ved døden og som sad ude i venteværelset og ventede på at komme til foretræde hos Skt. Peter.

De sad og var meget bekymrede og nervøse, for det er jo en alvorlig historie om, man kommer ind eller ikke kommer ind. De spekulerede og de snakkede, fandt ud af det ene og så det andet, men det duede ikke rigtigt. Så siger den ene, Jeg tror næsten jeg har en ide. Jeg glemmer min hat herude og når jeg kommer ud efter den, kan jeg fortælle hvordan det går for sig,

"Er du så sikker på, at du ikke kommer tilbage at du er nødt til at glemme din hat" siger den anden. "Ja" siger den første," det er jeg sikker på."

Så kom Skt Peter og lukkede porten op. "Den næste".

Så gik den ene forretningsmand ind, og som aftalt lod han sin hat blive liggende ude i venteværelset.

"Nå, du vil gerne ind igennem porten" siger Skt. Peter," ind i himmerige, ind i paradiset." Ja det vil han da gerne. "Jamen sig mig, hvad mener du der berettiger dig til det." Han synes der var så meget, men kunne selvfølgelig godt se, der kunne være visse betænkelige ting, men måtte han dog ikke alligevel få lov at slippe ind. "Lige et spørgsmål" sagde Skt.Peter " har du lidt meget på jorden." "Ja det har jeg." "Hvordan det" spørger Skt. Peter. "Jeg har været gift." "Ja så kan der ikke være nogen tvivl "siger Skt. Peter. "Værsgod at gå ind." "Tak for det, må jeg lige gå ud og hente min hat?" Så smilede Skt. Peter, "nå ja, så gå ud og hent din hat og kom tilbage igen, så skal du blive lukket ind.

Da han kommer ud siger han til den anden. "Nu skal du bare høre. Jeg kom ind og sagde at jeg havde været gift og han mente at det var lidelse nok, så nu kommer jeg ind i himmerige og skal have fred."

"Tak" siger den anden, "den er mægtig."

Så kommer Skt. Peter frem igen da den første forretningsmand er gået igennem porten. "Næste".

Den anden forretningsmand går derind og Skt. Peter siger så: "Hvordan med dig, har du også lidt."

"Ja så frygteligt." Hvordan det spørger Skt. Peter, "hvad er der hændt dig."

"Jo" fortæller den anden forretningsmand, "jeg har været gift, endda to gange."

Så siger Skt. Peter. "Ja så må du undskylde så må du tilbage til jorden igen, vi har ikke brug for tosser i himlen." Han måtte altså inkarneres igen, der var ikke noget at gøre ved det.

Så en dag sad der en gammel kone i venteværelset, en sød gammel kone.

"Hvad med dig, skal du også ind i himlen" spurgte Skt.Peter og så smilede han.

"Nej" svarede hun, "det tror jeg ikke jeg kan komme. Jeg har ikke bedrevet noget stort, jeg har ikke haft mulighed, jeg har ikke kunnet. Jeg var sådan en fattig kone og boede i udkanten af en skov i en lille hytte, der har jeg boet i mange, mange år. Jeg har levet af det jeg kunne finde ude i skoven, sådan meget, meget fattigt. Så jeg har ikke kunnet give nogen noget."

"Ikke det" sagde Skt. Peter, "jamen det kan jeg ikke forstå. Nu skal jeg da alligevel vise dig hvad du har fortjent og hvorfor du får lov til at komme ind i himlen.Vel var du fattig men du delte dine krummer med de små fugle der sad udenfor og der kom mange fugle til dig og ofte måtte du selv undvære for der skulle være nok til dem. Der var så mange og de skulle dog alle have."

"Årh" sagde hun, "det er ikke noget at snakke om, jeg fik jo alligevel nok. Men så er det også slut.

"Nej" sagde Skt. Peter," der var også noget med at du altid stillede vand ud til dyrene så de kunne drikke. Det var for dig en hellig pligt, altid at sørge for dem også før du selv fik noget."

"Nå ja" sagde hun, "det er da ikke noget."

"Jo" sagde Skt. Peter, og så lukkede han døren op. "Kan du se den store vandflade, dette dejlige vand der spejler himlen, spejler naturen omkring sig, og ser du det store bjerg, som også spejler sig ned i vandet."

"Ja hvad med det" svarede hun.

"Ja det er det vand, som du har givet til fuglene, til alle dyrene. Den ø som ligger dér med disse prægtige træer som også spejler sig ned i vandet så den bliver dobbelt bogstavelig talt at se på, det er også hvad du har givet, det er det brød du har givet dyrene og givet fuglene, givet af hvad du havde, selv om det var aldrig så småt."

"Jamen så meget har jeg aldrig ejet, så meget har jeg aldrig kunnet gi´."

"Nej" sagde Skt. Peter og smilede, "men det er hvad det er blevet til. Thi hvad man gir, hvad man ejer, af et godt hjerte, af et kærligt sind, det får man tusindfold igen. Værsgod Morlil, Himmerige er dit."

Den med hatten er jo sådan en farvestrålende fortælling. Det er jo sådan en legende, og alligevel rører vi ved noget fundamentalt.Vi kender allesammen og har hørt om Mesterhirakiet tilstrækkeligt til, at i næsten begynder at tro på at de er til. Det er så sandt som det er sagt, at de er til.

Vi kender til Mestrene, Adepterne, og deres mægtige evne rigdom. Vi kender Jesus. Det fortælles om ham, at når han rakte hånden frem og sagde bliv rask, så blev den pågældende syge rask. Bare en berøring af hans hånd, ja blot det at han tænkte på dem var tilstrækkeligt til at sygdommen forsvandt og de blev helt raske og de sorgfulde blev glade. Det lyder lidt mærkeligt men det er ikke så mærkeligt. Du bliver i stand til en dag at kunne gøre det samme men det forudsætter en ting. Der er mange der forsøger på det og lægger hånden på en syg, vi hører om en masse healere der så forfærdeligt gerne ville kunne det men det kniber lidt, ja ofte hos nogen meget. Men det gør ikke så meget, de trøster sig ved at forlange en temmelig god betaling for det de har gjort. Så er der nogen der kan det og kan det i rigt mål og aldrig forlanger det mindste derfor. Det er ingen legende, det er en kendsgerning og det er en lykkelig kendsgerning, altid hvad man får for en tusse må man gi for intet og her er vi på sporet efter den kraft igennem hvilket mennesket bygger sin himmel. Sit friheds tempel, sit paradis. Bliver sin egen lykkes smed

Når vi hører om Mestrene og disse umådelige evner som de er i besiddelse af, hvor de hersker over millioner af elementaler som er budbringere for Dem, bydrenge for Dem, udfører den mindste befaling som De giver og er uendelig lykkelige i at få lov til at blive anvendt af Dem til at bringe lys i sorgfulde menneskers sind, til at bringe lindring til mennesker som er fyldt med smerte, hjælp til de syge, hjælp til de fattige.Det sker ganske enkelt fordi disse myriader af elementaler, elektroner om du vil som de også godt kan kaldes for. De er budbringere for Mesterhirakiet, for ophøjede ånder, bevidstheder, egoer der er bleven færdige i dette vort solsystem, i denne vor udviklingscyklus, (før vi andre er nået bare halvdelen af vejen) men som står som garanter for at vi når det samme i en fjern eller nærmere fremtid.

Der var en tid hvor disse mennesker, disse sjæle, disse ånder, disse egoer stod på nøjagtig samme trin som du og jeg i dag. De døjede, de led, de glædede sig, de havde forhåbninger og måtte dele skuffelser med hinanden fordi forhåbningerne ikke gik i opfyldelse. Det de gerne ville lykkedes ikke. De døjede under sygdom og smerte, under sorg, under længsel som ikke kunne tilfredsstilles. Men de havde ligesom vi håbet, og de havde troen, den kom til dem, de fik kærlighed igennem håbet og troen. Og det byggede sig op via det som vi om et lille øjeblik skal tale om. Hvordan man fra at være et primitivt menneske når frem til at blive den store ånd, det frigjorte menneske, den opstandne, simpelthen, Kristusbevidste, højere kan man ikke nå.

Nu ved jeg godt, at når man tid efter anden hører forskellige mennesker udtaler sig, om at de har nået det og det, vældige mål, og de har fået den og den indvielse. Det er noget som hænder, det skal man ikke tage så højtideligt, man skal bare høre på det. Det er synd for de mennesker og gå hen og sige, hvad er dog det for noget du siger, det er det rene snak, for de er så glade for det. De skal såmænd nok blive pillet ned, det er ganske sikkert, og så har de måske netop brug for din hjælp og så kan det ikke nytte noget du har stået og sagt det er galmandssnak.Det er noget der hører med, det er et trin på vejen

Men Mestrene, Adepterne, de store, de ældre brødre. De er simpelthen nået til den mægtige rigdom af evner, som de udnytter. De begyndte ligesom du og jeg. Svage men med forhåbninger. De havde sygdom, men de havde også håb. De lærte gennem sygdommen, de lærte gennem fattigdommen, de lærte gennem alt det samme, som vi lærer igennem.

Når mennesket er syg, så ved vi een ting, vi har selv prøvet det. Der er ikke noget som drager vores koncentration stærkere og tættere til koncentreret enhed. Det er netop dette, jeg er syg og begærer at blive rask. Som Storm Petersen sagde da der var en der spurgte ham om verdens situationen. Da sagde han disse vidunderlige ord " Det ved jeg ikke, jeg har fået skidt i øjet" og det gør forfærdeligt ondt og man får ikke fred før det stykke kulstøv eller støv kommer ud af øjet så øjet igen kan fungere normalt.

Der er kun en ting når et menneske er syg, de vil blive raske, derfor er du og jeg også henlagt til når vi møder en syg og hører på én ting, deres kvaler. Deres kvaler, deres sygdom, hvad læger de har søgt og hvilke muligheder der nu er for nu er de opgivet på det punkt. Men om ikke andet så når lægerne har opgivet dem, som de elsker at sige, for det er noget så spændende også ved det at være syg, og det tror de altså ikke på, men det er det. Og så fortæller de om at nu skal de altså til en naturhelbreder, de skal høre om, hvordan de bliver rask.

Men kæreste ven, smerten, den fortæller os at der er noget galt i vort indre og meddeler via smerten til os, til vores bevidsthed, der må gøres et noget. Og så søger vi at gøre noget. Fordi via denne smerte tvinges vi til at benytte vores forstand, den sum af forstand vi imidlertidigt er udstyret med. Når jeg siger imidlertidigt så er det så som så med forstandens storhed, men vi har alle sammen en lille smule forstand på et og andet. Og vi bruger det vi kan bruge og bruger det vældigt. Og dermed lægger vi et lille gran af styrke til vores bevidsthed.

Noget ekstra er vækket i os. Intelligens kerner er vågnet, intelligens kerner brister, intelligenskerner som vi har myriader af inde i os. Vi hører jo alle sammen med mere eller mindre beklagelse, at vi har så og så mange celler i vores hjerne, og kun en lille del er taget i anvendelse.

Der er meget sjældent nogen, der gør sig særlige anstrengelser for at finde ud af, hvad vi i grunden skal bruge resten til. Unødvendigt når vi jo dør, og der ikke er noget liv efter døden, vi aldrig inkarnerer mere, sådan som den store del af folkemængden tror det.

Men der er altså så og så mange hjerneceller, som aldrig bliver brugt. Du skal ikke være bange. Før eller senere bliver de taget i brug, det er helt sikkert. Man siger også at så og så mange går til grunde i løbet af en dag. Der er ikke noget der går til grunde. Ganske vist omformer de sig ved at blive brugt, men det er så lang en historie og så dybt videnskabeligt en proces at gøre rede for, at det kan vi ikke komme ind på her, det behøver vi heller ikke. Du har en fremtid, en strålende fremtid og i forbindelse med den strålende fremtid kan du ganske roligt gøre regning med at du får alt at vide også på det felt. Så det kommer du selv til at opleve.

Men Mesrene de fik flere og flere energikerner åbnet. Efterhånden blev de dygtige. Der blev bygget mere og mere ind i dem, dag for dag, år for år, time for time ja endog sekund for sekund. Og nu i vor avancerede tidsalder hvor vi inden for sporten og inden for videnskaben regner med tusinddele af sekunder så skal du være klar over at selv et tusinddel af et sekund som du ikke kan registrere uden du kan se det i form som en hastig talbevægelse der skiller fra det ene tal til det andet.Ja så kan jeg sige dig at selv i tusinddele af sekunder da udvikles du. Udvider din bevidsthed. Pas nu på. Udvider din bevidsthed. Det er ganske vist også i størrelsesorden som et tusinddel er i størrelsesorden over for et minut eller over for en time. Og du får din bevidsthed udviklet uden at du behøver at betale, gå til kursus og betale 1500 kr. for det. Det må du gerne, du får en erfaring og det har vi alle sammen brug for. Men bevidsthedsudvidelse det er noget vi får om ikke gratis så i hvert fald ganske sikkert. Vi må døje for det, vi må græde for det, men bevidsthedsud- videlse det får vi. Udtrykket åndelig, åndelig er udvidelse, vor ånd udvides. Åndelig udvidelse det er forkert, åndelig vækst det er ikke rigtig, ånden er færdig men vores bevidsthed er bevidsthedsudvidelse fra det mindste til det største, helt til universets yderste grænse.

Jeg sagde i går at menneskene bliver mere og mere klar over at de er forbundet med det ydre univers. Vort solsystemet kommer os ved, vi har noget med planeterne at gøre, vi har noget med kræfterne i universet at gøre og en skønne dag bliver vi bevidste om at planeterne og vi skal samarbejde.

Vor bevidsthed bliver udvidet til Uranus og Neptun, det er jeres bevidsthed som sidder her, ellers sad i her ikke. Men derfor er i også lidt foran mange andre som endnu geråder i krigsgalskab, som endnu geråder i storhedsvanvid og tror de er nogen særlig fødte, nogen mægtige væsener og tager penge derfor. Industriherrerne som har gjort vores kammerater til slaver på arbejdsmarkedet, de bliver meget snart bevidste om at deres storhed ikke er så stor som de troede.

Vi har en arbejdsløshed, tænk man kunne meddele i dag i radioen at der har været en lille fremgang at spore indenfor arbejdsløsheden, man skynder sig at fortælle det, for blandt de hundrede tusinde eller halvandet hundrede tusinde er det nok, for man snakker jo ikke om dem der ikke er medlem af forbundene men også er arbejdsløse. Da kunne man meddele at fem tusinde havde fået arbejde i den sidste tid. Ganske vist måtte man tilstå at prognoserne viste at det varer ikke ret længe så ryger de i arbejdsløshed igen.Vores elskelige statsminister, han er så sød og han er en rar mand og han er en stor idealist, det ved jeg. Men han går ud som en skuffet mand, det gør han men det skal jeg ikke sidde og holde foredrag om det er hans vej og de andre, de forskellige som sidder derinde det er deres vej, men de vil opleve at de kan intet gøre. Der er et noget igang som har taget magten i sin hånd, en fornuft som altid har ledt os frem. Den enkelte såsom menneskene på jorden, globalt, og nu er vi trådt ind i en konstellation som gør at arbejdsløsheden vil brede sig og alt det som jeg har talt om og som jeg ikke vil tale om i aften for det er så kedeligt.

Det er paradiset vi skal tale om og det her er jo ikke ligefrem paradiset, nej det er helvedet på jord, krig, sygdom, narkotika, drukkenskab, løgn, bedrag. Det er helvedet. Jeg kan forøvrigt sige til jer at andet helvede findes ikke. Det er en illusion hvis man tror at efter døden så skal man ned og forbrændes. Det er her vi oplever det.Ganske vist er der forskellige planer i astral verdenen som er af sådan en vibrationsart, tætningsgrad, hastighed, at hvis du og jeg kom der så ville det være umuligt for os at forstå at væsener overhovedet kan leve der for en sum af tid. Men der er væsener, når de dør, der her på jorden er så primitive endnu, at det der ville være et helvede for dig på astralplanet, det er himmel for dem.

Biograferne trækker i store stimer af folk til, formedels atten eller tyve kroner. De skal ind og se slagsmål, dejlige slagsmål. Se på plakaterne det har jeg sagt før, der er jo ikke nogen biograf plakat hvis de skal have husaren ind, uden billeder af myrderier og slagsmål hvor heltene bliver såret og får en meget charmerende rift på kinden samtidig med, at han har skudt og myrdet mange mennesker som måtte ofre livet. Ja det er de onde som må ofre live. Sådan illustrerer man det, det er også sådan lidt, at omgås sandheden.Men ikke desto mindre, krig, slagsmål, rædselsfulde scenerier. Og så sidder man der og glæder sig og går lykkelig bort fra biografen. Jo, for helten og heltinden fik hinanden i slutningen, der var en mening med det og skurkene fik deres velfortjente straf. Man skyder gerne dynger af indianere. Den ene efter den anden, ja i skarevis falder de for de hvides kugler. For indianerne de er da nogen fæle nogen. Ak ja, ak ja, det blev de. Ikke just nogen fæle nogen, men de forsvarede deres land. De virkelig fæle det var os hvide der kom og tog jorden fra dem, myrdede og plyndrede og udmarvede dem, så der kun er en lille skare tilbage.

Men karma loven, den har også været den menneskelige biograf. Dé sidder et bestemt sted og observerer hvad der forgår her på jorden. ved godt det kan ikke være anderledes, men vi skal alligevel tage følgerne af vores plyndringer, vores uærlighed. Det kan ikke nytte noget at vi slår os for brystet og siger "herregud vi er ikke nået længere vi kan ikke andet". "Nej" siger skæbnes Herre "det er fuldstændigt rigtigt, sådan er i skabt men på grundlag af det i gør skal i alligevel føle hvad følgen blir, for at hæve jer, for at rejse jer, for at udvikle jer, sådan er det." Jamen det er da forfærdeligt, vi har ikke selv ønsket det. Kan i høre en karmisk bevidsthed som kaldes for karmas herre, bare for at vise det på det menneskelige plan. Han sidder og siger "Nå ikke, hvor var du da verdens grundvold blev lagt". Ikke et ord mere om det.

Men de led og stred de store, de græd sig til deres adeptskab. Lidelsen var den som førte dem frem til det store mål. Og da lidelsen ophørte for dem, så de aldrig skal lide mere, da kan de takke lidelsen som var i tid imod lidelsens ophør, oplevelsen af ikke lidelse, af fred, lykke og meget, meget mere i evighed fremefter. Det var, set med kosmiske øjne, en forholdsvis kort tid af lidelse. Det kan man sagtens sige nu, en forholdsvis kort tid af lidelse. For hvad er tid når man lider.Alså ved tandlægen da er få sekunder værre end mange minutter, da oplever man sekunderne som var det en evighed, alene det at sidde udenfor i venteværelset og vente det kan forekomme som en evighed. Ja jeg har også set der er dé mennesker der pludselig rejser sig og kommer i tanke om at de ikke skal ind i dag og så går de. Det er en fordel for os andre som så kommer tidligere ind, for det skal jo overstås, det skál overstås.

Men jeg kan sige jer at helvedet er her i os. Helvedet er en tilstand i mennesket der forvandler sig til paradisets have, hvilket også er en tilstand inde i mennesket, ikke udenfor i rummet.

Og her kommer vi til Mestrene igen som arbejdede sig frem så de kunne vise os vejen. De er født af universet på akkurat samme måde som du, jeg. De er en garant for at vi andre når akkurat det samme resultat. Men jeg skal indrømme at det bliver noget nemmere for os andre fordi vi har fået dem som vejledere, fordi de tilhører det som menneskeheden er kommet af, de tilhører os og vi tilhører det. Af samme jordklump, af samme klippegrund er vi kommet og de også. Derfor, når nogen når frem så bliver det lettere for de efterfølgende. Vi har meget at takke dem for, set med jordiske øjne. Men når de efter at være nået derhen hvor de gav af et rigt sind og hjalp andre frem på vejen, helbredte, styrkede, underviste, så fik de ifølge naturens lov, lysets lov i mørket, tusind fold igen. Og det byggede sig som en mægtig pyramide, eller en mægtig aura om du vil, omkring dem. De blev bevidste i et mægtigt rum, og af den kraft øser de stadigvæk. For hver gang de øser bliver de kræfter hvoraf de kan øse rigere og rigere, lige sådan med dig.

Derfor må man nemlig ikke tro at fordi en mand kommer i tanke om at han kan helbrede så kan han det også, ganske vist, indrømmer jeg, han har kimen, evnen dertil men den skal først udvikles.

Jeg sagde i går at vi skal studere kosmos, vi skal studere vores udviklings historie og der er rig mulighed for at studere. Det er i og for sig lige meget om vi samler på frimærker eller mønter eller har sådan en eller anden ide om at dette eller hint skal vi samle på og studere. Jeg har set en  mand der slog op i et stort album. Der ofres masser af penge til frimærker til dette album og han har fået fat i et ganske særligt frimærke hvor der mangler et hjørne og det hjørne er tegn på at det er et særligt fint frimærke og så sidder han med en pincet og studerer det under en lup. Sikke noget pjat. Nej, det er måske begyndelsen til hans store fremtidige indsigt i kosmologi. Det er nemlig sagen. Det opfylder ham, han bliver koncentreret, han har noget at leve for og der er det gode ved det at var han delvis en halvsatan at have med at gøre,( det er der mange mennesker der er selv om de ikke selv tror det eller aner det). Så den tid hvor han sidder med sit frimærke album, så har hans kone og børn og alle andre fred. Det er det gode ved samler mani. Og så har han i og for sig fred på den måde også med sig selv, at de store lyse kræfter kan få lov til at arbejde sig ind i ham, han gør ikke modstand.

Jeg talte engang med en af de ældre brødre og jeg spurgte ham hvad værdi der var ved fodbold kampe hvor vi giver udtryk for vores gruppe bevidsthed, en gruppebevidsthed som vi skal forlade. Den almindelige folkemængde, dyb respekt for den, husk på Gud har også skabt dem ligesom han har skabt dig og mig, os.De viser deres gruppe bevidsthed på mange forskellige måder, navnlig ved bokse kampe og fodbold kampe. Tænk når der bliver mål, et skrig der høres ud over det hele. Og til boksekampen, et ramaskrig, han fik en på snuden og drattede om og måtte bæres ud. Oh hvilken fryd. Nå ja, så længe vi kan holde os inden for de menneskelige rammer går det, Det er mere betænkeligt når vi bruger og anvender dyrene i dyst med hinanden og på den måde kommer til at plage dem, der udbryder vi også engang imellem i jubelråb, men så er der en eller anden i karmas tjeneste der skal snakke med os lidt senere, det er uundgåeligt.

Men alt i alt, vi lærer af det hele, af det alt sammen. Der kommer en dag når vi har lært tilstrækkeligt af vores vanskeligheder, vores skuffelser, vores ærgrelser, vores sorger, vores lidelser. Og der kommer en dag hvor vi opdager at den går altså ikke. Når vi trænger til medynk eller vi virkelig er blandt dem, for dem er der altså nogen af endnu, ja ikke så få, som ikke har rigtig lyst til at arbejde. Det kalder man for en sygdom. De går hen og får ondt i armen, særlig ondt inde i hylsteret det vil sige en knogle lidelse inde i marven, det kan lægerne ikke kontrollere. Disse mennesker er altid geniale til at finde ud af hvor en sygdom skal være for ikke at kunne spores og så får de invalide pension og det betaler du og jeg. Ok, vi giver gerne en skærv det går jo alligevel, vi har vores på det tørre. Men, og nu skal i ikke blive forskrækket for jeg henviser ikke til alle der fuldt berettiget er kommet i den situation at de bør have og må have hjælp også i form af invalide pension, selvfølgelig. For de svage de skal have hjælp og støtte af os som har, det er ganske givet. Thi dette at nå frem til en højere bevidstheds udvidelse og se ind i kosmos, se ind i det begyndende paradis, det forpligter os til når som helst der er hjælp nødig, straks at stille os til rådighed og gi` som den gamle kone krummer af vores brød om end det ikke er så meget. Det er en pligt, en hellig pligt.

Der er mange studerende som har behov, men der er mange som fupper hele samfundet og samfundet er bange for dem og derfor betaler de bare. Værsgod. Jeg siger det ligeud. Er det underligt at vi har det som vi har det og er i svar nød, selvfølgelig ikke. Der er noget der skal ryddes op, ja men det bliver det også, vær rolig for det. Den fuldendte, den fuldkomne forbrydelse er aldrig bleven opfundet, den står henne på gadehjørnet og venter. Selv præsidenter må lide den tort når de laver noget der ikke er ret, at blive afsløret, selv en Hitler, hans historie kender vi. Og alle de sjæle som var involveret i det drama måtte bide i græsset. Hvorfor? for at blive straffet? Nej elskelige venner, for at nå frem, det er det ejendommelige ved historien.

Nuvel, vi skal se på noget andet. Den sjæl der er nået frem til, igennem års rytmen som er en naturlig vejleder for os, om end ubevidst, om end mennesket ikke kender noget som helst til de veje som kosmologien har vist os som skildrer for os hvordan vi når fra jordklump eller fra tæt bevidsthed, ganske rigtigt, lav bevidsthed op til Guddommelig inspiration. Så begynder vi at kende vejen, kosmologien viser os frem til den. Og det er netop det som er udtryk for religionerne som viser os hvordan vi må geråde os og klare dagen og vejen for at nå videre frem og det er ganske naturligt.

I det øjeblik et menneske bare begynder at hjælpe en anelse måske så meget som prikken af en synåls stik. Så er vi kommet der hvor den lyse vej begynder, for igennem det lille hul du har prikket med nålen på et stykke papir, igennem det lille hul, da går strømme af lys og det bliver større og større, og bliver et vældigt lyshav til sin tid. Det er din det er min det er vores, det har været Mestrenes vej og det er stodderens vej, de ulykkeliges vej. Og her begynder den lykkelige historie om dit og mit, om vores paradis som vi selv skaber. Men spørgsmålet er "Paradiset" "Himmerige på jord" lader det sig gøre, skal vi da ikke op i himlen.

Der var en gang et skuespil og det er der stadig som hedder "Jeg ved en vej som til himlen fører", jamen kæreste ven. Vores jordkugle den svæver i himlen. Du er i himlen, midt i himlen, et sted på jorden, centrum i universet som du er på en jord som også blandt planeterne og blandt alt er centrum i universet. Centrum på centrum. Den er en kendsgerning at du bor et bestemt sted og har en post adresse som er København, Sjælland, Danmark, Europa, simpelthen og hvad mere?, Jordkloden, Solsystemet, Universet. Det er din post adresse. Når mennesker skal finde dig så skal de have en postadresse. Når Guderne skal finde dig og føre dig videre, så skal de se i dig en første spire af lys. I samme øjeblik de ser det så ved de, at der er en sjæl der Naturen har udviklet til at nu kan De begynde deres undervisning. Det er hirakiet, Det er Mestrene. Man spørger ofte efter Mesteren, leder efter Ham, det skal du ikke gøre, du finder ham ikke. Derimod finder Han dig når du er moden. Simpelthen. For da begynder der er et lys af en ganske særegen art og karakter at lyse ud fra din bevidstheds kerne. Din Guddommelige bevidstheds kerne som ved alt og som er Gud selv. Hele Hans Liv, hele Hans Kraft, Alt er du bærer af i dette øjeblik, det er stodderen også, og Mesteren. Det er den samme kerne eller den samme art kerner. Når jeg siger kerner, så er de skilt fra hinanden derfor kalder vi dem for kerner, vi kalder dem for sandkorn, de er skilt fra hinanden, de var engang en klippe. Nu er de smuldred og bleven til sand korn. Tag sand korn fra stranden op i din hånd, det er kommet fra en klippe, fra klippegrunden men der er ikke to sand korn der er ens, de er individualiserede men af samme stof. Sådan er du og jeg egentlig et, men individualiserede. Denne individualisitet den mister du aldrig. Det er din bevidstheds kerne. Hvorfor mister du den ikke? skal du ikke smelte sammen med Gud? Jo, men du er smeltet sammen med Gud. Du er Det, for pokker da, begynd at opdage det og i det øjeblik du begynder at erkende det, så melder du dig ind i Paradiset. Der er ganske vist ikke nogen kustode i den forstand, der er ikke nogen der står ved et billet apparat et tælle apparat og dog kan jeg give jer en historie som bedre end noget andet forklarer dette fænomen.

Vor Sol på himlen, han står så ensom Han er også individualiseret, alene. Så en dag får han besøg, det gør han en gang imellem og det glæder han sig til, af en komet. En komet er som bekendt et væsen som kommer udefra rummet og kommer ind i vores sol system. Der er nogen kometer der kommer oftere og besøger vort sol system. Jeg tror det var Halley`s berømte komet som vi har haft i den tid som jeg har eksisteret. 1906 var det år jeg blev født. Det skulle vel ikke være fordi jeg blev født? ja nu kommer indbildskheden, jamen der var mange der blev født der.

Næ, en komet er ganske enkelt en skraldemand der kommer udefra. Den opsuger i vort sol system alt det som vi, planeterne, kræfterne losser af. Samler det op i sin hale og forsvinder med det igen. Udøser det hvor der kan være tale om, at blive af med det stof som det er. Og der kommer så Halley`s komet, den runder Solen, det gør den altid, for en komet den låner lys af Solens lys og det vil den gerne, men drejer også om og vender tilbage igen.

Så siger kometen "Hej Sol, hvordan går det" Det går glimrende siger Solen men sig mig engang , du som kommer ud i universet tid efter anden, kan du ikke fortælle mig. Jeg har hørt om et sted i rummet hvor der er bælgravende mørkt og der aldrig nogensinde kan trænge lys ind. (Det har vi allerede hørt om i nyere tid for det er de her berømte mørke p? det kalder vi for anti stof, det er et forkert udtryk , for stof er stof og kan ikke være anti stof, det er bare ganske simpelt lys, kraft, energi som ikke slippe uden for en bestemt grænse. )

Solen spørger: "hvor er det sted henne?" Kometen: "Det ved jeg godt, du skal tage hen til den og den egn i universet så kommer du til stedet og så skal du stille dig op i køen for der er mange der står og venter for at opleve det, at der intet lys er." "Der må jeg hen" siger Solen. "God tur" siger kometen, og så drager den lykkelig videre.

Og så sker det at natten imellem lørdag og søndag da skinner solen jo ikke og så kommer den i tanke om at nu tager jeg og holder weekend og så tager den derhen Der slutter den sig til mange mærkelige væsener der venter på at komme ned i en grotte og opleve dette fænomen. Solen må slippe en slant til kustoden og tælleapparatet for sådan noget har men selvfølgelig også der, gud bedre det, men solen er så langmodig og så rig, så den betaler gerne hvad det koster.

Så kommer den derned da det er dens tur, men da den har været der et stykke tid og kommer op igen så siger den: "må jeg bede om mine penge igen." "Hvorfor det" siger kustoden. "Jo for det her er svindel." "Hvad er det?" siger kustoden. "Jo" siger Solen," her er jo det samme lys som jeg altid er vant til." Så siger kustoden, "det er da ikke så underligt, du kommer selv med det."

I Guder, lær at erkend lyset i dig selv. Overalt hvor du bevæger dig, selv i spektakler på værtshuse eller i slagsmål, da kommer du som en Sol, som et lys. Jeg siger dig, det er sådan selv om du ikke ved det, men nu begynder du at vide det. Solens lys udvider sig til en enorm kraft. Der er så mange der er nået frem til det af egoer, ifølge udviklingen selv, ifølge evolutionen således som Guddommen har lagt vores udviklingsvej, som via udviklingsvej har nået det og derfor blandt andet derfor, i overensstemmelse med den kosmiske rytme og de planetære hirakier.

Så sker det i vores civilliation i vores kultur, at den mørke kraft vi kalder for begær, dansen om guldkalven, forfængelighed, vanvid, storhedsvanvid, indbildnings kraften på de områder, det kan ikke eksistere mere, for nu kommer der et rent lys ind i det mørke, i det helvede, og derfor forvandles det.

Du er selv med til at sørge for om ikke ret længe så kender man ikke noget til penge mere. Ikke ret længe, tag mig nu ikke på ordet, det er ikke i morgen, gud give at det var. Og dog, hvis det pludselig brød ud i morgen, så gik banker og alting jo ned med en kraft og eksplosion. Så kunne vi risikere, at der skete en katastrofe der har endnu større omfang, end de oversvømmelses katastrofer der kommer og de tørke katastrofer som også kommer. Hvilke tragedier, nogle steder for meget vand og andre steder for lidt. Jeg ved, og jeg har sagt det før, vi kommer til at bore efter vand i jordens vandårer. Vi har misbrugt jorden, sådan er det, det må vi gerne, men vi må også få lov til at tage følgerne som vækker vores genialitet. Vi kommer til at bore efter vand, og sådan kommer mennesket også til at bore ind i sit univers, ind til sin bevidsthed, sin guddommelige bevidsthed og opdage sig selv, sin sol og lade den få lov til at stråle over sit univers.

Og sådan via års rytmen kommer der en dag hvor eleven er nået frem til at opdage, at planeterne er vores brødre, vores søstre. Vores dejlige Frantz af Assisi han havde med i sin bøn, broder sol og søster måne. Hvor er det skønt, ja det er det men endnu bedre, hvor er det sandt.Der er mange sjæle som ikke er i stand til at kunne nå med i denne rytme, i denne runde. De vil ikke komme til at lide derunder, de vil tværtimod komme til at lide i kraft af, at de ikke kan nå frem under det pres, og komme til at leve under den vibration som er den nye tidsalder.

Som jeg sagde i går. En Adept fulgte en bestemt begivenhed i en forsamling, det var ikke en studie kreds men det vi kalder for en meditations kreds og det var på afstand, det var fra Sverige og til Danmark han fulgte det. Han sagde: Jeg så en mægtig søjle rejse sig, en mægtig søjle lig den, når en atom eksplosion finder sted, og den udfoldede sig i en paddehat, mægtig og stor. En atomeksplosion, en kerne eksplosion. Det er i sig selv ikke noget ondt, vi har bare endnu ikke lært at handle med det, at arbejde med de kræfter. Vi er på sporet men heller ikke mere. Men en ting har vi lært og det skulle vi også lære. Der er noget der hedder radio aktivt nedfald og det er en kendsgerning. Stakkels mennesker bliver ødelagt, bliver syge, forbrændt, det er også en kendsgerning derfor er vi bange for radio aktiviteten, vi er bange for atomkraften og ikke med urette. Denne søjle jeg taler om, den udfolder en paddehat og der bliver radio aktivt nedfald, det breder sig over hele Danmark, over hele Norden og videre frem hvor blæsten bærer det frem, den kosmiske blæst. Og dette nedfald elskelige venner det giver ingen skade. Det falder ned, rammer menneskene og bygger lys op i deres indre verden, sådan er det. Derfor, i dig foregår mange lignende atomsprængninger i det små. Når man opdager man er et univers i det små, et mikro kosmisk univers, så skal vi forstå at der er atomsprængninger hvert andet øjeblik i hjernecellerne men jeg kan ikke komme ind på det, man må ikke røre ved det på nærværende, jeg har allerede sagt meget i aften.

Kan i ikke se hvilke muligheder vi er indbudt til i det kosmiske spil at udføre, vores rolle i dette spil. Man sagde fra gammel tid, hvor to og tre er tilstede da er jeg midt iblandt jer. Det er klart, hvor to og tre er tilstede. Vi er tre bevidstheder, vores dags bevidsthed, vores natbevidsthed og vores personlige bevidsthed. De er i os, med os, ved os. Men der er et elektron, et Jeg, som venter på at sænke sig ned og helt tage os i besiddelse. Det er den Guddommelige bevidstheds kerne, som er Kristus selv.

Når vi er nået så langt via vores anstrengelser at vi omformer den grove materie i os, det grove stof, den grove erts som kemikeren gør når han forsøger at fremstille guld. Man siger et noget som kan lade sig gøre i dag, det kan det også. Det lod sig gøre i fortid, men da havde vi også en guld recept som vi jo ikke kan anvende i dag. De ædle Guld magere som var Adepter, Mestre, de anvendte en tinktur, simpelthen som man kaldte for Merkur. De anvendte en kraft, et stof som man kaldte for Saturn, ja det gjorde de. Tinkturen Merkur, tankens kraft og guldet var en realitet, de har lavet guld. Vi som sidder her og som tilhører broderskabet vi nøjes med at sige når man spørger os, kan i lave guld. Så siger vi ja, vi laver guld hjerter og guldsjæle, guld kopien er allerede en realitet.

Så er mennesket da på skillevejen fra mørkets verden, fra helvedes rige frem til porten, himmeriges port. Hvor er den? overalt. Det er en tilstand. Derfor kan vi trække himmerige, som vi troede var i himlen ned på jorden, og derfor hedder det i bønnen: Som i himlen således også på jorden. Det kan bruges i denne sammenligning, det er med til at forene jer, med os i bøn, i handling, i virke, i tanke, i viden, som er en forlængelse af troen. Vid at du kan det. Vid at Mesteren er i dit indre. Det er dig som vi alle sammen venter på. Denne kerne, den Guddommelige kerne, den graver du dig ind til gennem dine vanskeligheder og den får mere og mere mulighed for at stråle igennem, fordi dine andre principper efterhånden opgir sin vanviddets storhed og giver dig lov, fordi den ved den har spillet fallit. Den kommer tilbage til mudder grøften.

Hvad var det for en mærkelig fisk som den stakkels mand roede ud i sin båd, en legende som er meget rigere end nogen forstår, det var Flynderen. Jamen hvem er Flynderen. Flynderen kan jeg betro jer er identisk med det mærkelige fiskemenneske som er den ene syvendedel af den store Guddom som Inderne kalder for deres Guddom og som også er vores Guddom. Fiskemennesket, halvt fisk halvt menneske, som kom fra det store verdenshav, fra det store univers, havet derude som man kaldte det for at give det et billede og som kom til jorden, kom fra havet til den faste jord, steg i land og blev lærer for de væsener der var der, i kan læse om legenden forskellige steder. Og hans navn var!, det var en fisk som kunne tale og der har vi forklaringen på det som vi kalder for Jonas i hvalfiskens bug. Det er noget sludder, et menneske kan ikke ligge i hvalfiskens bug. Det viser jo kun at hvis vi fortolker det som et noget der har været sket og kan lade sig gøre så er vi ude på gyngende grund.

Vi skal lære at tænke os om. Jonas i hvalfiskens bug.

Derfor sidder Paven med sin pavestav, fordi det er ganske enkelt rygsøjlen af en Narrehval og det skal det være og det er det også ellers kan det ikke bruges, hvad han så end kan bruge den til, om han forstår at bruge den på rette måde. Staven som slynger sig i sådan en mærkelig bevægelse, en spiral. Det er staven der blomstrer og det er rygraden symbolsk på os hvor hjernen, blomsten på staven blomstrer. På rygrads gyldne stængel skælver mit hjernefosters tanke blomst. Det var en ordentlig mundfuld men ikke desto mindre den kan bruges og den kan bruges til at forstå mange mange dybe mysterier og nu kommer det også. Hvem var fiskemennesket, halvt fisk, halvt dyr som havde så mægtig en visdom at han kunne lære os mennesker at dyrke korn, dyrke jorden, bygge huse, blive håndværkere, kort og godt hvad vi er blevet til. Kald det gerne for Sanat Kumara, kald det for hvad du vil. Men symbolet var et fiskemenneske, som man kaldte og kalder IOANNES. Jamen derfor ligger Johannes i hvalfiskens bug for Ioannes er en linie som man bruger i frimurersproget. En sammenlukket passer, trækker du den ud så har du to linier som skiller sig fra hinanden som er symbolet for A. Iet og Aet som tegner cirklen og evigheden der er Oet. Oet sætter vi i midten fordi det er evigheden og fordi vi går ud fra princippet kaos, theos og kosmos. Så står det for grundstammen i I og så kommer IOANNES bagefter hvorved Ioannes bliver til navnet Johannes. Som johannes graderne, som er lyset også i den bibelske legende 'Johannes åbenbaring', det tredje princip.

Det gamle testamente-fortid. Det nye testamente-nutid og åbenbaringen-fremtiden. Det er herligt og du skal opleve det forstandsmæssigt og følelsesmæssigt. Så er vi da nået frem til at begribe at vi har mulighed for at trække det såkaldte paradis ned på jorden. Nej, vi har mulighed for at lade Gud i os stråle de kræfter som længes efter at bryde frem i din sjæl, bryde frem i din bevidsthed. Ikke i din ånd for det er nemlig ånden.

Det var dette fiskemenneske, den arme fisker han henvendte sig til. Nu vil min kone det og nu vil hun det og den kraft har magt til at lade væsenet blive det. Hvem siger at Paven i dag, simpelthen, ikke er og har været en der sad i muddergrøften. Og det mærkelige er at i kommer til at sande mine ord, Han kommer til at sidde der igen, det er alvors ord. For Kraften er misbrugt, ikke et ondt ord om Paven for det er der ikke noget at gøre ved det måtte være sådan for det er ifølge Guddommens skitse udkastet til det menneske som skal blive Ham Selv Lig.

Og det må blive over den vej tilbage til muddergrøften. Til sidst da hun vil være Gud, da er hun tilbage i muddergrøften. Kald det hvad du vil, kald bare mennesket, almen mennesket, det primitive menneske. Kald bare deres tankeverden, deres handlingssæt primitiv sålænge de behandler deres kammerater, deres brødre, som de gør. Men hvordan vi i uvidenhed behandler dyre riget, blomster riget alt øvrigt levende skabt, da har vi ret til at sige, da ser vi ned i en stinkende pøl. I den pøl er Gud.

Som Inderne og den Indiske lære og som den østerlandske lære fortæller os så skønt. Lotusblomsten, den vokser i det argeste smuds. Det argeste smuds er også noget der kan give næring til Lotusblomsten. Jamen så begynder vores illusionære forestillinger at løsne sig, at det er anderledes end vi forestiller os.

Verdensdramaet er Verdensskabelsen og nu er vi nået så langt frem, du, jeg ,vi. At nu kan vi åbne for lysets kanaler, samarbejde med planeterne som vores brødre vores søstre, solen, broder sol, søster måne og udgyde al vores kærlighed. Jo mere kærlighed du giver, des mere får du. Tifold, ja tusindfold igen. Og bror og søster, jeg kærtegner dig med alt hvad der er mig. Lad dog den kraft stråle, strømme. Hvad er du bange for?. Smerte? nuvel du har oplevet så megen smerte så der er ingen grund til at være bange for mere smerte. Hvem siger du skal føle mere smerte? du er måske færdig med det? og skulle der om end være noget tilbage, så ved du, at du skal af med det for at få lov til at tage dit paradis i øjesyn. Ja bygge det, gå ind i det, som Paradiset stiger ned i dig.

Hvad er vi så? Så er vi selv Guddommen som stråler af lys og giver vor jordmenneskehed så meget lys så at når de er sammen med dig så føler de, at de er sammen med en Guddom, at de er i den Paradisisk tilstand. Det kan virkelig lade sig gøre. Så er da bønnen sket fyldest, som i himlen sådan på jorden, som i makro kosmos sådan i mikro kosmos, som i universet sådan i dig. Du, centrum i universet, endnu delvis uvidende derom, du udstrækker din bevidsthed til dyrekredsen og modtager dine indvielser fra dyrekredsens tegn og fra Solen som kerne. Du går videre, du udstrækker din bevidsthed til fiksstjerne verdenen. Du udstrækker din bevidsthed til at du, din kerne er rummets for din bevidstheds kerne. Guddommen og Du er Et. Faderen og Jeg er Et.

Det er det vi i nærmeste og hastigste fremtid for øvrigt skal få lov til at opleve. Og du kan ganske roligt bekymre dig om det, tag på forskud af dette. Gå ud i naturen ved forårstide, kærtegn ved vintertide de små blomster som stikker snuden op over jorden. Hvad du ikke ser ved forårstide når blomsterne udfolder sig, hvad du ikke ser om sommeren det er at blomsternes ånd, planterigets ånd, blomsternes væsen, dyrenes væsen, gruppe bevidstheden, når du kommer i nærheden så kæler de, de læner sig kælent op imod dig og modtager dine kærtegn. For når du går hen og ser på blomsten åndende over den tænker: jeg velsigner dig søster, jeg velsigner dig bror. Åh så mærker de i sandhed, en Guddommelig sjæl har forenet sig og forbundet sig med os, vor verden som venter på det som den har nået, der ånder ned over os. Da er du bleven en Sol. Solen er for mennesker og for naturen, hvad du er for alt levende skabt. Jeg siger noget som kunne være farligt at sige. Ikke mer. Den bevidsthed der siger dette her, kommer for at bringe dette budskab videre. Nu har du det og nu er det din mere eller mindre pligt at bringe det videre for selv at være blandt de som er kommet for at bringe dette budskab.

Gud velsigne jer, med jer kommer Paradiset. Himmeriget på Jorden.