Nu kommer vi til det øjeblik hvor vi bevæger os bort fra Isis som er selve månen, månen med sine mærkelige slør, så kommer vi frem til det næste plan. Det ligger igen udenfor. Nu kan i se således skydeskiven med sine forskellige cirkler, små såvel som større udefter. Nu tegner vi en ny cirkel som ligger i betragtelig afstand fra jord kernen, meget meget længere ude end den astrale verdens afslutning, afsluttende tegning. Vi ser det der hedder vores forstands verden, før talte vi om vores følelsesverden på astralplanet, nu har vi tale om vores forstands verden, den vil jeg gerne tale en lille smule om.

Når menneskene kommer der og det gør vi som en selvfølge, mennesket undrer jeg slet ikke over efter døden hvor de er, det er noget så selvfølgeligt, læg mærke til drømmene hvor de er selvfølgelige når vi drømmer det mest forunderlige eller det mest mærkelige sammensurium eller det mest logiske undrer det os ikke spor, vi undrer os ikke over at se en hest spille fodbold osv. osv. sådan er det bare.

Men hvorfor gør vi ikke det, fordi vi er fjernet fra den faste grund vi træder på, vi skal vågne om morgenen og se det rum, nu er vi heldigvis så opvakte at det hurtigt går op for os at vi er på det sted vi lagde os om aftenen. Vi er et sted som er kendt, de vante omgivelser de møder os og det er det der gør at vi ved at nu er vi her og nu er vi her, tilstandene har ikke ændret sig, det er den såkaldte døde materie som vi bygger op af et noget feks. bjælken der, den står der også i morgen når jeg vågner. Tingene er konstante og dog ændres de, de ældes, vi ændrer os også, vi ældes.

Se feks. hvordan vi møder et menneske vi ikke har set i mange mange år, nej nu kan jeg se hvem det er, ja dit hår er bleven lidt gråt og du er bleven lidt fyldigere eller den modsatte vej, hvad ved jeg men vi ændrer os ustandselig og i virkeligheden fra sekund til sekund ja i virkeligheden fra et tusinddelssekund til et tusinddelssekund, det er ting vi ikke er i stand til at registrere i vores bevidsthed, det er heller ikke nødvendigt, livet leves og det leves til det millionte øjeblik hvor vores liv er slut, fordi vi har ikke tid til at leve det liv mere, vi har ikke brug for det, det er noget som ikke kan registreres i vores dagsbevidsthed, det er sådan at vores højere bevidsthed er fuld på det rene med hvornår en død skal indtræffe og for øvrigt også senere hen hvornår en fødsel skal indtræffe, hvornår vi fødes.

 Jo, jo det vi kalder for den Guddommelige skaber har virkelig tjek på tingene på en måde som vi er ude af stand til at drømme om på nogen måde, men det er blot det der giver rod til den sætning, til den treenigheden også i sprogets rige hvor Mesteren han siger til os de belærende ord " ingen fugl falder til jorden uden  Guds vilje"  1, og 2, "din vilje ske" ud fra det samme princip og endelig "alt er såre godt". Forlen dem med alt er såre godt ånden din vilje ske i sjælen og ingen falder til jorden uden Guds vilje, det vi kalder for matematikken, den fysiske bestanddel, sådan er det der også.

Den ro vi måtte få ved at meditere uden korslagte ben, ja i må gøre som i vil, som nordbo, som europæer bare sidde i en stol og meditere, meditere over enhver begivenhed i møder på jeres vej idet at man tænker før man handler og idet man tænker før man taler, så er vi indenfor rammen af det vi kalder for den perfekte meditation.

Det er klart for så har vi foregrebet ting som i og for sig vil være os til nytte når vi oplever følgerne deraf, men der hvor i er kommet hen i jeres udvikling behøver i ikke at opleve det at gøre noget der er forkert al den stund at summen af erkendelse, summen af erfaring er bygget op af de oplevelser i har haft her og nu og i fortid.

Sådan tegner det billede sig og det er derfor at i skal gøre jer en anstrengelse for at nå de store højder og det skal vi gøre her og nu i dagliglivet uden at snakke med andre end vor indre Gud, nemlig ganske enkelt dette at forfine vores væsen så det bliver finere og finere vibrerende og en skønne dag virkeligt bliver gennemsigtigt, lyst og klart som  Mozart skriver i sin dejlige forårs sang til os "kom maj du søde milde".

Der ser vi hvordan tingene plan for plan forandrer ikke form direkte men forandrer tæthedsgrad, og ser du igennem et legeme med vore øjne, så kan de ikke se igennem hinandens legemer med deres øjne, men betragter vi med vore øjne herfra hvis vi kan det, et sådant legeme, så ser vi ganske enkelt hvordan det legeme har nyrer og hjerte, har lunger, har alt det som vi også har, der er bare den tunge ende der er skåret fra og det er det fysiske legeme.

På det plan er der ikke noget der hedder sygdom, på det højere astrale plan er der ikke noget der hedder vinter og sommer, der er kun evigt forår. Og menneskene ser ud, er der en gammel dame, en gammel mand, 80 år eller 92 år som afliver når de når den alder, så vil vi møde dem der i en alder af ca. 35, deres ungdom har de fået igen, de blinde er bleven seende med det samme, sådan foregår det på dette plan, mærkeligt? jamen det er menneskets iboende skaberkraft som der kommer til udtryk. Idet at vores højere bevidsthed som vi kontakter en lille smule bedre end vi gjorde på det jordiske plan er i stand til at sige "Blive lys" og så bliver der lys. Det er skabelses agten.