Der er en stor stor seer som var af Svensk afstamning, Swedenborg,
han har vel nok gjort en fejl, men hvad skulle han gøre den gang, han beskrev
den astrale verden og den højere astrale verden på en måde så når du går der
så ser du træerne du ser frugterne og de gyldne druer som de ædleste diamanter,
du ser det hele i et forklaret lys, overforklaret men der hiver du din jordiske
bevidsthed med derop til, det er det som Alladin oplever da han kommer i Adam
Øenchlagers mærkelige hule, det er astral verdenen han taler om, Øenchlager,
det er der ingen der har forstået endnu, det gjorde han virkelig og når han
taler om de ånder som der bygger hans vidunderlige slotte og erhverver sig sin
vidunderlige kvinde dronningen Gulnare, hende, alle mænd når de læser eventyret
forelsker sig i og sammenligner sine hustruer og elskerinder med.
Så vil jeg bare sige at det er en virkeligheds fortælling og
da har vi det, hvordan at det udvikles hurtigt og hastigt. Alladins far, han
kommer med en mærkelig bemærkning da en spørger ham hvordan at det er muligt
at bygge disse slotte via disse mærkelige væsener på astral planet, det
kan han ikke give noget svar på men så siger den pågældende som spurgte "
ja, for det vil jo tage meget meget lang tid", så siger faren disse
kloge ord" nå, hvor lang tid tog jeg om at skabe Alladin, jeg var ikke
en nat om det " det siger han rent ud sagt og det står på papiret,
han har haft sin mening med at fortælle noget til mennesker om det.
Men kort og godt, i denne astrale verden, der er der virkelig
træer, fordi ethvert træ har sin astrale genpart, har sin astrale æterpart,
det er helt sikkert og i skulle se træerne med åndens øjne, da ser i et levende
væsen, en guddom som har sin bolig i hvert eneste træ af en fantastisk farveorden,
en fantastisk skønhed.
Jeg var i Stokholm for at tale for teosofisk samfund, det er
mange år siden. Jeg kom til at bo ude på Lidingø, der sad jeg i en have og så
ud over et smukt landskab, det var om dagen inden vi nåede aften, så sad jeg
der og nød tilværelsen, der havde været en forud for mig som også havde holde
foredrag, en som var meget clairvoyant, og da fortalte fruen hvor jeg boede,
at denne clairvoyante havde siddet og set et træ der stod i hendes haven, og
hun sagde det træ det falder for en storm det varer ikke ret længe, bare nogle
få dage, det var var grønt det var smukt endnu, men alle bladene vil falde af
en to tre, for jeg seer træets ånd flyve bort i tide.
Det kunne bekræftes hvad den pågældende havde sagt for sådan
skete det, træet væltede under en storm og var gået ind i dødens rige, gået
til sin gruppe bevidsthed, netop den arts træ hørte til.
Når vi ser de mange racer på jorden, så forstå at det er menneskelige
sjæle under udvikling, vi skal ikke sige et ondt ord om dem. Vi får en fører
i de kommende tids aldre, den ene fører er ikke mere de fire store man
skal tale om, den ene russer den anden englænder, den tredje amerikaner og den
fjerde franskmand, eller hvad vi nu vil kalde dem for. Alt det der, det er væk.
Denne mægtige begivenhed som kommer under vandmandens tidsalder
i begyndelsen her, den kommende krig, må jeg sige det omkring 1982 og navnlig
83 hvor de rigtig begynder og tage fart hen til 84 hvor der bliver trangt at
være her på jorden. Ja så ved jeg og det skal i gemme i jeres hjerte, for der
står et sted i selve det vi kalder for juleevangeliet, at de så englen som kom
og talte til dem og da englen havde talt da gik en af hyrderne på marken hen
og så det lille Jesus barn og fortalte Maria hvad han havde hørt og så står
der bare Maria gemte det i sit hjerte og hun gav sig til at tænke over hvad
der var bleven sagt, men vi får ikke at vide hvad der er bleven
sagt.
Sådanne mærkelige psykiske fænomener som vi taler om de finder
levende sted på de astrale planer i forskellig orden, men den ene oppefra kan
ikke blive skadet af nogen nedenfor men derimod kan nedenfor værende væsener
blive påvirket af dem fra det høje og dermed bliver selve kernen stimuleret
til udfoldelse når mennesket begynder at længes efter et højere liv og søger
opefter og kommer opefter. Nu kommer jeg til det allersværeste. Opefter, hvor
er det, vi har hverken op eller ned, det er bare et rids jeg giver.
Disse væsener er til stede her, thi de er også Gud, og Guds
allestedsnærværende, allestedsnærværelse gennemtrænger alt, derfor har jeg så
let ved når efterhånden som vi udvikler den sans at komme i kontakt med den
højeste bevidsthed.
Vi er bare stadigvæk blokerede af de forskellige ting som jeg
talte om og som vi må arbejde bevidst på her i vores skole for at opleve den
lykkefølelse som livets egentligste udtryk er, den er grænseløs, men den kan
opleves og mennesket kan gå i denne lykkefølelse, igennem et helt liv når de
går stille, med en stille mund og med en rolig hånd og hvor de kan vandre hele
livet igennem og få det bedste mulige ud af det og blive beundret og tiljublet
af mennesker, hvilket ikke mere har nogen som helst interesse for det pågældende
væsen, men forstandsmæssigt gensvarer det og siger, "tak fordi i lagde
mærke det osv.", alt det der det hører de komplicerede processer til som
er kemisk kosmiske uddannelses organer i vor nuværende fysiske verden, men der
er en ting vi skal lære frem for alt.
Fra nu af, det er lige så vigtigt at komme til livs med det
vi kalder for jalousien, der er ikke nogen som helst grund til at være sjalou
af den simple grund at vi får alt hvad vi overhovedet ønsker, alt hvad der er
nødvendigt for os. Der er mennesker der er så fattige at de ikke har mad, det
er nødvendigt for dem så længe det står på og selv om du ville hjælpe dem så
kan du ikke det, men du kan en eneste ting, og det er det Mesteren netop sagde
som første kors ord på sit kors " tilgiv dem thi de ved ikke hvad de
gør" ethvert menneske, et menneske som går dig imod, ethvert
menneske som gør dig et noget som du bedrøves over, tilgiv dem, de ved ikke
hvad de gør men de skal til gengæld selv erfare hvad det er de gør, for at få
det at vide og kunne komme til at sige som du, forlad dem de ved ikke hvad de
gør. Der er noget vældigt i det.