d. 18 december 1981
Vi står foran en stor begivenhed hvis størrelses orden og karat er så mægtig, at menneskene ikke helt har forstået det. Der er få der har fået lov til at se dybt ind i disse store sandheder, som afsløres i historien bag historien.
Ser vi på traditionen juleaften, så er det ganske klart at beretningen fra Betlehem, den er en begivenhed som er universel. Den har aldrig nogen sinde foregået historisk som den er fremstillet, men den er fremstillet på rette måde fordi det er meningen, at efterhånden som mennesket arbejder sig frem, som det er den Guddommelige skabnings mening, arbejder sig frem, nærmere og nærmere Mesterstadiet hvor mennesket står klart og strålende, skabt i Guds billede i kraft af at vi erkende vort eget selv, være et med alt levende skabt, når hele rummet. Og hvor vores tankekraft skal udvide sig i sådan en grad at den fylder først vores solsystem, senere vores galakse og igen senere samtlige galakser som danner det rum vi kalder for universet, og vi begynder at forstå vort eget indre univers, og få større og større respekt for skaberens vidunderlige mesterværk, at skabe sig selv i menneskelig skikkelse igennem os.
Det bliver da vores arbejde, at nå frem til så høj en erkendelse, at vi er i stand til at stråle om kap med solen, ja stærkere end solen som den skinner derude. Hvis ikke, og det er en videnskabelig matematisk kendsgerning, hvis ikke vi havde den sol i vort indre, som er den Guddommelige sol, - så kunne vi ej heller se den sol der lyser udenfor, og som ikke alene kaster glans over vores tilværelse i inkarnationer, men, og det må vi jo være klar over, - er den kraft hvor igennem den Guddommelige Mester arbejder igennem sin stråleenergi på os, til os.
Og vi bliver mere og mere klar over at vores pligt er den, at værne om disse umådelige værdier den mægtige skat der er gemt i vort inderste jeg, i vores inderste kerne som er og bliver Gud selv, idet vi er en del af Guddommen. Enkeltvis formår vi endnu ikke så meget i dette arbejde, men tilsammen vi kommer til at formå store store ting ja for ikke at sige alt.
Husk at en af vores brødre, store broder som var nået frem, Jesus af Nasaret, som ikke døde på korset som symbolet fortæller, men som døde et helt andet sted, han blev ældre, men det er ikke det historien i dag drejer sig om, og som heller ikke blev født i Betlehem.
Men hvor der i Betlehem i vort indre, fordi vi er en kopi af hele dette vidunderlige drama, fødes et væsen i disse dage hvor der tælles til mandtal. Hvor vi juleaften begynder indgangs porten til det vi kalder de 12 hellige nætter, og hvor mennesket har en stor ting at erhverve sig igennem de 12 hellige nætter, nemlig, identificere sig med Solens arbejde i de 12 kommende måneder og indstille sig på at vokse med naturen fra det spæde kim og til det øjeblik hvor blomsten begynder at skyde frem fra jordens overflade og udfolder sig som en blomst af sin art enten det er en rose eller en viol, hvad art det nu er den blomst skal repræsentere dele af den Guddommelige skabelses natur, så skal vi lære en gang for alle at forstå.
Jeg har talt sidste gang om karmas ubrydelige lov, hvad vi sår må vi høste og det til de mindste enkeltheder, det er frygteligt svært for den nuværende menneskehed fordi de står på en skillevej, men vi ved at alle når til sin tid frem som man kalder det " for frelste", nu er der i egenligste forstand ikke noget at frelse, for alt er såre godt.
Men vi skal styre mod det punkt som vi kalder for den store glæde, den evige lykke, og den kommer i glimt til os mere end vi kan forstå det juleaften, i julenatten og i de 12 hellige nætter. Der er i alt 24 hellige nætter, 12 hellige nætter før juleaften, men disse hellige nætter kan man endnu ikke tale om, det er for stærke ting til den nuværende menneskehed, vi har mere end nok at arbejde med, for at sige det på sin måde, mere end nok at slås med.
Men det jeg vil sige til jer i aften, det er at vi har fået en gave, som vi får julegaver, som symbol fra selve den Guddommelige Mester og det er noget vi kalder for dette der hedder Helligånden, og det er noget af det der hedder at vi er i stand til at kunne, for vi er ikke i stand til på nærværende at nå frem til at afbetale den vældige gæld vi ifølge skabelsens natur måtte have at betale,
men der er noget der hedder at efterhånden som mennesket når frem og ikke er i stand til mere at nænne at gøre sine medvæsener fortræd, men lærer sig selv at kende og identificere sig med alt levende skabt, noget der er nemt at sige men noget der er uhyre vanskeligt egentlig at forstå for slet ikke at tale om at leve op til og det kan vi ikke og det skal vi ikke være kede af. Vi vil tid efter anden lære mere og mere at kunne, så vil vi identificere os med den indre Guddom. Det indebærer at vi får respekt for det indre i os selv.
Tænk jer at der lever mennesker i dag som kalder sig for mennesker som står på menneske dyrets stadie. Se vores politikere, se alle de forskellige videnskabs mænd som efterhånden lykkeligvis ikke tager sig selv højtideligt som i min barndom da vi nysgerrigt stod henne ved videnskabernes selskabs indgangs port og så når de høje herrer kom i deres kareter, holdt udenfor og hvor tjenere stod og bukkede for dem, åbnede døren og de kom med deres høje hatte og hvor de hilste hinanden og hvor de gik ind og lukkede døren bag sig. Videnskabernes selskab
Kæreste, Kæreste venner, mennesker som endnu lader hånt om at forstå, lige såvel som dem vi kalder for de små i samfundet, de allermindste, dem som nogen har kaldt for bøllerne for bisserne, som er født på akkurat samme måde som du og jeg er født af moders skød, og hvor Mesteren selv for at forklare mysteriet lod sig føde symbolsk af moders skød. Så er det Moder Jords skød der åbner sig, thi af jord er vi kommet og til jord skal vi blive, men af jordskal vi igen opstå.
Det er noget der gentager sig gang på gang, indtil vi når det stadie hvor vi ikke mere skal fødes af en kvinde. Men hvor vi mere levende erkender os selv og hinanden og ikke er i stand til at tabe vores identitet nogen sinde.
Så er vi individualiseret, tænk på det vidunderlige at der ikke er to mennesker der har samme fingertryk, samme aftryk i huden overhovedet, ja tænk at mennesker råber og skriger som de gør og kalder sig for store, kalder sig for kloge, det være sig statsministeren, det være sig læger, det være sig hvad vi nu i hast kan tænke os at føje ind i dette mægtige mysterium af væsener, nogle som mener de kan hævde sig i kraft af en stilling de selv har skabt sig og indbildt sig men ikke er. Mennesker som skal døje det samme som du og jeg døjer og har døjet, fordi alle skal igennem det samme som kamelerne skal igennem et nåleøje.
Ja, så står vi da foran en erkendelse med en indgangs port, som er julefestens store mysterie, ind til en glansfuld tilværelse. Jeg sværger jer elskede venner, så sandt som jeg sidder her at vi skal opleve og se det hele som ser så forfærdeligt mørkt og sort ud i dag komme til at stråle, stråle vidunderligt, hvor alle mennesker føler sig ens og kun kender sig som en eneste ophavsmand til en opgave og det er at spørge næsten, hvormed kan jeg tjene dig, hvormed kan jeg hjælpe dig og derigennem indirekte sige til skaberen, hvormed kan jeg tjene dig, at gøre livet til en Gudstjeneste.
Du som sidder her i aften, om dig ved jeg at du behøver ikke at vente til de andre følger med for det er der ikke tid til. Du skal nå frem for at kunne hjælpe dem, og det er noget der vil ske ganske automatisk i kommende sekler, da vil de forskellige stats samfund blive opstillet på den måde som i tænker jer et orkester, et vidunderligt orkester med fremragende dygtige musikere, som har arbejdet og arbejdet, gjort sig selv til mestre på deres instrument.
Sådan vil de under en dirigents ledelse, en stor dirigents ledelse kunne spille den symfoni som vi alle glæder os til at høre, enhver symfoni er en svag afglans af planeternes sang, af planeternes symfoni, af himmel legemernes jublende tilbedelse, sammen med os og vore atomer i vort eget indre, en fælles sang, en fælles hymne til Guden der skabte os og har sin bolig ikke alene i min bevidstheds indre men i hvert atom af hvilket jeg er skabt og med respekt for det komme til at respektere vort fysiske legeme og på den måde komme til at holde af de enkelte atomer, så vel i vort indre, så vel som i alt levende skabt uden for os, som i virkeligheden ikke eksisterer, thi intet eksisterer udenfor os, udenfor vores bevidsthed.
Hvordan når vi dette høje mål. Skal vi igennem milliarder af milliarder af år stadig inkarneres, fødes. Nej
Den store gave vi skal høre om i aften det er jo netop den at der er noget der hedder tilgivelse simpelthen, og denne tilgivelse den ligger i at når mennesket har lidt tilstrækkeligt og af denne lidelses form, af sin specielle art, har lidt som jeg sagde tilstrækkeligt, og har lært af denne lidelse er det ikke nødvendigt at de lider mere. Da har lidelsen nået sin modsætning og bleven til det modsatte af lidelse, nemlig glæde, smerteskriget er bleven til jubel, smerterne, sorgen er bleven til glæde vendt og det synger vi jo om i julesalmen. Det er det som julen fortæller os .
Når du i julenatten lægger dig til hvile, hvis du kan huske det men det er for så vidt ligegyldigt fordi det er en sang i dit indre som du måske er begyndt at lytte til, men som alligevel lyder, selv om du ikke er nået til at høre dens prægtige bøn, dens prægtige hymne, i hyldest til den Guddommelige Mester, til den Guddommelige skabning.
Så tænk på, jeg vier mit liv i denne hellige nat til arbejdet i kærlighedens tjeneste, thi der er intet højere end kærligheden. Der er kun en skaber, kun en konge, det er kærligheden.
Kærligheden har alle de aspekter som mennesket overhovedet kan tænke sig til og endda mange mange flere, men vi kommer til at opleve dem alle, kærligheden til vort indre væsen, kærligheden til vore indre organer, hvor vi fremtidig begynder at arbejde på at gøre disse organer et med vores eget inderste væsen igennem ny ernærings form, langsomt tilpassende det vi overhovedet er i stand til at kunne bære, underkaste os de forskellige kræfter der arbejder i vort indre og som i og for sig tilsyneladende søger at bringe os på afveje, sætte os i dybet gi os sorg, gi os angst, gi os frygt.
Alt det skal du for dit indre lære at mestre og til fuldkommenhed, fordi du i virkeligheden er fuldkommen i Guds billede. Hvad er der da sket med dig, med mig, med menneskeheden, med os.
Der er sket det at vi fra et højt højt plan, det universelle plan, fra galaksens centrum er sænket ned i det man kaldte for mørket. Men da du, da jeg, da vi, da menneskene blev sænket ned i dette tilsyneladende mørke, da er det klart , at da var lyset tilstede, derfor siger man at "lyset var i mørket, men de forstod det ikke".
Vi skal i disse hellige nætter, de 12 hellige nætter, da skal vi bedst sove ind i søvnen og da skal vi sige det hellige litaninios selv " jeg vier mit liv til arbejdet i kærlighedens tjeneste", det er alt nok.
Da indstiller du dig på ,bevidstgjort hvad der er ubevidst hos den store menneskeslægt, at følge naturens dybe mening med planteriget der vokser til dyreriget og med dyreriget der vokser til menneskeriget, dyr mennesket der vokser til det rigtige menneske og det rigtige menneske som vokser til overmennesket som vokser til det endelige, nemlig bliver et med sin Guddom, hvor mennesket favner hinanden i en udstråling som vi kalder for kærlighedens favntag.
I de riger som vi da betræder, da går man jo ikke sådan og ligefrem omfavner hinanden, men det er den samme kraft som begynder i favntaget mand og kvinde imellem, mand og mand imellem, kvinde og kvinde imellem, barn og voksne. I har hørt en ting som står skrevet i den hellige skrift og som meget få endnu kan forstå, "du må forlade far og mor, søster og broder, ene for at følge mig", det er ikke ensbetydende med at vi skal forlade vores far og mor i egentligste forstand men symbolsk.
Du skal forlade dem, du må ikke gøre dig afhængig af noget som helst, du skal have din frihed, din frihed til at arbejde, så længe du arbejder i kærlighedens tjeneste, da er du fri og da får du en mægtig kraft, den kraft som du endnu ikke forstår, som jeg knap nok forstår, det er ganske klart at det vil være vores gæst fremtid.
Jul og julefest, følg os hele året til næste jul. Således at vi snart kan træde ud af det vi kalder for menneskedyrets stilling og blive det som vi længes efter, det virkelige menneske, adskilt fra andre ting dogmer og alt det og kun følge en eneste lov.
Bror, og det er så vel søster dyr som plante som partikel som atom, hvad kan jeg gøre for dig, og da bliver du den der siger "hvad du gør gør for disse mine små, gør du også for mig" disse mine små, det er vores atomer, det er vores organer, det er vores partikler, vores sanser det er alt det som vi har i os og omkring os.
Før mente vi at vi havde et univers uden om os og en verden i os, nu lærer vi at vi har et univers i vort indre og en verden uden om os, og denne verden er vi sat til at bygge op, lig det skaberværk som den store Guddom har skabt igennem os og i os. hvad man nu kan sige om denne ting mere.
Men der er noget der hedder at "tilgiv mig for det jeg har gjort", når mennesket siger sådan, så erkender mennesket at de ikke har været stærke nok til at følge vejen endnu helt og fuldt. Dette at kunne sige det, det er i virkeligheden at erkende sig et med den højeste lov i naturen, og det er den store julegave der er kommet til mennesket, at vi kan befri os for den karma der ellers ville vente os, hvis vi ikke havde fulgt den Kristi lov og som kom og gav os friheden.
Kristus er ikke et væsen som går rundt i hvide klæder og med langt hvidt skæg o.s.v. o.s.v. og er bare så kærlig og ligner de meget smukke billeder som store kunstnere maler portræt af, fordi de store kunstnere de kan kun male og fremstille deres eget indre væsen. Når de viser en Kristus skikkelse, som de viser så smukt på for eks. Thorvaldsen, så viser de hvordan de selv kommer til at se ud det øjeblik de træder ind i den højeste indvielse og bliver et med alt levende skabt.
Så følg da den lov, kort og godt og forstå at du kan blive befriet fra al alvorlig karma, tilgivet som man siger, tilgivelse i den udstrækning du er parat til at tilgive alt og alle. "Forlad os vor skyld, således som også vi forlader vore skyldnere " det er sagt i den store bøn som Mesteren gav os, nuvel, læk mærke til dybden i det, det vil sige, forlad os vor skyld som også vi, jeg forlader vore, mine skyldnere, forlader jer alle som jeg forestiller mig har skyld til mig, så får jeg nøjagtig samme skylds følelse forladt og som sådan kan jeg træde frem hurtigere ved at forstå dette begreb, helt og fuldt.
Det er den store julegave der er givet og det er det man fejrer fordi der står skrevet i en vidunderlig sang som vi snart skal høre, en vidunderlig salme, nemlig denne, "En rose så jeg skyde midt i den kolde nat". En rose, hvad er en rose egentlig, egentlig var rosen en ukrudts plante men den forædlede sig, sådan som man også ved at kul forædler sig til en diamant. Diamanten er en strålende, glinsende sten, det er kullet og hvad er kullet igen, det er fortidens bregneskove som er presset sammen og bleven til kul igennem årmillioner, sådan er det, og det ved en videnskab.
Nu går videnskaben frem med hastige skridt. Vores kommende religion det bliver i allerhøjeste grad videnskaben, men ikke den videnskab som endnu sætter sig selv i højsædet på det ene og det andet, hvad enten det er lægevidenskaben, om det er natur videnskaben eller hvad det er og gør sig selv til falske guder, men alligevel arbejder i deres indre på at nå frem til en erkendelse af skabningens store store under.
Når kernefysikkens videnskabsmænd er nået så vidt som de er nået, så er det en følge af menneskets længsel efter at kikke ind i den Guddommelige skabers egentlige store store værksted.
Hvor skønt der er der, kan ikke fortælles, hvor vidunderligt livet er, kan ikke forklares med ord, det er umuligt, men som et lille bitte symbol ved juletid. Når vi går ind i julen, så synger vi af den indre stemme som taler i os om det store julebudskab " Elsker hverandre", som du elsker dig selv. Elsk Gud over alt, det er den store store gave som er givet til menneskeheden og det er en lykke at få lov til at fortælle.
Nu sidder vi i en lille kreds, denne kreds bliver meget større, den vil udvide sig ganske på sin måde således som hierarkierne, som Mestrene, som Mesteren selv ønsker det og vil det, derfor. Når i kommer ud for noget, så følg i det kommende år hvis i husker det, den ene parole "Din vilje ske" thi man behøver ikke være bange for de der går os imod, ikke skal få deres straf.
Vi ønsker ikke de skal få en behørig straf, dem der er gået mig imod, i de forskellige inkarnationer, de forskellige lande som jeg har lært og vandret i igennem tiderne og er kommet tilbage til min fars hus som den fortabte søn, hvor der allerede er gjort et måltid klart til at modtage mig, sådan er det også med dig.
Det er ganske enkelt rejsen til de mange lande som der står omtalt, det er de forskellige liv, men der er ikke forskellige, der er kun et eneste og det ejer du her og nu og altid og har altid haft men vi graver os frem ligesom videnskaben igennem lagene og finder frem til fortidens løsning, løsningen af fortidens gåder.
Der er kun en Gud og det er dig, det er mig ,det er os. Kunne i tænke jer en lys stribe derfra hvor vi sidder samlet i et bundt ligesom op i en stjerne af træet der, så ser i vores fællesskab, hvordan det er symboliseret. Vi ser træet stå med sine lys på som udtryk for det der skal ske i naturen fra nu af og fremefter når lyset atter tændes. Det lys der tændes, det er det lille Jesus barn som fødes af en jomfru.
Dette vidunderlige drama, det sker fyldest men inde i dig, hvor er den rigtige krybbe, det er dit hjerte, og hvor sidder hjertet, ved du det ellers find ud af det, masser af mennesker de råber og skriger de larmer , de vil lave om på verden, det kan de ikke før de har gjort rede for sig selv, før de har gjort boet op, før de har skrevet det testamente, hvor de skal til at give deres ting fra sig når de lukker deres øjne. Det vil sige at de giver sig selv helt og fuldt til alt levende skabt i sig selv og omkring sig selv.
Tænk der findes mennesker i dag, der ikke ved hvor lungerne sidder, der findes mennesker i dag som kalder sig mennesker, som ikke ved noget som helst om hvordan nyrerne fungerer hvordan hele vores krop fungerer, de ved ikke at det er levende væsener som har krav på vores opmærksomhed, de ved ikke at det er organismer der i den grad er afhængig af det vi ved om vores styrende vilje, men vores styrende vilje skal og må udvikle sig til at blive et med den universelle kraft, vi er nødsaget til at begynde forfra, og det vil vi gøre hver eneste år.
Følg en god regel som man har kendt gennem årtusinder og atter årtusinder blandt de indviede og eleverne som i nu selv er og som jeg selv er. Man betragter et år fra julenatten og til næste julenat som en selvstændig inkarnation og ikke et liv som en selvstændig inkarnation. Senere må vi betragte morgendagen når den gryer og vi slår øjnene op og til vi lukker dem om aftenen som en selvstændig inkarnation, sådan er det indrettet.
Men julefesten og naturens orden og rytmen i naturen, den er ordnet sådan at de store ledere for at give mennesket den chance at nå frem til behørig tid. Forlad os vor skyld, således som vi også forlader dem der er os skyldige, forstå at nøjagtig, nøjagtig på samme måde som du tilgiver enhver bliver du selv tilgivet, hverken mere eller mindre.
Det er naturens lov og den er fuldkommen retfærdig, derfor er der grund til at mødes ved et juletræ, der er grund til at mødes med vores kære ved julefesten.Juleaften da nedstiger alle de som er gået bort før os, og de kommer virkelig til os uden at vi kan se dem.
Hvor mange ting er det ikke vi står overfor som vi ikke kan se, kan du se stormen, nej du ser den ikke men du kan mærke den, du kan se følgerne af dens hærgen. Ser i følgerne af mennesketankens hærgen, ja i kanoner, i drab, i alle de voldsomheder som sker over kloden.
Du, jeg, vi har magt i vort indre til tid efter anden at være med til at standse dette, men kun ved at lade kærligheden afløse volden, kun ved at lade tilgivelsen afløse alt det som før fik os til at forlange hævn over vores fjende. Hvem er vores fjende, det er os selv, det er det vi forestiller os at en anden ville gøre.
Der var en tid hvor at selv teosoffer, det var på mode, kom og sagde "jeg er forfulgt og jeg er forfulgt af nogle mennesker og de øver sort magi mod mig", ja endda har jeg hørt at der var en der havde spurgt en såkaldt indbildt adept, jeg ved ikke hvad han kostede for at sige det men han havde sagt der er en der forfølger dig på et højere plan og gør dig fortræd, jeg vil gerne her i dette vidunderlige selskab, dette vidunderlige broderskab som vi kun kender en lille bitte del af endnu da vil jeg sige sikke noget vrøvl.
Det komme fra det pågældende menneskes eget indre, vores forestilling af næsten, ser du et menneske, hvor som helst, eller en fare som truer dig, forstå at det er en gave som kommer for at prøve os, forstå at det er et noget som vi selv skaber i vor indre mørke verden, gør den lys, gør den stor, gør den fager.
Det er julens budskab, en rose så jeg skyde, et under i julenatten, det lille Jesus barn der fødes mellem dyrene, hvad for dyr, dyrekredsens 12 tegn, manifesteret i det stædige får, den tilsyneladende mærkelige ko hvis egentlige væsen er tyren.
Således er det gjort, således er det skabt fra Gudernes side, alt det du får og oplever i det kommende år omkring dig er gjort for din skyld for at du kan nå frem til igennem hvad du oplever at erkende tid efter anden den egentlige mening med livet.
Da bøj dig kære ven over blomsten og ånd over den i Faderen i Sønnens i Helligåndens navn. Det er ikke noget der bare er sagt men det er en treenighed der har mening. Hel lig ånden, Kær lig heden og ånd over blomsten.
Kommer du i skoven, da med din sjæl med din ånd, din udstråling, kærtegn træerne de yngre brødre, kærtegn alt omkring dig men lev med begge ben på jorden således så mennesker kan forstå dig, det har jo været al religions egentligste tanke, men religionerne er jo mere eller mindre afartede men kun for en tid, fordi også de måtte lære og menneskene måtte lære igennem det vi kalder for relio tilknytningen til det høje i mennesket, til det høje i universet, det høje i vort system, Solen, vor indre vor nære Guddom som en skønne dag vil være en bleg sol som hænger og lyser der fordi du er bleven større stærkere i dit lys end den er. Det fatter vi ikke, men det er således.
Juleaften og julenætterne, den giver os adgang til trin for trin, år for år at nå et stykke nærmere det store øjeblik hvor du for alvor træder ind i den store indvielse, derfor er der mening med og grund til at ønske jer alle sammen en virkelig Glædelig Jul.
Du behøver ikke at se frem til uhørte lidelser, jeg tør nævne det her, selvfølgelig er en Hitler, selvfølgelig er disse forskellige navne som menneskene knytter hånden når de hører, selvfølgelig skal de ikke gennemgå alt det der, de er ikke årsag til de millioner af menneskers død til denne forfærdelige pest der drager hen over hele verden, det er karma lovens udløser, men selvfølgelig er det klart at det der sker, det må vi se med milde øjne på og uden frygt, thi uden det ville mennesket det enkelte såvel som de store grupper, de mange racer aldrig nogensinde kunne nå frem til at lære sig selv at kende, på den måde hvor man ikke bare siger lær dig selv at kende og så er det sagt men derud over sker der ingenting.
I sandhed der er et liv og det liv har du i dit indre, der er en Guddom og den Guddom har du i dit indre, lad ham stråle, lad hende stråle, Fader, Moder, sønnen, den treenighed. Moderen = Hel lig ånden, Helligånden og i vil se at store ting vil ske i jeres eget indre, lad være med at tro det kommer i morgen, lad være med at tro det kommer på et år, men hav tillid til igennem øvelse at nå det vidunderlige ophøjede, hvor du bare inde i dig selv smiler når mennesker taler om deres sorger og bekymringer, lige som vi smiler når det lille barn græder over at nogen har taget drengens top og en anden lille pige græder over noget lignende.
Tilgivelsen er givet os længe før vi har foretaget os noget som ikke er rigtigt, thi vi kan ikke gøre for at vi er født som vi er og dog er der en indre kalden der giver den stemme ret som sagde, da en af faraoerne klagede sin nød, faraoerne det er dig , det er mig, hvorfor skal alle disse plager overgå mig, jeg ville det så godt, men se hvad der sker, så siger Guden til ham " hvor var du da verdens grundvold blev lagt", da var vi alle tilstede, og vi er sænket ned i denne verden, for at gennemleve den sygdom, disse sorger disse bekymringer med andre i medfølelse og derfor påtager vi os sygdomme som vi i og for sig i nogen grad kunne være fri for, men må jeg sige til dig, har du en sorg, har du en bekymring, kom med den til os, vi er brødre vi er søstre og i den udstrækning vi har mulighed for selv om vi er frie og selv om vi er sunde og raske tager vi gerne en del af sygdommen på os, en del af sorgen på os, en del af skuffelsen på os, fordi vi vil bære den sammen med dig i et fællesskab.
Da er der en gruppe hvorfra der stråler en kraft der er voldsommere end en atom bombes udladning, den rejser sig fra midten der hvor træet står og stråler mod himlen i et kors mod det centrum hvor han er hvor jeg er hvor du er hvor vi alle samles i begrebet Helligånden i Faderens navn i Hans væsen hvor vi alle er skabt. I Helligånden i Guddommen i Sønnen, alt det er en levende kraft og ikke bare noget der er sagt.
Kirkeklokkerne ringede til os, den dag klokkernes lyd forstummer, da vil det være en sorgens dag for mennesker, men de vil meget meget snart i et indre krav oprette det, fordi på en anden måde, den klang juleklokkerne ringer julen ind, den klang juleklokken ringer over land og by, det er et symbol på den klang der lyder i det indre i dit univers AUMM, AUMM, AUMM
Jeg siger denne lyd, denne lyd skal siges i vort indre tid efter anden, det er noget man føler, men jeg siger dig kommer du til at stå over for en meget vanskelig situation i kommende år som i kommende åringer, sig bare i dit indre INRI og tingene vil ændre sig fordi at de mennesker du møder og som står i den situation det er deres skæbne at møde dig for at du kan udligne på deres vegne, at sige i dit indre de ting som ikke de selv kan sige, at tænke de ting som de ikke selv kan tænke at gøre de ting ved at hjælpe dem som de ikke selv er i stand til at kunne gøre og udføre på egen hånd.
Så rigt så vidunderligt er livet. så når vi sidder og glæder os over sommeren i sommerens midte så er det bare en svag afglans af hvad det egentlige liv er i vort indre, og når vi mere og mere ser det efterhånden som det afdækkes, ja så vil alting stråle i naturen og ingen krig vil være, ingen kamp vil være, ingen vil gøre hinanden fortræd. Kun, man møder hinanden, ikke et udtalt ønske, men en gøren, en udstråling, bror, ven, hvad kan jeg gøre for dig.
Der er sagt så meget, kristendommen har talt og talt men den har aldrig levet, det har jeg så ofte sagt, men jeg siger jer Julenatten og Julenætterne er noget der er givet af de højeste hierarkier for at vi kan få den indgangs port, den adgang til at nå højere og højere idet vi identificerer os og vores bevidsthed med eksistensen af Hans nærvær. Rigtig rigtig glædelig jul
Et øjeblik, jeg vil gøre noget som jeg senere skal gøre rede for ( banker 7 gange) Mesteren er nærværende.