foredrag af Henry Ytting
Seksualkraften er så ganske givet den kraft som indskriver sig som et klart nr.1 blandt kræfters spil i menneskeriget på nærværende. Og seksualkraften den har da også et ganske enormt register. Man kalder den for den store ild. Hvis du ser på det menneskelige legeme, et studie som jordmenneskeheden fra nu af og fremefter vil gøre meget meget mere ved, for ikke at sige gå helt op i, idet man jo tidligere kun har kunnet henvise til læger, til videnskabsmænd men hvor det bliver alment mennesket forundt at få indsigt, dyb indsigt og kendskab til det legeme som vi trods alt lever og bor i, og skal vi nå til det vældige begreb som jo vinker forude, så må vi jo først og fremmest kende det tempel som vi jo selv gæster for en sum af tid, det menneskelige legeme, det fysiske legeme.
Nu er der jo meget at sige om det fysiske legeme. Det fysiske legeme er jo intet mindre end et nøjagtigt, ind til de mindste enkeltheder kopi af hele det synlige, såvel som det psykiske og usynlige univers. Og vi ser det da også på den måde, at skulle vi gøre en lille rejse som vi nu forsøger at gøre sammen, så gør vi rejsen ind i et foster som hviler trygt for en sum af tid under moders hjerte. Dette foster følger vi nu i sin udvikling ganske kort, jeg skal give jer en baggrund et fundament, i ikke alene har som et fast ståsted hvorfra i kan bevæge verden til sin tid, men et fundament hvorpå i bygger jeres eget frihedstempel, og der ser vi altså dette blivende en klar sandhed, at mennesket er skabt i Guds billede og at vores store lærer som gæstede vores klode for nogle årtusinder siden, da man spurgte ham hvor han ville henføre den himmel som han så ofte talte om, hvor den var at finde, da gav han det klare og uomstødelige svar Inde i eder selv.
Så er de ord sagt så klart og så tydeligt som de kan siges men savner for almenmenneskets forståelse en nærmere definition. Det er det jeg vil søge at give nu, og det har i allerhøjeste grad med seksualkraften at gøre. Vi gør nu sammen rejsen, vi kan godt da vi er i et center som i nogen grad beskæftiger sig med begrebet flyvende tallerkener, så kan vi glimrende forestille os at vi i øjeblikket sidder i et rumskib, en flyvende tallerken, og bevæger os i denne flyvende tallerken ind i et kosmos som er ukendt for størstedelen af de nulevende jord menneskeheder.
Det er sådan at hvis vi feks. nu rejser ind i et menneske, hvor vi har forstørret det menneskelige legeme op, således som det er muligt i nogen grad at gøre det via de for videnskaben moderne apparaturer. Jeg tænker her på elektron mikroskopet som jo vel nok kun er en foreløbig videreudvikling, en forlængelse af de mikroskoper de havde førhen, og som førte os ind i en liden verden efter at videnskabsmænd havde forstået og formået at skabe muligheder for at se ud i den store verden, hvor vi møder solsystemer, hvor vi møder qvasarer, det sidste skrig på studieområdet, og hvor vi ser at disse qvatarers størrelsesorden er af en sådan gigantisk formation at det fuldstændig ligger uden for vores øjeblikkelige sansers område at registrere en sådan størrelsesorden på nærværende.
Når vi går den modsatte vej igennem mikroskopet for at se ind i en liden verden, så er der først og fremmest en ting som i venner må gøre jer helt klart og gøre jer til talsmand for, når nu det bliver jeres tur at vejlede og hjælpe i foredrag og undervisning, de mennesker som vil søge ind, trække det store forhæng til side, søge ind igennem templets port, ind i friheden. Da er det at vi må gøre os helt klart, dette spørgsmål, hvor begynder det store og hvor ender det små. Vi har, for meget hastigt at gøre en lille ting færdig, et sanseapparatur som i kraft af sin endnu begrænsede udvikling bedrager os i nogen grad og det er kun via vores fornuft, via vores forstand, som er ophobet, oplevelse i tid rum og stof at vi har mulighed for at finde ind til de dybder som vi nu skal beskæftige os med i så dybtgående et spørgsmål som seksualkraften. *1
Se i det øjeblik at vi nu tænker os at vi forstører et lille partikel op. Vi tager feks. et stykke af huden og lækker det under mikroskopet og nu undersøger vi under mikroskopet cellerne som bygger et stykke af denne hud. Vi ser en forunderlig bygningsteknik, som alene hvis man bare har en lille smule fornemmelse af liv, livets skønhed, livets storhed, begærligt betragte dette vidunderlige mønster, forstå at det må være en vældig arkitekt der har tegnet dette mønster. Og lige så vel en arkitekt der har givet liv ti disse celler, som når de nu ligger der frigjort fra sit legeme som et lille stykke kød jo i virkeligheden allerede er et stykke død kød med døde celler. Alligevel kan betragte cellernes form, cellernes arkitektoniske struktur, men vi laderos ikke nøje med det, vi vil gerne se noget mere om disse celler og vi flytter det hen på et større mikroskop, vi tager et større okular og undersøger det og det bliver større og større, vi må hen til elektronmikroskopet som viser os det der før var celler, hvor vi pludselig ser hvad cellerne er bygget af og vores forundring stiger og vores ærbødighed hvis vi overhovedet kan føle noget sådan bliver stadig større og større for skaberunderet. En ærbødighed jeg er lykkelig og taknemlig for at finde her hos jer. Ærbødighed for livet, respekt for livet. Respekt og ærbødighed for den store Guddom såvel som det lille menneske, for det der gerne skulle komme ud af alle jeres studier det er at i agter og beundrer skabningens undere, men også agter og beundrer det under som er et produkt af skabningen, det vil sige, ser den Guddommelige skaberånd, livsgnisten i hvert eneste levende væsen vi træffer på vores vej.
Derfor kald hende søster, kald ham bror, han er et med dig, han er et med mig, han er et med os. For han er en del af den Guddommelige skaberånds legeme, han er en del, jeg kommer til det i aftenens løb når jeg skal tale om kundalinikraften, prana vibrationerne i rummet som vi jo indånder. Vi må gøre os fuldstændig klart at i virkeligheden indånder vi Guddommens egen ånde, og tænk hvilke enorme egenskaber der udvikles hastigt i jer, tænk hvilke enorme evner i tid efter anden når de bliver styret af fornuften relativt hurtigt vil udvikle, ikke alene fordi tiden er inde til at noget sådant sker hastigt, men også fordi at vi erkender at vi er en del af Guddommen, vi er en del af hans liv, vi er en del af hans ånd, vi er en del af hans hele væsen, og en del af mig er også hele mig, en del af Gud er også hele Gud. Derfor kan mennesker i dag uden at det skal misforstås, sagt på de rigtige steder sige Jeg Er, jeg er den jeg er, jeg er Gud
Jeg vil gerne prøve på i aften, da jeg har fået lov at gæste jer for første gang, klart give udtryk for at vi i denne vor studie af disse små mikropedele ser dybere og dybere ind i tilværelsens store gåder. Vi ser ikke ind i et noget men vi ser lige så godt ud i rummet, thi hvad ser vi ?. Vi er i vores lille flyvende tallerken hvor vi alle er ombord, nu nået ind i et kosmisk væsen i kosmos, hvor vi ser stjernesystemer vrimlende i milliarder, det kan slet ikke opgøres i tal. Vi er lige i færd med at bevæge os igennem den zone der udgør stor menneskets hjerne som vi nu sejler igennem.
Vi ved via videnskaben, den ortodokse videnskab endda at der er lige så stor afstand mellem atomerne i en jernbaneskinne, (stål som er noget af det hårdest pressede), som der er mellem stjernerne i rummet, det er et relativt begreb, reativiteten kommer her ind og spiller en overordentlig stor rolle. Men det vi skal bruge det til som jeg siger det er at opdage at vi i vores rumrejse i det indre menneske, ser en stjerneverden der svarer nøjagtig til den stjerneverden som vi ser udenfor os.
Vi har et lille eksperiment *2
Kan i forestille jer at vi i øjeblikket er inde i et menneske og kan i tænke jer at vi er landet et bestemt sted i det område af dette vældige kosmos som er det foster der udvikler sig til et modent barn som skal fødes. Kan i forestille jer at vi i dette øjeblik står på et af atomerne af det lille barnelegeme som foreløbig er et foster og betragter nu moderlegemet. Vi ser i kraft af forstørrelsen moderlegemet som stjerner. Vi ser organerne som de forskellige stjernetåger. Vi har nys været igennem hjerneorganet i moders liv, vi er nu kommet til solar plexus området og vi er havnet og landet lige under hjerteorganet, i det område hvor fosteret almindeligvis altid befinder sig i et sundt moderlegeme. Og der ser vi så derfra ud i rummet og vi ser op af mod det punkt som er moderens hjerteorgan, en snoet muskel, en spiralformet snoet muskelanordning. Hvis vi betragter hjertet på den måde, under den synsvinkel som vi nu taler, så vil vi se dette hjerte bestå af myriader af atomer, disse atomer lyser og lyser på nøjagtig samme måde som stjernerne lyser på himlen. *3
Rosenkreutzerne, de rigtige, de gamle Rosenkreutzerne de udtalte at overalt i universet undervises der efter den samme bog som vi underviser her på vores klode. Og de taler om vores vilje, de som er indlemmet i det store broderskab, at vores vilje er et med åndens lov i naturen. Det er store ord og vi skal også tage det med stor varsomhed, fordi baggrunden for at sige det skal forstås på rette måde, men når det er sagt så går vi tilbage til dette indre kosmos.
Vi ser op mod hjerneorganet i moders liv og der ser vi med vores kikkert en stjernehob i en ganske bestemt farve. Vi ser nøjagtig som når vi ser på vores egen universelle atomare opbygning, stjerneverdenen, der ser vi stjernetåger, vi ser solsystemer under dannelse og vi ser solsystemer som udfolder sig og vi ser solsystemer som er i færd med at dø, dø, det vil sige gå i hvilestilling, at dø eksisterer ikke.
Men vi ser altså dette univers, årsagen til at du, vi overhovedet kan se disse stjerner disse sole derude i rummet skyldes det faktum at den stjerne gensvarer sit eget atom i dit legeme, for dit legeme er et univers.
Da mennesket ikke havde nogen bevidsthed tidligere eksisterede universet alligevel, nu da mennesket er i færd med at få bevidsthed i sin egen krop og bevidstheden udvides via den rejse bevidsthedskernen har gjort fra første skabelsesdag, fra mineralriget til det bevidsthedspunkt som er mig, jeg er nu. Da er det at mennesket begynder at befolke at fylde, at være levende i det univers hvor at vores bevidsthed bliver vort univers opmærksom og hvor at vi kommer til at fylde dette legeme med vores bevidsthed.
Jeg kan godt sige jer at engang fremefter bliver der og det er ikke et spørgsmål om du vil det eller ej, om du har nogen interesse eller forstår det overhovedet ikke. Thi du blev et fysisk legeme bygget i moderlegemet uden at moder vidste noget som helst om hvad der skete med hende mens hun bar fosteret under sit hjerte. Så blev der alligevel et fabelagtigt system bygget op i hende, en tro kopi af hende selv. For i denne kopi operer begrebet kønsbegreb ikke, men hende, ham.
Det er disse enorme solsystemer som i det indre moderlegeme sender sin stråleenergi, idet de udstråler sig selv radiert. Til det lille partikel i det kommende barn, fosteret, og beliver det med sin kraft, beliver det med sit liv, beliver det med sin ånd, på samme måde som stjerneverdenen i det ydre beliver alle vores atomare kernepartikler med sin kraft, sit liv, sit ånd. Fordi det vi kalder for den Guddommelige skaberånd, som bor i os, beliver de mægtige qvasarer, de mægtige solsystemer, beliver de mindste partikler vi kan få øje på igennem vores observation når vi betragter tingene via mikroskopet.
Fordi begrebet Gud bor i alt levende skabt, derfor er denne kraft allestedsnærværende, og i jeres stille fornuftige rolige beherskede, selvbeherskede meditation anvender i den kraft, som får som ledning atomerne omkring jer, idet at de fylker sig allestedsnærværende og overalt i universet. Nu taler vi om universet på den måde, en gang som jeg sagde skal i være herre i dette univers. Vi når jo ikke Gud i egentligste forstand, men vi når en højere og højere tilnærmelse til hans bevidsthed til hans kærlighed, til hans væsen, til hans vilje. Det er de tre faktorer som er skabende i vort system, idet han skaber med vilje, kærlighed og visdom. Det er den treenighed som bevæger sig igennem alt levende skabt, i det store som i det små og fra det store til det små og omvendt. For på samme måde, på samme tid med at du og jeg, vi alle levende mindre skabninger, mikrokosmiske skabninger er indvånere levende i makrokosmisk væsen, i det Guddommelige liv, så er der væsener i os som er mikrokosmos i vores makrokosmos, altså små væsener og disse små væsener blandt dem er blandt andet væsener som engang senere i et senere system når i har nået fuldstændigt mesterskab via jer skal erkende sig selv som begyndende menneskelige væsener. Kernen til dette er det vi kalder for blodlegemerne der cirkulerer i jer og for øvrigt ligner små flyvende tallerkener.
Se, jeg talte om den første skabelsesdag, mineralriget begyndte der. En vældig tågedannelse som er trukket sammen. i taler om loge, i taler om logens ånd, i taler om stjernen i Norden. I en loge som skal åbnes, åbnes logen med 3 slag fra Mesterens hammer. Når en skal lukkes ind gennem logens dør så hørere man sådan, dong, dong, dong og så lyder der ganske svagt inde fra logen, dong dong dong det er gensvaret, 6 slag ialt, og loge døren åbner sig og ind træder den som skal til optagelse som skal indvies i logen. Foran logens dør står en af brødrene i en regalje, han står der som repræsentant for Saturn, han er vogteren, tempelvogteren, i nogen grad også tærskelvogteren. Fordi Saturn dengang den første vældige tågedannelse havde realiseret det den skulle i udviklingsprocessen, den opløste sig for en sum af tid, lige som vores legemer også opløser sig for en sum af tid og bliver kaldt sammen igen ved de rytmiske slag dong dong dong som skaber den orden der kalder atomerne til orden, til liv, til klangfigurer, for mennesket er en klangfigur.
Så dannedes den planet vi kalder for Saturn og derfor står Saturn som karmas herre, årsags og virkningslovens byder og Mester. Det tilhører mineralriget fordi det første der dannedes i vores udviklingscyklus det var mineralet. Mineralet har bevidsthed som vores negl som vores hår, det lever, det kan vokse men det har ingen følelse, skal vi have følelse skal vi ind til astrallegemet som beliver andre dele af organet men selve neglen selve håret er der ikke tale om at astrallegemet beliver med direkte følelse, fordi håret og neglen er som antennen på det fysiske menneskes radioapparat, idet den kirtel der sidder her foran, pinealkirtelen er hjernens afsender detektor og gland pitutaris som sidder lige bagved ved næseroden bag pinealkirtelen er hjernens modtager detektor. *4
Men det som jeg her vil gøre mig til talsmand for det er at hjertet i moderlegemet
er det eneste der kan bygge ved sin stråleenergi, sin erfaring det lille
barns hjerte. Hjerneorganet er det eneste som når det stråler ned kan bygge
hjernen i fosteret. Alle øvrige organer, uanset hvad de er, de har hver deres
vibration og hastighed, hver deres svingningsart, er i stand til at bygge det
som skal bygges i barnet. Foden hos moderlegemet bygger foden, alene bygningskunsten
i knoglen, fodroden, er et stykke ingenørarbejde, af så gigantisk en størrelsesorden
så det svimler for selv en dygtig arkitekt
Vi indånder Guddommens liv ellers havde vi ikke noget liv, da kun barnets hjerte kan blive kopi af moders hjerte, kan moderhjertet og mit hjerte også kun blive et kopi af et universelt hjerte. Vores visdom kan kun blive kopi af den universelle visdom, had kan kun skabe had aldrig kærlighed, kærlighed kan kun frembringe kærlighed aldrig had, men kærligheden har noget frem for hadet, da hadet er en følge af uvidenhed og kærlighed er en følge af visdommen i os, så kan hadet eliminere, som det hedder og omforme bearbejde, så kan kærligheden bearbejde hadet således at vi ser lyset i mørket, lyset i hadet. Der står skrevet at lyset var i alt også i mørket men de forstod det ikke, de så det ikke.
For os er der intet ondt, jeg anerkender ikke begrebet ondt, jeg anerkender begrebet ondt som en glose der forklarer os at det onde er det der gør os opmærksom på det godes eksistens. Thi uden at vi så lyset fra mørket erkendte vi ikke lyset som lys.
Når vi nu skal tale om seksualkraften så må jeg gøre det ud fra det fænomen at vi allerede har lidt kendskab og forståelse for den menneskelige bygning, på hjernen, på hjernens virksomhed, en sagde engang disse ord " på rygmarvs hvidgrå stængel skælver mit hjernefosters tankeblomst" tolket på den måde så kan man forstå hvad der mentes dengang man i ørkenen plantede en stav i ørkensandet som gav sig til at blomstre, det har jo ikke nogen mening at en ganske almindelig kæp giver sig til at blomstre uden videre, nej, det er et symbol, nu må i huske åndsmennesket har altid talt i symboler.
Denne stav er vores rygsøjle, i på denne rygsøjle ved vi er nogen centre som ikke kan ses med fysiske øjne. Vi ved at vi har tolv kirtler i den menneskelige organisme. Vi ved at de fem er lukkede og de syv er åbnede. Det er jo ganske interessant at se mennesket som en klangfigur, i et nøjagtigt billede af det store univers, også her er der tale om et gensvar, om en model vi bygges efter.
Dyrekredsen har tolv tegn, den trettende er Solen. Jesus havde tolv diciple, den mystiske Jesus, ikke den fysiske Jesus men den mystiske Jesus og han var selv den trettende. vi mennesker har to øjne, to ører, to næsebor og en mund = syv åbninger i hovedet = indgangsportene som der omtales i Johannes åbenbaring til den Gyldne Stad, vi har tolv i alt, nemlig også brystvorterne otte ni, navlen ti, udskillelsesorganerne elleve og tolv, men det tolvte udskillelsesorgan har endnu en åbning, den åbning hvor sædspermen hos manden bevæger sig og æggelederen hos kvinden og det er den trettende åbning.
Sagde han ikke den trettende, Jesus Kristus, den trettende med sine tolv disciple omkring sig. Jeg er livet. Jamen hvor igennem spadserer livsenergien fra manden, igennem sædprocessen ind i modercellen og deler den, spalter den så den bliver til to og en kædereaktion sættes i gang hvor to bliver til fire og fire til otte det dobler sig op hurtigere og hurtigere i et utroligt fejende spiralkredsløb indtil vi endelig har fosteret som udvider sig, udvider sig mere og mere, atom på atom. Det lå alt sammen det færdige menneske i det lille sperm plus modercellen og kom til udfoldelse alt hvad mennesket ikke alene ejer i sit legeme sin kropslige struktur, men alt hvad mennesket skal opleve fra fødsel til grav, var nedtegnet i det øjeblik spermen berørte modercellen, så fantastisk er det.
Den kraft som åndingen repræsenterer, den kraft som i indånder er identisk med skabningens største under. Vi må forstå at de syv kirtler som vi taler om de åbne kirtler ja for øvrigt også de andre fem, de har forbindelse med den stav vi kalder for rygsøjlen. fra nogle grene som bevæger sig fra rygsøjlen, fra marven, der ser vi en blomst, hos det primitive menneske ser vi en lille glødende partikel men efterhånden som mennesket vokser i sin udvikling så ser vi hvordan disse blomster udfolder sig.
Nu er det sådan at hvis vi strækker armene ud så får vi faktisk et kors, idet vi har rygsøjlen helt op til hjernen som den ene linie og den anden del er benraden sådan og derfor er det at de syv kirtler er identisk med de syv roser på rosenkorset. Hvor vi i kraft af at vi befinder os på den fjerde skabelsesdag, den tætteste vi kan nå, er kommet i berøring med, også den vanskeligste at forcere og udvikles på, idet det er jordens fjerde inkarnation så tegner vi et kvadrat som symbol og skæringslinierne bliver det vi kalder for korset, korsdannelsen hvorved vi er korsfæstet til den fysiske materie. Derfor er de tre roser fuldt udsprungne, hvorimod den fjerde rose er under udfoldelse, det er lidelsens det er sorgens rose og nu kommer de øvrige roser, visdommens, kærlighedens og evighedens rose som folder sig ud tid efter anden, de er endnu på størstedelen af jordmenneskeheden i knop.
Når de gamle Rosenkreutzere, de ædle Rosenkreutzere i den store universelle loge arbejder, så er deres højtidelige ord ved åbningen når logen åbnes og afslutningen når den lukkes dette " Må roserne blomstre på dit kors" hvorefter brødrene svarer til gensvar "også på dit".
Men dette at de tre slag åbnede logen, dong dong dong, det svarer til de slag som lyder når hammeren på loge bordet er i virksomhed. Det svarer til hjertets rytmiske slag fra inkarnationens begyndelse og til hjertet hører op med at slå i kroppen. Da lægges hammeren ned og hviler for et stykke tid. Det vi kalder for døden er indtrådt. Nu kommer døden ord mæsigt af begrebet dør, manden dør, man går igennem en dør det er virkelig tilfældet.
Disse syv punkter som vi kalder for kirtlerne de har altså ud over at være en kirtel en blomst omkring sig med forskellige blade. Disse blade de åbner sig, de bygger sig op, hos det meget primitive væsen er kun den ene, vi kalder dem for chakra, lotusblomster, de syv lotusblomster på staven. det ene chakra er rod chakraet og det er fire blade, to blade der er gule og to blade der er orange.
Rod chakraet har med seksualkraften at gøre. Seksualkraften den deler sig, idet vi nemlig har rodchakraet hos det primitive menneske og det er rodchakraet der forårsager disse enorme udskejelser hos det primitive menneske.
Den nuværende menneskehed har fire af disse centre udviklet, som jeg sagde jordmenneskeheden er nået til den fjerde skabelsesdag, at der er væsener der er nået meget meget længere frem ja helt op til den syvendes roses udfoldelses er en sag for sig, de lever også her på jorden men de er ikke mange i tal og de har det fortrin at de har sagt nej til en tilværelse i det store skønne Nirvana og er blevet tilbage hos jordmennesket for at hjælpe dem. Det er som det skal være. *5
Men alment jordmenneskehed har altså fire af disse lotusblomster åbnede, hvoraf den fjerde af disse lotusblomster er i færd med at åbne sig den er kun halvt åben og det viser sig at hjerteorganet er et af disse centre, og hjerteorganet er i færd med at udfolde sig og hjerteorganet har tolv blade. Vi havde rodcenteret her nede i spidsen hvor rygsøjlen begynder, den havde fire blade, så har vi en med flere blade , navlecenteret, så har vi miltcenteret der har ti blade og så har vi hjertechakraet med de tolv blade når de er fuldt udfoldede til sin tid når denne jord er færdig med sin udviklingsproces og har udviklet jordmenneskeheden til det den skulle, så er der tolv blade der samarbejder med dyrekredsens tolv kræfter.
Men blade, hvilke blade, fantastiske, hvor mennesket ustandselig vil få korrespondance med det vi kalder for den ydre dyrekreds og dens orden. Når du har nået den syvende skabelsesdag, tillige med alle øvrige jordmenneskehedens søgende, så indtræder i som et princip i en ny dyrekreds som får til opgave at bygge en ny menneskehed på akkurat samme måde som fra den første, anden og tredje skabelsesdag, man udvikler et system på grundlag af det i har lært, på grundlag af den erfaringssum det materiale i sidder inde med.
Ved at udløse jeres kærlighed bygger i kærligheden hos de ukyndige. Ved at udløse jeres visdom bygger i visdommen ind i de andre, på samme måde som i kan forestille jer at i stod foran et spejl, eller spejler jer i en klar sø og ser jeres billede dernede. Vi, i, vil være i stand til at give vores eget liv være givende til det spejlbillede af os selv vi oplever i andre levende skabninger. Det er noget mægtigt, noget stort
Kønskrafte, seksualkraften den deler sig netop her idet at jordmennesket, det almindelige menneske er identisk med væsenet fra, jordmennesket altså seksualkraften , dyrmennesketdet er herfra livet og ned til fødderne, mens det Guddommelige menneske, det virkelige menneske er herfra midten og op til hjernen.
Hos det almindelige menneske da lå den ikke længere end hertil men i det øjeblik at udviklingen forcerer sig fremad som den jo gør i sit spiralkredsløb, så går strømmen igennem ledningen her det vil sige staven, rygsøjlen og beliver de forskellige chakraer eller de forskellige lotusblomster. Således som kraften er i færd med fra jordens centrum at bevæge sig igennem fødderne og op til, læg mærke til at vi alle sammen, alle dyrmennesker har kønsorganet vendt når de står oprejst mod jordens centrum, i modsætning til planteriget som vender deres kønsorgan mod solen og trækker kraften ned igennem stængelen og ned i jorden til et arbejde. Det har vi også når vi er blevet mennesker, for den egentlige kønskraft er blomsten, den mægtige tusind bladede lotus. Den der er illustreret som en glorie om hovedet .*6
Når vi betragter denne stav, som en stav hvis forbindelse er jordens centrum og solens kerne som er Kristus, eller selve kundalinikraftens egentlige modtager og afsender kerne, fordi kundalinikraften er en i rummet værende universel kraft som gennem trænger alt, en fantastisk kraft. Så vil den en gang koncentrere sig selv om den er allestedsnærværende og mer eller mindre bevidst i funktion selv om den vibrerer, så vil den koncentrerer sig og stige igennem og beliver hjerneorganet, mennesket får da det man kalder for kosmisk bevidsthed. Inden man nåede så langt så nåede den hertil og det var kirtelen her (thalamus)Thyreoideae glandula som bliver identisk med høreevnen, det vi kalder for den kosmiske høreevne eller den audioclaiervoyante høreoplevelse og her den almindelige claiervoyance i dette center med sine mange blade og endelig det store center når det åbnes.
Når mennesket har nået det punkt der og kraften stiger op og beliver hjerneorganet, så er det slangekraften som søger op og drikker af sit kar og trækker ned igennem på samme måde som planten trækker solenergien ned igennem sin stængel, hvorved at kredsløbet fuldendes, det bevæger sig ubrudt, hvor mennesket er og bliver en ubrudt kanal for livet. Reneste reneste kræfter, så kan man selv opleve de kræfter i den orden man vil, men det er Guddommens ånd, liv og kraft som arbejder i det menneske, og allerede længe inden du når det udviklingstrin nyder du gavn af at have nået hertil.
Den fjerde rose er i færd med at udfolde sig men den femte rose?. Den fjerde bevidsthed, om ikke ret lang tid i den nye tidsalder så er der store dele af jordmenneskeheden som vil blive løftet op på det fire dimensionale bevidsthedstrin, det er det i øver jer i at nå og når det er sket så betyder det jo i virkeligheden at når vi er tre dimensionale 100% så er vi også et godt stykke inde på den fire dimensionale bevidsthed ellers var vi ude af stand til at se det. Du kan kun se noget oppefra og nedefter. Det er derfor, en af grundende til at den indviede skulle føres op på pyramidens top, på den kvadrat der var der. Den store pyramide har aldrig haft nogen top, den er som den er i dag, selv om den havde glatte sider dengang da den blev brugt som indvielse så blev neophfyten ført derop og nu skulle han se ned over, for nedefra kan men kun se pyramiden på to sider nemlig, fra det ene hjørne kan man se den ene side og den anden side du kan ikke se de to andre sider. men oppefra har du mulighed for at se samtlige fire sider på en gang
Men dette at seksualkraften nu begynder at løfte sig over dette punkt, dyret. Så bliver det til Eros kraften. Eros kraften den søger opad i modsætning til seksualkraften som søger nedad mod jordens centrum. Det bliver til Aphollons syv strengede lyre som der spilles på.
Idet jordmennesket fra nu af begynder at bevæge sig op i højere lag af deres bevidsthedsverden, husk på at universet er i dag præsis sådan som du er i stand til at sanse det og for dig ikke anderledes, at du om årtier eller inkarnationer er i stand til at se den i meget større udstrækning, udvidet bevidsthed, så er den det den er i dag for dig hverken mer eller mindre, det er sagen. Men der sker uafladeligt en udvidelse hvorved du ser mere og mere og jeg kan kun lykønske dig at du foreløbig er nået hertil hvor du begynder at beskæftige dig med livets etiske spørgsmål. Brug din fornuft lad det styres af din intelligens. Der er mange her der gerne vil have indblik i de højere verdener uden at de har moralsk modenhed dertil, når et menneske under overdreven nydelse af narkotika, det være sig spiritus og hvad som helst kommer i den situation man kalder delerium tremens, så ser de virkelig de gruopvækkende væsener som findes på astral planet og som de ikke har magt over og de pines og plages ved at se disse frygtelige væsener. I kommer også til at se disse væsener men de kan ikke gøre den mindste smule fortræd, tværtimod i syntes de er meget sjove at se på, men så længe man er primitiv og kommer i kontakt med det så er det galt og så havner man med usvigeligt sikkerhed på sindsygehospitalet for denne inkarnation. Ingen almindelig læge er i stand til at kunne hjælpe det væsen.
Thi disse chakraer, disse blade på blomsterne, de bygger sig op hver gang i tænker godt, hver gang i tænker rigtigt i hjertechakraet, hver gang i tænker smukt, hver gang i udfører et stykke arbejde der er uselvisk præget. Så giver i kraft og styrke til dette chakras blomstring, simpelthen. Det bygger sig kun videre af den vej. Jeg ved godt man har sagt årh ja godhed og godhed det er ikke til at holde ud at høre om al den godhed og skønhed, bliv os fra livet med det, vorherre bevares i den verden vi lever i. Ja, i den verden vi lever i, det er den vi skal ud af og ændre således at det bliver en anden verden vi lever i. Men en verden som er identisk med, det er sagt i bønnen "som i himlen således også på jorden" der ligger det og det kan du gøre. Jeg vil gerne sige til dig, jer alle, at verden venter , på hvad, på jer og på ingen anden.
Naturen bruger også ufærdige væsener, for naturen har ikke andet at bruge. Jeg vil forklare det på den måde. En herremand har en stor park der trænger til at blive ordnet. Man sender bud efter en havemand, siger han behøver ikke at slæbe rive og skovl med for vi har nogen der står ovre i skuret. Havemanden tror på det og han kommer derhen, går ind i skuret og ser at der står godt nok nogen river men de har stået der lige lovlig længe, de er rustne. Der er en rive, der er tre tænder på og der er en anden rive der er der fem tænder på, der skulle oprindeligt være tolv. Hvad gør den fornuftige havemand, han tager den med flest tænder på og så må han bare rive så mange gange flere som det er nødvendigt. Der hvor de tolv tænder kunne gøre arbejdet hurtigere, der må han gøre det betydeligt langsommere men med samme resultat hvis han har tillid og tålmod.
Naturen bruger dig naturen bruger mig med den begrænsning af tænder som vi har på vores rive fordi vi kan bruges af den store havemand af den store gartner og derfor kan i roligt og trygt arbejde videre i jeres dejlige loge, men gør den levende med seksualkraften, gør den levende med de kosmiske energier som arbejder inde i jer, som man gør et væsen levende, skaber det i moderskødet ved seksualkraften.
seksualkraften er den levende glød, det er en kraft der strømmer igennem hele universet og kommer til udtryk igennem den mandlige sæd og kerne dannelsen i moderlegemet. Astrologisk er mandens kønsorgan styret af Mars, Mars er vildskab, er krig, er betændelse den ene side men Mars er også styrke, kraft, energi over al forstand, det er dets højere væsen. En planet har ikke noget selvstændigt, det er bare hvad vi formår at tage af det som den sender. Men hos kvinden da er der to planeter, den ene er Månen, det er den der er årsag til, da månen har tretten bevægelser omkring sin kerne, kvindens blødnings proces med tretten perioder i løbet af et år i modsætning til tallet tolv, det skyldes at hun er forbundet med månekræfterne, det jomfruelige princip, den anden er Venus. Hendes egentlige organ er Venus men æglederne er Månen.
Derfor da månen udskilte sig fra vor klode, på afslutningen af den tredje skabelsesdag til nu hvor jorden er den fjerde skabelsesdag, det stof som er månen skilte sig ud fra vor jord, da skiltes mand og kvinde i to køn, derfor det tegn, Tau tegnet, livets tegn. I virkeligheden er den øverste cirkel, ovalen identisk med det kvindelige organ, mens linien underneden er det mandlige organ. Hvorefter det er delt over i to dele via en streg og bliver til Venus tegnet.
Tau tegnet er også symbolet på en nøgle der lukker op til visse hemmeligheder.
Den kraft som er kundalini kraften, igennem den arbejder seksualenergien og det er i virkeligheden planeterne som gensvarer sig i bestemmelsen om et menneskes tilblivelse. Vi har det kvindelige væsen som er månepræget i modsætning til manden som er solpræget, idet jo at kvinden er identisk med Maria eller Isis som manden er identisk med Josef eller Osiris og barnet er Horus barnet eller Jesus barnet, Jesus betyder "Jeg Er" og Kristus Jeg Er det er nedefra og hertil mens Kristus er her fra og op til.
Set uden for indgangen til det store mysterie den store loge, den store pyramide. Se det var mellem forpoterne ved Sphinksen, der sejlede de ind fordi menneskets vugge er i havet. Man sejlede ind der, der er kamre i Sphinksen som svarer til hjertekamrene i den menneskelige organisme. Det er løven og det er jomfruen, jomfruen har med månekræfterne at gøre, det er solen og det er dyr mennesket som er tegnet symbolsk. Det er en løvekrop med en menneske krop der er svejset sammen i et, således er Sphinksen udtryk for solguden Ra
Det jeg vil sige om seksualkraften og hvorfor jeg har talt om disse energier der arbejder, pranavibrationerne det er at seksualkraften er den store ild og ved korsfæstelsesmysteriet og korsfæstelsesdramaet, ikke fysisk set og ikke historisk set men esoterisk set som er det aldeles afgørende og den viden der kommer til jordmenneskeheden nu via mig via dig via os. Det er den kendsgerning at Mesteren er korsfæstet. Hans hoved det er bøjet lidt til siden, hans hænder er korsfæstet med tre nagler som igen er identisk med den treenighed vi ser i farvernes verden, rød, gul, blå, det er de tre støtter det er de tre pæle hvormed pæleslagningen fandt sted i tidernes morgen når Faraoen skulle tegne de første linier til anlægning af templet, hvor man trak to tegn ned, nemlig maxes, det vi kalder for Orion bæltet, Orions stjernetegn det var det kvindelige princip og endelig det mandlige princip som er identisk med Karlsvognen. Man trak altså kraften ned og fra det punkt skulle alteret stå.*7
 
|
Så vil jeg endelig forklare. Den kraft som vi indånder, den indåndes igennem højre næsebor og venstre næsebor, idet luftstrømmen ændrer sig efter to timers mellemrum. Læg mærke til at i øjeblikket er der hoved sagligt tilgang igennem mit højre næsebor og når der er gået en sum af tid så skifter det over til venstre næsebor, hvilket forårsager at henholdsvis med højre næsebords vejrtrækning da fyldes venstre lunge med prana vibrationer og omvendt venstre næsebor fylder højre lunge. Lungerne er esoterisk set lovens tavle, dem Moses han viser. Men ved denne indånding så er det en skønne dag at det sker at kraften stiger op og beliver og selve kønsenergien, kønskraften den bliver det store liv, det fylder rummet, din bevidsthed kommer til at fylde universet. |
 |
Du skal engang fylde universet med din kærlighed, med din visdom, med dit liv når du er blevet et med Guddommen, det er klart helt bevidst. Så stor er du, men glem ikke frem for alt at så stor er alle der lever, fordi det er hans liv der er i alt levende skabt. Der er faren ved storhed når man glemmer at man er lille.
På den korsfæstede Mester som hvis hoved hænger lige hvor den fjerde rose, tornekronen, tornekransen, tankekronen der trykker på hovedet. Da ser vi hans hoved på det sted hvor den fjerde rose er placeret i den krans der hænger omkring rosenkorset. Vi har over hans organ et lændeklæde, dette lændeklæde har to linier, jeg ved ikke om det er blevet fortalt før, jeg har sagt det men jeg ved ikke om andre har men jeg siger det sådan som jeg har set det således som jeg har forstået det og det er jo det der er afgørende for mig, men tag kun ved lære af det som i har brug for.
Dengang da den begivenhed skete at man korsfæstede enten helt symbolsk eller korsfæstede et menneske til korset, så var det for at dække organet fordi jordmenneskeheden var dengang ikke moden til at beskæftige sig med det vi kalder for kønsvibrationerne. Det er de begyndt at blive i dag.
Men der er også en anden årsag, den korsfæstede Mester er både mand og kvinde og tæller ikke ind under et kønsbegreb. Fordi når mennesket når mesterskabet så er det mand og kvinde smeltet sammen til en absolut enhed. Derfor er der noget så skønt, noget så stort, noget så vidunderligt når mand og kvinde favner hinanden og gør det til en Gudstjeneste. Thi da er mennesket jo i virkeligheden skaberen lig, at gå op i en enhed i kærlighed. Det er det der ligger fremefter i modsætning til det som er en svøbe for jordens menneskehed idet seksualkraften på den måde som den bliver brugt i dag er årsag til sygdom, kiv, krig, sjalusi, lidelse over al forstand. En angst en rædsel som er natsort som tilsyneladende danner et svælg mellem Gud, tilsyneladende mellem Gud og mennesket af en størrelsesorden som vi skal bygge bro over og som vi kun kan bygge bro over igennem kærlighed, renhed, ved at øve vores visdom, øve vores gerning på kloden mellem mennesker i det daglige liv, idet og nu giver jeg det i denne hellige stund
Jeg indånder den Guddommelige skabers ånd, liv og kraft og giver den til jer, til hele jordmenneskeheden til alt levende skabt, og fylder hvert atom i de fysiske legemer, hver fiber i sjælene i alt hvad der er med Hans kærlighed, visdom, vilje.
*1 Se i det øjeblik at vi nu tænker os at vi forstører et lille partikel op. Vi tager feks. et stykke af huden og lækker det under mikroskopet og efter at sansebedraget har gjort os klart at vi ikke hører en tone således som den er i sin egentlige egenart, jeg tænker her på en ambulance som hastigt farer igennem gaderne, når vi hører den langt væk, så er den for det første svag, efterhånden som den kommer nærmere bliver lyden kraftigere men samtidig stiger tonen interval mæssigt. Vi lægger mærke til når den er lige ud for os omtrent og brøler os ind i øret så har den en bestemt tonehøjde, den som er den egentlige. Så efterhånden som den fjerner sig, så taber den sin tone, den kan gå en ½ tone ned, den kan gå endnu længere ned indtil at lyden taber sig i horisonten. Det var den rent lyd mæssige side af sagen som har med vores øre organ at gøre. Når vi tager disse ting med i vores betragtning så er det meget klogt at gøre sig den tankeforestilling og forsøge at brodere i sin øjeblikkelige situation hvor det store holder op og hvor det små begynder, der er faktisk ikke nogen forskel. Det små er lige så stort som det største er småt. Det siger jeg bare for at vi lige kan have det med på vores rejse.
*3 Stjerner er sole, stjerner er jo ikke planeter i den forstand, fixstjerner er specielle solsystemer men de har også deres respektive kloder omkring sig og denne stjerneverden i moderliv jeg taler om som lyser har også sine kloder i bevægelse som svarer nøjagtig til vores klode som har en kerne og som har et legeme bevægende omkring sig nemlig vores måne, eller vores sol som har både jord og planeter som vi jo kender dem i deres respektive orden og navn kredsende omkring sig i en ganske bestemt logisk opbygget ordensform. Vi lægger mærke til at det er størrelsesordenen i en planet som forårsager hvor i rummet omkring solen vi skal finde den planet placeret. Vi ved at et mindre legeme tiltrækkes af et større, det er en lov der går igennem hele universet og som det er i vort solsystem er det overalt i universet. Det er den samme lov både fysisk som psykisk, sjæleligt, åndeligt.
*4 Jeg siger disse ting for at vi kan forstå dette vældige område for at vi overhovedet kan studere og forstå noget om pyramiden. Jeg talte om viljen, kærlighed og visdom, da står de tre enheder dernede, den store pyramide som tidligere var violet i sin færdige skikkelse og den mellemste gul og den mindste rød. Så stod de der som repræsentant for Fader, Søn og Helligånd som er identisk med det vi kalder for vilje, kærlighed og visdom. Den store pyramide er det første loge tempel som strækker sine tråde ud til de forskellige templer som senere er bygget. Frimurertemplet regner sin fødselsdato fra dengang man åbnede for indvielsen i det store tempel der.
*5 Hvis i nogen sinde kommer til at tale med et menneske som kalder sig indviet så lov mig kun at betragte ham som en ukyndig der ikke har spor forstand på det han taler om, jeg vil ikke sige han er svindler for han ved ikke han er det, Men en indviet, i har aldrig hørt en indviet udtale at han var en indviet og hvis han bliver spurgt så svarer han ikke. Det er en naturlov, han er tavs om det.
*6 Den loge vi taler om, og kirken de kristnes templer det er også et symbolsk kopi af det menneskelige legeme af den guddommelige orden. Vi har i dag fire kendte tegn, nemlig det vi kalder for de fire evangelister. Vi har løven vi har oksen, vi har Johannes billedet og vi har ørnen, i kender dem godt, de ses overalt hvor der er kirker, de ses som værende tegn på hver sin korsarm. De repræsenterer zodiakens ild jord vand og luft, de fire elementer.
*7 Når det er sagt går jeg hastigt til det endelige for der er ikke ret meget at sige til det som i ikke selv vil være i stand til at arbejde med ikke alene ud fra jeres fantasi, men sørg for at fantasien er styret af fornuften at vi ikke kommer ud på bølgelængder hvor vi ikke kan svømme, hvor vi ikke kan klare os. Hav stadigvæk tråden i den ene hånd som Jason havde da han skulle ind og dræbe uhyret i labyrinten. Hjernecellernes labyrint, da skal din bevidsthed, da skal din tanke bevæge sig ind og den skal have fat i den ene røde tråd som stadigvæk følger de forskellige gange vi er gået i så vi kan komme ud igen uden at fare vild i denne labyrint. Det er der så mange mennesker der gør og de bliver sindssyge for denne inkarnation, de tager fat næste gang men de har fået naturens lille fingerpeg om at det rører du ikke en anden gang på den måde før du er blevet mere moden, sådan er det, vi kan ikke stikke hånden ind i ilden uden at blive brændt medmindre vi kan omsætte vores krop til svingningshastigheder som svarer til ildens så sker der ingenting.