Virkeligør dig selv

dybensgade 19, torsdag d. 21 Januar 1979

Du har hørt så meget om at Kend dig selv, Find dig selv på den ene eller den anden måde, der er mange veje, hvilken er den rette. Nuvel, virkeligør dig selv. Det er rigtigt, en evig sandhed, lær dig selv at kende så bliver du et fuldkomment menneske, hvilket indebærer visdom, kærlighed smeltet sammen til at blive identisk med det vi kalder et med universet, et med evigheden, i samklang med evigheden. Det er det mål som i virkeligheden mennesker underbevidst og ubevidst styrer efter.

Vi har mange, mange grunde til at sige at vi ved og kender vejen. Det er store ord men vi er nødt til at følge de veje som i virkeligheden kun er en, en eneste vej. Dem som er de store mestre som har nået det vi skal nå i fremtiden, peger hen imod og har virkeligjort for sig selv , hvilket er en garant og borger for, har de kunnet gøre det kan vi også. Og vi ved en ting og det er at om vi end vil eller ikke vil, om vi tror på det eller ikke tror på det, så er det helt sikkert vi når vores fuldendelse, vi når det som der er talt om og det som er skrevet, at blive et med Faderen, skabt i Guds billede,simpelthen.

Men for at nå det, og når vi når det, så er det at lære sig selv at kende og når vi når det kender vi os selv, for universet og vi er et. Igennem de umådelige tidsepoker som er gået siden jorden som en glødende masse løsrev sig fra månen, da månen var frugtsommelig og ligesom fødte jorden da vi ganske enkelt ligesom er, på samme måde som en kvinde føder sit barn, trækkes ud af månen og bliver en selvstændig klode som i tiden der er gået er afkølet mer og mer, det får vi de bedste beviser på i disse dage at denne afkølingsproces stadig finder sted. Vi ved at jorden som var en glødende kugle den blev afkølet i kraft af at den blev stødt ud af moderlegemet Månen, vores gamle jord, vores gamle boplads og kosmos, i vores solsystem.

Så kom den ud i det vi kalder universets kulde og derved opstod der noget man kalder for kondens, det gør der jo når varme og kulde møder hinanden og denne kondens forårsagede enorme skymasser omkring den glødende kugle. Disse skymasser de afgav vand, det vil sige snefnug, lig dem vi har i dag som ikke nåede så langt som til selve overfladen af vores glødende kugle, de smeltede inden da og steg op igen, frøs til is og kom længere, længere og længere ned og i dag er de nået så langt igennem den samme proces så de for en sum af tid kan blive liggende og yderligere afkøle vores jord, det er et kredsløb som tilsyneladende synes at være evigt.

De store vandmasser som lagde sig i de fordybninger der var den afkølede globe er identisk med de verdenshave som omslutter vores landområder. Da sker store bevægelser store forandringer i vores klodes udviklings historie, sådan har vi jo kendt Atlantis som gik under havoverfladen, der er andre landområder, feks. Australien som ikke har været under havoverfladen nogensinde men har holdt sig over vandet. Det er også i Ægypten dengang da man byggede pyramiderne da havde disse landområder heller ikke været under vand, det kom de senere idet pyramiden og Påskeøen med sine forunderlige stenstøtter to gange har været under havets overflade, endda med de byggede pyramider, som er bygget så genialt, så mesterligt, som vidner om arkitekter, bygmestre, med en indsigt en viden i den kunst at da de blev sænket ned under vandoverfladen var der intet vand der trængte ind i de inderste kamre, fordi stenene slutter så tæt,så man siger at hvis man vil prøve på at stikke en knappenål ind mellem stenene hvis der er mulighed for det med den cement der dækker stenene og hvis man hamrer på den cement så går der flager af stenen men cementen holder.

Hvad er det for en cement. Der var oprindelig intet cement, ingen cement der sluttede stenene sammen, men der var en cement der lå udenom som glattede hele bygningen så disse pyramider stod som skønne skinnende juveler bogstavelig talt i solens skin, i måneskinnet ved nattetid. Det har været vidunderligt at se og hvad de har været brugt til ved vi, men nu er cementen væk, kun rester sidder hist og her hvor der har været mulighed for at den kunne holde sig fast endnu. Den cement har en symbolsk betydning samtidig med alt hvad der har med pyramiderne og pyramiden at gøre, den store fødsels pyramide, kendt som, dens oprindelige navn var Kufhu og er meget meget ældre end det tidsintervald som den almindelige ordinære videnskab, den ortodokse videnskab peger på og tegner sig for.

Men denne cement er symbolet på det der binder sjælene sammen. Stenene, ingen af dem har samme mål, de er inviduelle i størrelsesorden, slutter så fint sammen, er symbolet på os, på jer, på mennesker i broderskabets orden. Nu er der jo mange, mange flere mennesker end den store pyramide er bygget af. Den er bygget af 2 millioner 6 hundrede tusinde kvadre . De andre af knap så mange da de representerer tre forskellige størrelses ordener. Men fødselspyramiden, Kheops pyramiden, som den har fået som navn langt, langt senere op til vor tid, står som symbolet på menneskeheden i dag. Og det betyder at symbolsk viser den, hver enkelt sten, slebet til, tilpasset til sin plads i verdensbygningen, det er symbolet.

Cementen representerer i virkeligheden brodrskabet som så hård den var, sandsynligvis, vi kender ikke den cement som de har brugt dengang, men vi aner feks. når vi har termitboerne og man prøver på at hugge hul på et termitbo, så er det næsten umuligt at komme ind til den, i gammel tid ja bare i min barndom da kendte man ikke det man kender i dag hvor man i dag kan bore sig ind til den, da skulle man sprænge et termitbo med dynamit for at den overhovedet kunne åbne sig. Så hård er den cement og så er det så vidunderligt at kommer der endelig et hul på denne bygning så sker der det at så kommer termitter, arbejderne ilende aldeles omgående ned og med sit cekret murer hullet til. Det var en skjult verden, i dag ved vi noget mere om den men sådan er det at der har været ting man har kendt som tilsyneladende er gået tabt, det kommer tilbage.

Men stenene, individuelle i størrelsesorden, de er vidnesbyrd om det vidunderlige bygningsværk som hvert enkelt menneske representerer, og stenene representerer mineralriget, det som representeres i vort indre som skelet, da det er er mineralriget som er representeret der. Dyreriget ser vi så vidunderlig levendegjort i Sphinxsen med Jomfruen. En menneskekrop og løven. Det betyder at imellem Jomfruen og Løven blev dette mesterværk gjort af væsener som var så langt langt langt forud vores udvikling, var kommet udefra, bosatte sig på jorden i den særlige opgave at udvikle dig mig os, som dengang da de kom til kloden var en slags jordklumper som lå og svømmede rundt i denne fantastisk tætte atmosfære som den kemiske kosmiske proces i tidens funktion, nemlig processen mellem den glødende kugle og de enorme vandmasser og skyformationer som omringede vor jord og udelukkede solens lys fra at trænge ind til selve vor jordoverflade.

Efterhånden som den blev tættere og tættere disse skyformationer og vandmasserne begyndte at kunne blive på jorden, det gør de også kun delvis i dag, for når regnen og snemasserne rammer jorden, når foråret kommer med sin velgørende kraft, så fordamper disse vandmasser og det samme sker fyldest, de kommer op og det er forøvrigt disse vandmasser når de fortættes igen kommer ned som regn er årsagen til at vi eksisterer under den form vi eksisterer.

Vi står nu foran begivenheder som er levendegjort i symbolikken i det gamle indvielsesritual som foregik i den store pyramide, fødselspyramiden, al den stund at der var enkelte væsener som havde gjort et mægtigt arbejde, blandt andet Jesus og Buddha som begge er indviet der inden at de begyndte på deres store arbejde på jorden og viser os de samme symboler omformet i ord i lignelser som var ritualet i mål, i længde, i vægt og i stråleenergi som er tilkendegivet i denne vidunderlige store pyramide som vidner om livet i universet.

Mægtig intelligens, fantastisk kærlighedskraft som blev vor jordmenneskehed til gode da disse Guder blæste deres ånde ind i vores næsebor, også symbolsk. Det gør Guddommen stadigvæk hver gang vi trækker vejret, så får vi ind i vores lunger, kræfter som endnu er ukendt af mennesket, og det jeg vil frem til det er at vi ved og det ved videnskaben i dag igennem deres studier af kernefysik at de partikler, de atomer som representrer den kraft vi kalder for, den særlige livsenergi vi får ind i vores lunger når vi trækker vejret, det er noget der hører yoga systemerne til, det skal jeg ikke tale om nu, det er Patanjala teknikken som der kommer til at gøre sig gældende.

Så kan jeg fortælle jer at man ved konkret at adskellige af de atomer som har været i den sum af kræfter som Jesus af Nasaret, Buddha, alle store berømte sjæle har været i deres lunger og igennem deres vidunderlige indre kræfter igen stødt ud som når vi udånder, dem trækker vi ind engang imellem i vores organisme, så vidunderlig er bare en eneste del af denne fantastiske teknik der hedder vejrtrækning, der hedder byggesæt, der hedder skaberkraft i naturen.

Se til de små enheder som daler ned fra himlen, en sekskantet figur, sådan er alle de små snekrystaller sekskantede og de viser os en form som er udtryk for vandmolekylets kraftfelt fra en kerne og strålende seks stråler ud, det er konstant for dem alle sammen, der er de ens men deres bygning, deres struktur er individuelle der er ikke to som er ens og bliver det aldrig nogen sinde, de er individuelle i deres mønster, og det er ikke så underligt fordi der skal adskillige tusinde forskellige processer til inden dette lille fine væsen lander på dit frakkeopslag.

Tænk hvad det er vi egentlig lever i og lever med og bliver mere og mere bevidstgjort i disse former igennem vores videnskab igennem vores bevidstheds udvikling, igennem vores teknologiske og religiøse udvikling. Mere og mere forstår vi at dette vidunderlige univers vi lever i og i hvilket vi har vores bolig og vi bliver efterhånden mere og mere klar over at vi er nødt til at være et med dette univers, simpelthen, om end der er så meget at forstå så har vi i og for sig hvad vi forstår på rette måde evigheden foran os til at gøre os helt og fuldt klart med hvad det er for et vidunderligt univers vi lever i.

Samtidig er vi bragt i erfaring igennem vores tidligere indvielses processer igennem vores intellekts udvikling, at vi er et med Faderen i egentligste forstand og skabt i Guds billede, af den simple grund at hvis man kunde tænke sig vi forstørrede et billede af mennesket op og kunde se atomerne i vores krop, kunne se hvordan vi egentlig er skabt, selv ned i uratomet, det vi kalder for det lille spirillihjerte, som findes i to eksemplarer delt fra hinanden, nemlig det vi kalder for minus hjertet og plus hjertet og som molekylerne er opbygget af. Dette lille spirillihjerte som der findes i milliardvis ja det er slet ikke muligt for os at fatte hvor mange mange sådanne små legemer der udgør et atom. Så ser man når man kan se dem at de bevæger sig i spiralkredsløb og har samme form som det menneskelige hjerte, den menneskelige brystbygning.

Og når vi tænker på at vi har 12 ribben på hver side 24 ialt, og de 7 øverste, fra begge sider 14 ialt og 5 underneden, 5 som er forbundet med ligamenter og er delvis uafhængig af de øvrige 7, så må vi forundres over at dette lille spirillihjerte frembringer et billede af nøjagtig samme kvalitet, men det er noget som vi senere skall stifte bekendtskab med, det jeg skal frem til i aften det er en meget alvorlig ting for der er ingen tvivl om at her såvel som andre steder hvor på kloden i øjeblikket som følge af klodens skæbnemønster, som følge af det som kloden skal opleve og vi skal opleve sammen med den.

Kloden Moder Jord, vort hjem i solsystemet, vort hjem i kosmos, af hvad art den end bliver så sker der så store ting fra nu af og fremefter så i løbet af få århundreder er det slet ikke til at genkende igen. Byer, totalt forvandlet, systemerne totalt forvandlet, jeg skal ikke røre ved det det er ikke min opgave i aften men blot vise vi er en kopi af universet af hele systemet og derved forefindes også en mindre kopi af systemet nemlig vores solsystem. Solen som centrum, og her er det jeg vil prøve at erindre om at jeg har holdt foredrag om dengang da vi nåede frem til vor livs bølge, for der har været mange forudgående livsbølger som er nået så langt foran os, det er ikke det vi skal røre ved, men vi når allesammen det samme i forskellige bølgebevægelser, sinuskurver om du vil.

Og da lærte denne vidunderlige Mester os det tilsyneladende endelige verdensbillede, inden da havde man jo talt om at jorden var flad som en pandekage og man havde den katolske kirkes faste tro på at jorden var vor solsystemets midtpunkt, ja verdens midtpunkt, de havde nu ikke helt uret men det er på en helt anden måde.

De store kære væsener der, ja det være sig Kopernikus og de øvrige samtidig med ham omtrent, han viste at jorden var et legeme der kredsede om solen. Solen var systemets kerne, og solen havde kraftfelt og den delte vi ind i 12 lige store dele, det blev det vi kalder for zodiakken, dyrekredsen. Den har i virkeligheden en bestemt alder, tegnet af mennesker inddelt i 12 lige store dele. Jeg talte for ganske nylig med en hjemme hos mig som kom for at tale med mig om denne dyrekreds og fortalte at det var jo meget godt vi talte om om dyrekredsen for det var jo ikke noget vorherre havde lavet det var noget vi mennesker havde fundet på. Jeg kan kun nævne, efterhånden som mennesket fordyber sig, både i sig selv og der er det vi skal finde centrum for hele verdens altet, nemlig min Jeg Er bevidsthed, det kommer jeg til.

Så kan jeg kun sige at mennesket har aldeles ikke fundet ud af at lave noget sådan, havde vi evnen til at dele dette kraftfelt ind i 12 lige store dele, så skyldes det den kensgerning at vi med, i det øjeblik vi gjorde det udviklede intellekt, fandt ud af at gøre det, det lå og ventede på os. Jeg stiller dig det samvittigheds spørgsmål, har vi opdaget elektriciteten, det er der mange der siger vi har, nej,nej og atter nej, vi har fundet det og vi fandt den på et tidspunkt hvor vi skulle finde den.

Hvad for et tidspunkt satte det i bevægelse, det gjorde det store verdensur. Vi har på rådhuset noget der hedder Olsens berømte verdensur som viser os nutidsmennesket, med udstyret intellekt er han i stand til nytårsnat når klokken slår tolv, dertil er det indstillet, og i fem minutter snurrer og rasler det i dette verdensur der bringer hele årets almanak på plads. Det være sig forskydningen i påsken, pinsen o.s.v. år for år ja årtusinder frem hvis det ur ikke bliver slidt, nu bliver det ikke slidt lige med det samme for der ligger allerede dele til at sætte ind efterhånden som de små dele bliver slidt til at sætte ind på plads så det fungerer videre. Men hvis det ikke blev slidt, så ville det ur kunne fungere perfekt i årtusinder, årtusinder og atter årtusinder.

Nu er alt jordisk og alt hvad der hedder stof, det har jo noget vi kalder for at være hedengangen engang, det er der ikke noget at gøre ved, det bliver slidt. Men der er et verdensur som fungerer lige så perfekt og det er den menneskelige krop, den menneskelige bevidsthed. Det menneskelige væsen i kraft af at det har formået at skabe sådan et verdensur som en kopi og det er kopi af solsystemets gang, det er kopi af hele universets bevægelse, det er en kendsgerning. Nu er Olsen død, men i skulle bare havde talt med ham han vidste besked med de dele. Han nåede ikke at se sit værk fuldbyrdet, det er aldeles revnende ligegyldigt, for han var sat til at udføre dette mesterværk, for at vise mennesket et noget.

Ligesom fjernsynet og radioen er forløbere for noget som hastigt, hurtigt i dag modnes, styret af kræfter udefra og indefra os, fra en dimension fra det indre menneske og fra en dimension i rummet i vores solsystem og hvor de to kræfter møder hinanden, der opstår en gnist som det sker mellem plus og minus og denne gnist får et intellekt væsen til at lyse, tænder en flamme evigt brændende, nu står vi foran den store begivenhed som fortidens kæmper i intellekt i kærlighed, i mesterskab har tegnet for os i forløbige symboler men som skal levendegøres i liv, i kraft, i ånd, i skaberenergi, i virke. Det står mennesket lige for at opdage, selvfølgelig, det går ikke for sig uden fødselssmerter, uden dødsangst.

Nu hvor vi er gået ind i den nye verdenstid, en verdensmåned, nemlig vandmandens tidsalder Akvarius tidsalderen, som skal blive den største den skønneste, den vidunderligste i den livsbølge af mennesker vi tilhører og udvikler os igennem kommende inkarnationer, hvor mennesker er begyndt at blive bevidst om inkarnationens realitet og karma loven som er årsag og virknings loven. Og som mesteren Jesus talte om mere end nogen anden, men det er fjernet fra skrifterne i det herrens år 325 i Nikea ved det kirkemøde der der fandt sted. Der har man fjernet det, det gør såmænd ikke spor man kan ikke fjerne noget i sidste instands.

Men han siger bl. andet som du sår skal du høste, det er karma loven, simpelthen, og det finder vi mange, mange steder igen og igen i forskellige skrifter, fra de ældgamle Vedabøger, det som foreløbig tilhører det man kalder for en hemmelig lære, men nu kan vi stryge navnet hemmelig, for nu bliver menneskene så udviklede intellekts mæssigt set at de vil kunde forstå det og derfor begynder videnskaben at interresere sig mere og mere for gåden pyramiderne fordi de begynder at ane, senere vil de få beviset.

Hvad de anede er at det er et symbol på universet, på solsystemet, på mennesket. Jeg sagde før at der er endnu lidt cement hist og her som viser broderskabets ide som knytter stenene sammen men de er så fint slebet og vores opgave her i centeret som i alle andre centre jorden over som nu begynder at trække sammen er en magnetisk kraft, det være sig i Tyskland, England og Frankrig ja alle vegne kloden over, fordi tiden er inde, fordi trompetsignalet klinger til samling . Så bliver vi helt overtydet om at vi skal slibe hinanden sådan så vi passer ind i det store billede. Der bliver ikke mulighed for at bygge en ny pyramide i denne tidsalder. Vi ved ikke hvordan de har kunnet bære sig ad, ingen kan gøre det efter , det er en gåde, men gåden er i færd med at blive løst på en helt anden måde end vi havde forestillet os.

Ikke i denne tidsalder hvor vi går en gennemgribende og hastig spiral kreds lignende udvikling igennem og som bringer os til tops med alt det der forlanges af os i kommende tidsaldre. Da lyder budskabet til os, byg en pyramide, og det vil vi kunne gøre, det kan vi ikke idag men til den tid vil de mennesker der er ført frem og lever og kan kalde sig for mennesker ( det er det græske ord Tænkeren) da vil vi være i stand til at bygge en pyramide og jeg lover jer og jeg tør sige det, hver den der er tilstede her og dem der i det hele taget følger lyset fra kristendommens vidunderlige åndelige sol som nu begynder at bryde rigtig frem for alvor og menneskeheden får det de kalder for deres forårstid, hvor menneskene symbolsk, hvor vores bevidsthedskerne har spiret og groet under det man kalder for en jord overflade. Da begynder det nu som foråret, det hellige forår at bryde frem og for første gang virkeliggøre sig selv ved at modtage, suge Solkraften ind i sit hjerte, i sin sjæl, i sin bevidsthed.

Og det vil videnskaben påvise, for den religion vi nu kommer til at stifte bekendtskab med den er identisk med at vide og ikke at tro. Der var en ting som også står i den hellige skrift og som er bibeholdt. Mesteren som havde været fyrretyve dage i ørkenen o.s.v. De 40 tyvende ser vi mange gange, det er tal, en talværdi som også viser hen til pyramiderne, det er de fire hjørnestene med et nul bagved, Der er mange, mange ting fordi pyramidens talværdi, den store, det er 3 4 5 sammenlagt giver det tallet 12 og hvad er tværsummen af tolv det er 3 og hvad er tretallet,hvorfor, for 1 og 2 er 3. Det er fantastisk som den nøgle vil afsløre verdensrummets gåde som bliver løst nu, og Sphinxen splintres måske, det er der god mulighed for vi har noget der hedder atombomber men de andre bliver stående. Det er nemlig Sphinxsens gåde som bliver løst, dyr menneske, for nu løser du gåden og så bliver du menneske og tilhører ikke dyreriget.

Noget forunderligt er i færd med at ske, vi mærker det. Læg mærke til, du skal ikke snakke med ret mange mennesker om at der sker noget voldsomt frem i tiden, det har de opdaget, de har allesammen acsepteret det og man snakker ikke om det og hvis de kommer på sporet af at der er en der ved noget så står deres ører på stilke, naturligt, det vedgår os allesammen.

i de kommende processer, de kosmiske, kemiske processer, da bliver vi slebet så vi passer ind i hele verdensbilledet, det gør vi i forvejen, mere kan jeg ikke sige,det er der ikke tid til, men en ting vil jeg sige, vi bygges op som jordmenneske af de fire enheder ild jord vand og luft. Det er korset og bliver korsets gåde som løses, men det er ikke mennesket i den forstand.

Der er en treenighed og det er den alle skrifter fortæller om og de fire sider, de fire trekanter som står og læner sig op mod hinanden 3 gange 4 er 12 bærer vidnesbyrd om den viden som de mægtige bevidstheder havde da de kom til moder jord og skulle bygge os op og nu har bygget os så stærkt op at de overgiver den videre bygning til os selv.

Det er meningen det er ideen, forståelsen af de tre hellige konger som kommer til krybben, Jesus barnet, Krybben er akurat det samme som kongens kammers sarkofag hvor Neophfytten fik sin indvielse, idemæssigt.

Men den treenighed som de kom med der, gaverne til at bygge et kærligheds legeme, et visdoms legeme og et evigheds legeme. Det vil sige, det vi skal bo i, i det vi kalder for evighedernes evigheder, det er at nå at smelte sammen med den skabende universelle Guddom. Og det står der altsammen på print, det er bare skjult i symbolsprog Nu løser sig symbolernes sprog for hvad end vi taler for et sprog på jorden, så er det sådan at hvis vi forstår og har nøglen til symbolerne så er det ligemeget om vi er kinesere eller russere eller hvad vi er.

Der er et andet symbolsprog som fortæller os noget meget stort vidunderligt om os selv, om skaberen om ånden, livet, kraften, musikken, tonekunsten. Alle kan forstå det hvis de har flair for og fornemmelse for overhovedet at fornemme noget som helst af det som musikken fortæller os. Tonekunsten, farvernes skønhedsrige, malerkunsten, Solens lys og når Solens lys bliver spektreret i en prisme, de tre farver, blå, gul og rød som var den oprindelige farve som de tre pyramider stod med. Den ene rød, en gul og den sidste blå, nærmere violet. Men nu er farverne væk.

Nu står de dernede som Guds alter på jord. Fortæller os at det er hans lovbo, det er hans skaber kraft vist i symbolsprog og som de gamle kendte, de gamle som eksisterer den dag i dag, der er meget meget at lære og studere, jeg lykønsker jer med den nøgle i er i færd med at få i hænde som vil gøre livet så smukt, så skønt, så overjordisk vidunderligt så det ligger uden for almindlige menneskers fatteevne overhovedet på nærværende.

Han sagde manden med horn i panden og klumpfod det er det lavere begærliv i mennesket vil du falde ned og tilbede mig så vil jeg give dig herredømmet over alt dette. Mesteren, det er mesteren i os sagde Mit rige er ikke af denne verden det kan det heller ikke være. Fordi der er liv i denne krop har ikke noget direkte med kroppen at gøre, det er det der giver kroppen liv, næring og det er ånden, den kom fra solkernen. Engang fangede du, vi, det atom som slyngedes ud fra selve solkernen, det kaldte de gamle vise for Kristos og som er blevet til Kristus.

Kristuskraften er en universel kraft og kristus kraften identificerer sig med tre enheder, nemlig kærlighed, visdom og vilje. Det er det treenige aspekt som skinner igennem alle naturriger og det er mennesket og det er det der forsvinder fra den fysiske krop når døden indtræffer. Det er derfor de øjne der lå og kunne se ind i dine øjne inden lyset slukkedes sagde man, det gjorde det ikke, trak sig tilbage, da viste der sig et violet lys over dit hoved og du forsvandt ud af din krop. Nu kunne den krop som for et minut siden kunne se, intet se. Hvor blev det af. Livet forsvandt. Nej. Det forlod dit legeme.

Det er den treenighed," mit rige er ikke af denne verden".Men så kommer tilføjelsen i vor nye tidsalder. Mit rige, dit rige, vores rige er ikke af denne verden, ånden, sjælen, bevidstheden. men, jeg er sænket ned i denne tætte materie for at forvandle den grove erts til det lysende guld Solen som vi stadig har forbindelse med, som er vores liv.

Og det er denne Sol vi dyrker når vi taler om kristendommen, vi er Soldyrkere, vi tilbeder ikke Solen men vi lever ganske enkelt af den, Solen er lyset, Solen er livet. Mesteren sagde blandt sine tolv diciple Jeg er lyset, jeg er livet jamen kæreste de tolv omkring er dyrekredsens tegn.

Hvor mange gange har jeg ikke forsøgt at forklare at når vi står og ser ud i stjernehimlen og du fjernt borte ser en meget smuk sol, det være sig en stjernetåge af en viunderlig farve strålende glans igennem kikkerten, så er det det samme som at se ind i dit eget væsen for atomerne du, jeg, vi er bygget af er ordnet på nøjagtig samme måde som atomerne i Guds legeme. Stjerneverdenen, solsystemerne er ordnet derude og efterhånden som de bevæger sig til en højere og højere fuldkommenhed i ufattelige tidsaldre, da følger vi med, det bliver omplaceret, omrokeret, vær rolig for det men allerede forinden det skulle ske, at en sol havde nået sin fuldkommenhed, der er solskin i dig fordi du er en sol Jeg er lyset ,jeg er livet, da er du nået frem til din fuldkommenhed.

Hvad bliver din opgave? at rejse til andre planeter og begynde at arbejde der. Jamen det sker, videnskaben er i fuld gang med at finde muligheder for at gøre det. Moduler til månen, vi kommer aldrig til månen sagde man, gjorde vi ikke, så spørger man, ja nu kom vi der, hvad søren skal vi der, har vi ikke nok at lave på jorden.

Jeg må sige til jer at på samme måde som vore bedsteforældre de rejste til Amerika for som nybyggere at skabe en ny tilværelse, sådan forlader vi moder jord for en tid, for at bygge ude i rummet, det vil sige inden for Solsystemets grænser. det er der ingen der vil tro på i dag, det må man bøje sig for, men ikke desto mindre bliver det en kendsgerning

Hvad ligger vi og roder på Mars for, hvad skal vi til Venus efter. For at undersøge hvordan jordbunden er, jeg kan fortælle jer med hensyn til Mars det varer ikke ret lang tid, men allerede her i det 19 århundrede 87 eller 88 da er videnskaben i al stilhed færdig med at rubricere de energier vi kan få fra Mars og det er også nødvendigt for til den tid har vi ikke energi selv men så har vi det udefra og det er usandsynlige mængder vi kan få derfra. Men så er vi kommet derop, det troede vi heller ikke vi kunne men vi troede heller ikke vi kunne komme til månen.

Min bedstefar sagde, ja ja min dreng, uden apostlenes heste kommer vi ingen vegne, ja vi kan måske køre på hjul men tænk på hvor mange år det vil tage at komme op til månen for slet ikke at tale om at komme tilbage igen. Hvad mener i? fjernsynet, dit tredje øjes forlængelse, din sans og en skønne dag så åbner det øje sig og så behøver du ikke at have et apparat der står i stuen og skal skrues på. Er du klar over en ting, det må jeg også erindre om, at her i rummet som overalt der findes alle disse fjernsyns billeder, koncerter og foredrag som de forskellige stationer sende. De eksisterer her og nu samlet, de skal bare bringes for hinanden og det har vi i kraft af et apparat som vi kalder fjernsyn som er i stand til via teknologien at udfælde de forskellige bølgelængder, det vil sige koncentrere sig.

Det skulle mennesket bare kunne. Det kan vi ikke. Det skal vi lære og dertil skal vi bruge viljeskraft. Viljeskraft er en energi. Og det var som Einstein sagde Solen er centrum, og det var det nye verdens billede og det kan vi ikke komme udenom men det gentager sig i det små, i atomet. Atomet har partikler som farer rundt i stor hastighed i kredsløb.

Jeg har fortalt så tit om det lille partikel som bevæger sig rundt om kernen, det er en global bevægelse, ligesom et garnnøgle er snoet, med en hastighed og hør nu godt efter, af 7 gange 7 gange7 millioner omdrejninger i løbet af et sekund. Hvor ved de det fra, ja det er ikke mig der har fundet på det, det var heller ikke Bohr men han fandt ud af det og han står for det og når man nævner Bohr så går det lidt bedre så har man mere tillid, men der var professor Rothenford han fandt det også samtidigt og de to samarbejdede og fandt det her, 7 gange 7 gange 7 millioner omdrejninger i løbet af et sekund. Hvad styrer det?, hvad får det til det? Tænk hvor rigt livet er.

Han sagde vores gode ven: stof er E plus MS i anden, det siger ikke os så meget, nej ikke i dag, det gør pyramiderne heller ikke men løsningen kommer, den matematiske formel nemlig at E er identisk med energi, M som masse og S i anden lysets hastighed ganget med sig selv. Kan mennesker forstå det, nej men de kommer til det.

Tænk på den Phytagoræiske læresætning som forøvrigt var før ham men som han lagde navn til i sin mysterie skole. Disse tre firekanter som er størrelses ordenen på de tre forskellige pyramider. Den ene er stor den anden er lidt mindre, den tredje er helt lille og som viser os denne berømte sætning. Den phytagoræiske læresætning. Dengang rejste unge mænd, fra de lande man overhovedet kunne rejse fra på den tid til hans mysterie skole for at søge undervisning, oplysning. I dag lærer børnene den læresætning i skolerne og mange kan den udenad som en selvfølge, det er vidunderligt.

Vi må nu erkende det nye og endelige verdensbillede. Solen er stadig centrum i vores solsystem. Men det er dig der ser den sol, ergo er det inde i vores bevidsthed at den eksisterer, lykkelig den der kan gribe det og gøre sig til et med det.

Det er inde i vores bevidsthed at det foregår. Jamen så er det også der det skal omdannes, det er derfra at den videre skaberorden skal udgå og sig ikke at du ikke har kræfter som du ganske vist ikke kender men som du skal blive gjort bevidst med. Tænk når bare et partikel farer omkring en atom kerne med den hastighed styret af ukendte kræfter for os i øjeblikket og du er bygget af milliarder af sådanne systemer.

Jeg tillader mig at spørge, søster, broder, hvad i himlens navn vil du mere end forstå det der. Men det er at lære sig selv at kende. Nu kommer videnskaben og fortæller os hvad kristendommen var, ved at vise os de forskellige løsninger, de forskellige sætninger, formler. Det vil sige at i fremtiden så vil vi uundgåeligt lære at realisere os selv, lære at forstå hvem du Er, hvem er Jeg. Hvad er det for en underlig kraft som mennesker går og sløser med og pjanker med at sige jeg sagde også til mig selv uden at tænke over hvad det er de siger. Hvem sagde til sig selv?.

Du som ser solen er solsystemets midtpunkt, livet. Jamen kommende udefra, nej solskinnet kommer ikke udefra, det er inde i din bevidsthed. For så langt som du kan tænke, så langt som vi i dag kan forske, så dybt i det små, så mægtigt i det store. Vi er kikkerter via disse apparater som vi har til det samme, seende i en liden verden hvor de små dele bliver større og større ved at vi betragter dem igennem mikroskopet for eksp.

De har eksisteret før vi fandt dem. Der eksisterer kræfter i dig som nu bringer dig på sporet, virkelig på sporet. Ved bøn, ja men det er ikke nok, det er udmærket men det kan ikke nytte at du knæler i dyb bøn for at bede vorherre om at ændre på sine naturlove for det gør han ikke men du kan bede en bøn i overensstemmelse med naturloven og så virker den, for når du ber en bøn så viser det sig at du er på sporet efter at det må eksistere ellers bad du ikke og det er det enkelte, ganske enkelt.

Ja virkeligør dig selv, forstå at i kraft af at stjerneverdenen er indrettet på samme måde som du er i din atomare opbygning, så er du på den måde bygget i hans billede og er du det så er der jo ingen grænser for den evnerigdom som ligger og venter på at få lov til at virke igennem dig, i dig selv, i din kerne, bevidsthedskerne, Hypofysen som styrer hele din øvrige organisme, det gør den og det er en kendsgerning og som sender noget som man ikke ved i dag hvordan det skal forklares, Kristushormoner ind i blodet. Kristushormoner hvad er det. Det skal i nok komme til at lære at vide.

Hvad i himlens navn,Problemer, problemer hvad for problemer, hvordan når du det, at mestre dig selv, at styre dig selv med din energi og din viljeskraft.

At opdage at det er ændret fra tidligere tid i forestillingen selv hos mange af de store lærde dengang at man mente at der var et univers udenfor mennesket og en verden indeni mennesket. I dag bytter vi om på de to dele, et univers i det indre og en verden udenom. Hvad for en verden, den verden som du er nået til at forestille dig, anden verden er der ikke, det har jeg bevis for hvis vi skal holde os til skriften. Mesteren sagde da han blev spurgt hvor er den verden, den himmel du taler om Inde i eder selv og det må være sandheden fordi når jeg er livet så er jeg også lyset.

Jegb kan godt fortælle dig at havde vi ikke så begrænset et synsfelt som vi har igennem vores øjne som forøvrigt er skabt af lyset som øret er skabt igennem tidsæoner af det vi kalder for lyden, så kan jeg godt sige dig at øjet er en perfekt konstruktion efter solsystemets bygning lyset. Jeg ved at vores øjne kan udvikles til at tage en oktav endnu, men så er det også slut, men så kommer det tredje øje og træder frem, så har vi tre øjne at se med og så er treenigheden intakt. Jamen kæreste ven, godt at vi ikke med vores fysiske øjne kunne se hvad den kerne kan komme til at se en dag ligesom radio eller fjernsynsapparatet samler trådene i den kerne og så ser vi hvad vi skal have et fjernsynsapparat til at se i dag, han skal have øreklapper for ørerne for at høre hvad musikken siger igennem en elektrisitet, bølgelængder o.s.v.

Hver du glad for at du ikke kan det, fordi så vil du se den mand eller kvinde som du er uvenner med som en strålende sol som ville blænde dine øjne så du var blind for resten af din tid her på denne jord og først ville kunne se i den næste inkarnation. så stærkt lyser mennesket og så stærkt lyser alle levende væsener. Atomerne i os lyser, det er små sole og hvilket liv i denne sol i dette små, Guds liv.

Det skal til og det er det kommende og det bliver ligeså selvfølgeligt for os at forstå det og leve det som det nu er for en snottet skoledreng som tæver en anden bisse nede i skolegården, han har længtes efter at komme ned og lave det stykke arbejde ligeså selvfølgeligt som han kan forstå den gamle læresætning som uforståelig for den tidligere menneskehed. Værsgo livet er dit fremtiden er din. ingen død findes. For vores øjne ja, men ikke når vi ser dybere ind bag det tætte slør som endnu slører sandheden og hvor begivenhederne nu i nærmeste fremtid forordner det sådan at sløret flænges, trækkes tilside og du ser det store Guddommelige sceneri.

Det er at søge at virkeliggøre sig selv. virkeliggøre os selv hvorfor skal vi det vi er jo virkeliggjort. nej hvor mange sorgens timer har du ikke hvor mange skuffelser har du ikke. Jeg har sat den lille sætning op kun den kan skuffes som forestiller sig et noget som ikke kan lade sig gøre, ja selvfølgelig men det bliver vi efterhånden kede af og derfor søger om det kan lade sig gøre eller ej og så bliver vi ikke skuffede. Vi kan tage det ganske banale:

En mand forelsker sig i en kvinde det er jo ikke ukendt i vore dage heller og så sker der det fjollede med ham at hvis han ikke bliver genelsket, altså hvis du elsker mig så elsker jeg dig. Hvis jeg elsker dig virkelig som jeg siger, men jeg ved jo ikke hvad jeg siger for jeg sagde også til mig selv og den anden svarer ikke igen så kan jeg godt sige dig at så har du ingen krav, ingen krav, kærligheden har kun en straf til synderen, tilgivelse.

Kærligheden er den eneste Konge, den eneste styrer og i kærligheden bor alt, men sjalusien den latterlige personlighed, den flakker rundt i vores krop i vores bryst i vores hoved og gør ofte timer til lidelseshistorier. De skal forvandles, måske ikke uden smerte men de skal forvandles og efterhånden som de bliver forvandlet eller vi sender dem uden for os så åbner vi et tomrum som før var fyldt med den kraft og hvad får vi igennem, lyset kan nu få lov at strømme ind og mødes med det lys som så længe har længtes efter at bryde frem i os.

Så er det at det sker som vi hører om i julenattens mysterie en rose så jeg skyde midt i den iskolde nat herregud det er jo naturstridigt. Nej i den almindelige natur ja, det kan ikke nytte at du knæler og beder Gud nu planter jeg en rose det mest håbløse. Han siger plant den i den tid den skal plantes så bliver den til noget. Han tænkte dig og derfor er du fuldkommen, det lyder mærkeligt men du er sænket ned i en materie som du skal fuldkommengøre og det er delagtiggørelse i hans skaberværk. Han er ikke færdig med at skabe sin verden.

De mennesker som kommer os på tværs, en kraft i deres indre arbejder på at færdigøre det. Nogle er nået langt, andre er ikke nået så langt, nogle er i færd med at begynde. Jamen hvordan vil du bære dig af med at kritisere et skaberværk som ikke er færdigt

Tænk feks. på en billedhugger der står og hugger i stenen hvad skal det være, det skal være Jomfru Maria. Det der, vorherre bevares, det ligner jo en stenklods, så vil han sige ja, ja vent jeg er ikke færdig endnu. Stump for stump bliver hugget af indtil den færdige figur står. Det samme med en maler der står med et lærred og nogle streger er påbegyndt, han siger også, bare vent til det er færdig. Alt det ligger og venter, spekuler på det, istedet for på hr. sørensen og Fru.Nielsen og alle de umuligheder som de kan præstere. Lyset er deres, livet er deres, de er ikke nået længere.

Skam mig, jeg tager mig selv først, skam dig hvis du tænker ilde om dem og ilde om det. Kritiserer du dem og hvad de gør kritiserer du Guds skaberværk. Velsign dem istedet, kan du det, det er et af de steder man kan sætte et nul bagved, men jeg siger jer bare, det der sker nu det er begyndelsen til virkelig gørelsen, forståelsen af hvad der arbejder i det indre. De fleste mennesker som råber og skriger ned med den og op med den, de aner ikke hvordan hjertet fungerer, spørg dem hvordan de trækker vejret, nul de ved ingenting men på politik er de kloge.

Virkeligør dig selv, al den lærdom som ligger for din fod som du ikke har kunnet se endnu, den venter på at rejse sig, bogstavlig talt så du kan blive et med den og det bliver vidunderligt at komme til at leve og studere i fremtid. Hvordan når man bedst det, det er jo ikke at virkeligøre sig i noget der ligger i fremtid men her og nu, må jeg have lov til at sige et alvorsord som vil blive en vigtig ting i mine fremtidige foredrag som de allerede har været et stykke tid.

Jeg slår her i stolen og siger opfør dig ordentligt så du kan være dig selv bekendt, hvis du ikke gør det må du finde dig i naturens ganske enkle lov, følgerne af det du har gjort, sorg smerte, lidelse, åben dog for glæden. Vær kærlig mod dine medmennesker, det er en ting, men frem for alt vær kærlig mod dyrene, planterne, kærlig mod naturen, elsk Gud overalt, thi i begrebet Ham den kraft da er vi allesammen tilstede.

Vi er nemlig i hans væsen,i hans krop og det er vores liv og på den måde kan vi her og nu realisere os Jeg Er for Gud er i mig og derfor ser jeg Gud i hver en levende skabning. Elsk Gud overalt, han er allestedsnærværende." Jeg er Gud" det betyder det direkte oversat fra de ældgamle fragmenter. Jeg er lyset, jeg er livet og dermed vejen og sandheden.

Stå nu op i morgen og smil, smilet er den nærmeste vej menneske til menneske og lad vær med at spekulere på alt det der skal ske, det kan du ikke gøre noget ved, vi kan ikke ændre den øjeblikkelige tilstand, det kan vi ikke, vi kan ikke standse den krig der kommer men vi ved også der kommer en Kristus konstellation som der er talt meget om den herrens tid nytårsnat 80- 81.

På det grundlag kan vi bygge et fundament for det kommende og en strålende pyramide rejser sig. Hej