Pinseforedrag d. 14 Maj 1982
af Henry Ytting

Nu vil vi gøre den sidste forberedelse til at møde vel nok den største begivenhed i årets forløb udover lige julefesten med sine traditioner, og de der tilhørende efterfølgende festligheder af åndelig art, nemlig det vi kalder for Pinsefesten. Hvor vi har hørt om og lært at helligånden nedstiger. Hvad vil det sige at helligånden nedstiger. Helligånden, som er udtryk for treenigheden er et meget vigtigt begreb at fornemme. Her er der altså tre, om jeg så må sige, sat sammen til en helhed, idet vi kalder det for helligånden, -faderen, sønnen og helligånden.

Jeg kan fortælle jer hvad i næppe ved, at det er ikke uden grund at vores adepter, og måske også mestre anvender det mantra - Helligånden - overhovedet og så hyppigt som de gør. Fordi når man udtrykker den lyd, der på dansk hedde helligånden og for øvrigt på svensk den heiligeande, så viser der sig i atmosfæren et vældigt lys. Det lys der viser sig, er udtryk for den åndelige kemiske kemi, som vi efterhånden kommer til at udføre i daglig tale, i daglig virke når vi som belærte i kommende tidsaldre træder ud i arbejdet for det vi kalder for menneskeheden, ja for dyreriget, for mineralriget, den treenighed der er for alt levende skabt. Det er nemlig meningen, at fra nu af skal der gøres en særlig indsats, og vil blive gjort også på alle tænkelige områder for at rene ordet, at gøre glosen ren, fin og rigtig.

Jeg er fuldstændig indforstået med, og det er vores venner i det hele taget, som arbejder på disse vældig store og brede fronter helt til evighedens kyst, at vi kan ikke være så sande som vi gerne ville være. Fordi vi har det hensyn at tage til vores omgivelser, at hvis vi sagde sandheden sådan som vi opfatter den, som måske heller ikke var den absolutte sandhed, så vil vi ofte komme til at gøre mere fortræd end vi gjorde godt. Men man har en udvej, og det er om jeg så må sige at pynte lidt op på det, man kan godt forme sine ord sådan så, at man putter så meget rent sandhed i det, i glosen som vel mulig, men det er op til hver enkelt, tid efter anden at opøve og finde sig tilrette med den taleform og de taleformler, for der er tale om formler, fordi vores tale er en kemi, en virkelig kemi.

Vi har treenigheden som jeg nævnte, 'faderen, sønnens og helligåndens navn', som jo i og for sig er udfra den kristne teologi. Men denne treenighed, den bevæger sig igennem alle naturriger, uden undtagelse. Jeg talte ved påsketid, om det 3 tal vi møder i så rigt omfang, og som meget få mennesker endnu har lagt mærke til de i virkeligheden anvender, og som vi står overfor når vi når påsketidens mærkelige mysterium. De 3 kors, som er på Golgatha. Vi har mysteriet med Mesterens alder, han blev 30 år inden han begyndte på sit arbejde som Kristus. Hvilket viser, at det var først fra han var 30, til han var 33 år gammel, at Kristus ånden arbejdede igennem ham.

Kristus ånden, hvor er den? Den arbejder i hele universet igennem vor solsystems kerne. Det vil sige solens kerne, som ingen af os ser med vores øjne, men vi ved den er der, den som arbejder ud igennem sollegemet. Jeg vil gerne have lov til at sige en ting til jer, at i kan rolig fra nu af, betragte jer selv som skinnende, endnu stærkere end solen. Det kan man jo ikke sige til nogen mennesker for det er der jo ikke nogen der vil tro på, og det er heller ikke nødvendigt, men det gør et levende væsen stærkere end solen.

Når vi nu står foran helligåndens nedstigen, endelige nedstigen til Pinsefesten. Så vil det fortælle os om en kemi hvor solen og planeterne og alting arbejder i en fin samhørighed. I en fornem enhed, så præcist så mennesker har svært ved foreløbig at fatte det. Men det er op til jer at fatte det tidligere end andre væsene,r som er levende på jorden. Jeg skal ikke sige noget som helst om hvor langt i er nået, men det er sådan at i er nået så vidt så at hirakierne og Mestrene som tilhører det hellige samfund, de er opmærksomme på jeres eksistens mere end nogensinde. Og det er ganske klart, at det kræver, men det forpligter ikke ud over evne, vær rolig for de. Så når vi bliver klar over vi har foretaget et og andet som vi på jordisk vis må kalde for en brøler, så har det intet at sige, vi lærer bare af det som vi altid har lært af de vanskeligheder og de fejltrin vi har gjort og har taget. Men det hele er en kemi, idet at den trehed som jeg taler om, treenigheden, også arbejder i naturriget her i form af kemi, fysik og matematik. De tre former er afgørende for alt eksisterende.

Vi taler om Mestrenes evne til at manifestere forunderlige ting, man taler om visse adepter, som er i stand til at realisere ting ud af den rene luft. Jeg taler her om, ja der er jo et navn der er skudt frem i de senere tider, som hedder Sai Baba, som siges at tage guld ud af luften og alt hvad han har behov for. Det tar han bare med hånden sådan, tager det ud af luften, så er det manifesteret. Det er et fænomen, fordi han er så nært forbundet med hele den astrale verden med de forskellige planer, som han ligesom Mestrene og som adepterne behersker, til den grad som han nu gør og derved er indtrådt indenfor de rammer.

Vi har en anden stor ånd vi kalder for ?, det er en kvindelig skikkelse, og hun står for den nye kirke som skal arbejde sig frem. Hun har nået det, og han har nået det, må jeg have lov til at sige jer, og glæde jer, gid i måtte forstå det, I har nået det, ellers sad i ikke her. Sikke store ord Henry, det ved jeg da ikke, jeg vil da gerne have lov til at sige mens i hører på det, men lad det ikke gå videre for jeg står lige med jer fuldstændig.

Nogle har spurgt et par mestre siges det, langt borte i fjerne lande. Hvem ved egentlig, hvem jeg var? svaret lød: "en af de højest inkarnerede." Hvert enkelt menneske må vi se som stræber, som en af de højest inkarnerede på planet i nutiden. Og den nye tidsalder, den giver os muligheder for at nå højder som vi aldrig nogensinde i vor vildeste fantasi havde drømt om. Derfor vil jeg bede jer og mig selv også, som har været syg og de som er syge og er plaget af sygdom, af nervøsitet, af angst, af frygt og alt det som naturligt i dagliglivet plager mennesker, tag det som det kommer. Tag det hvis i kan, med et smil på læben , fordi det i virkeligheden er udtryk for en kemisk proces i det univers du er bærer af, nemlig universet i din fysiske krop.

Men der er en kraft, som aldrig kan blive syg i dig, det vi kalder for den guddommelige skaberkraft. Gud i dit bryst, jeg siger i dit bryst, sådan har Mestrene udtalt det, Gud i dig, Gud i mig, Gud i vores bryst. Thi her inde er der en sol som skinner så strålende, som sole overhovedet kan skinne, ja endnu stærkere, og det er virkeligt sandt. Vi kan ikke se det med vores fysiske øjne, vi må huske på, at da vi inkarnerede på det fysiske plan, så måtte vi give afkald på mange ting, vi var indforstået med forinden vores indtræden på det fysiske plan. Vi måtte glemme meget, meget måtte ændres i vores forestillingsevne, fordi ellers kunne vi slet ikke klare det at inkarnere på det fysiske plan.

Men I kan, men vanskeligheden ligger i at man er tilbøjelig til når man opdager at man kan, og kan mere end andre kan, at så skal man snakke om det. Den endelige evne til at kunne det er at være tavs, være stille og optræde, som et ganske almindeligt væsen. Vores vældige bror Rackosi udtalte, da han i sin forrige inkarnation, en af sine sidste inkarnationer arbejdede som Lord Bacon. Der siger han netop: "at mennesker træder ind på det fysiske plan og spiller forskellige roller, og rollen skal spilles til ende, af årsager som er fuldstændig umulig at forklare, at give udtryk for, ud over det vi oplever igennem vores liv som enten syntes at være rigt eller mindre rigt, det er lige rigt altsammen fordi det er på det fysiske plan, på jordens eget legeme, der er det intet mindre end Guddommens eget væsen som er uddelt i alle de små roller vi går og spiller."

Derfor respekt for alt. Vil i og det vil i jo gerne, nå et virkeligt resultat, og et resultat hvor det ikke varer alt for længe inden man ser resultater i kraft af andres helbred, bedre glæde og større forståelse med meningen med livet. Selv må vi gerne springe over foreløbig, for det er personlighedens Jeg som skal dø af mangel på næring, som en blomst der visner, simpelthen fordi den ikke får vand nok. Sådan skal vores personlighed dø, men det der bliver tilbage, det bliver også behandlet, for alt er kemi, aske er også kemi, asken er det der bliver tilbage af os, af vores personlighed, hvis i forstår hvad jeg mener. Usynlige verdener, usynlige kræfter som arbejder, de arbejder allesammen i os.

Men for at det kan komme til en klar forståelse, en rig erkendelse, så rig som noget kan være, så må vi naturligvis gennemgå den skolning, vi selv i tidernes morgen har ønsket at træde ind i for at nå et noget som mennesket er ene om at nå. Jeg sagde mennesket, vi er på vej til at blive menneske, vi er dyrmenneske endnu de fleste af os alle så godt som, mer e eller mindre naturligvis. Jeg taler her om, hvad mennesket skal blive til, mennesket, som skal blive til ET med Gud, og jo i virkeligheden er det, hvorfor? fordi vi er gjort klart seende, når vi tænker os om.

Hvad er det, som holder os i live? Det er den ånde vi drager ind, som i sig selv er en fysiologi, det er en kemi, det er en teknik, som er uforståelig for det almindelige menneske. Kun de videnskabsmænd som har gjort det til deres speciale, at studere dette fænomen har fundet ud af det. Og det skal de også, de skal arbejde på vores vegne. Tthi videnskabsmanden som finder ud af de forskellige gåders løsning, det er i virkeligheden en del af dig, han arbejder på dine vegne. Du kan jo ikke som du sidder her, nå alle disse mange forskellige discipliner, de kommer successive bygget op igennem inkarnationernes forløb. Inkarnationerne, som nogen når de hører om inkarnationerne, har været lige vel ivrige til at mene, at det gjaldt om at blive fri for inkarnationerne hurtigst muligt. Det er det ikke, de holder op når tiden er, de fysiske inkarnationer, simpelthen og ikke før, vi kan intet gøre.

Jeg vil gerne have lov til at sige noget her, som jeg beder jer inderligt om ikke at misforstå. Jeg har haft mange diskussioner med mennesker om det, men jeg er holdt op med at diskutere emnet, men i skal gøre hvad i finder er rigtigt i den sag. Men jeg vil gerne sige til jer:" selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre mod en klækkelig sum om lørdagen at komme til det der hedder bevidsthedsudvidelse, det er klart. Det vil svare til at du pludselig satte dig hen en lørdag og ville blive 30 år ældre end du er hvis du havde lyst til det, det kan da ikke lade sig gøre.Men dag for dag, time for time, sekund for sekund så udvider din bevidsthed sig ganske af sig selv i overensstemmelse med skaberens plan og hirakiernes plan, selvfølgelig. Men en anden ting er, at når du er nået så vidt som du er, så du kan sige Jeg er, Jeg er den jeg er. Så er du moden til meget mere end du er klar over, hvad angår åndelig habitus, hvad angår sjælelige kræfter."

Men man skal være forsigtig og varsom, fordi i kan hjælpe jeres medmennesker igennem daglig tale, igennem daglig væren, gennem håndspålæggelse og alt det der, når i kender det mantram som blot er løsenet på kraften, lige som når man trykker ned på en kontakt, som bare er en mere grov proces end den der virker igennem dig.

Vi har mange gange talt om disse fænomener der eksisterer igennem videnskabens forbløffende opdagelser i vor tid, hvordan det vælter frem med den ene opdagelse efter den anden. Men vi må også huske på, at hvis den opfindelse ikke var gjort, og den opfindelse ikke var gjort, de to tilsyneladende uafhængigt af hinanden hvad de ikke er, så vil den tredje opdagelse, som er på vej, den vil ikke komme. Den kommer som et barn, som en kvinde der er gravid o.s.v. fostrer et væsen, en kraft, en maskinel, og dette maskinel er et forlængerled af vores sanseverden.Prøv at forstå det på den måde, at der findes ikke nogen maskinkraft, der vil aldrig blive opfundet nogen teknik, nogen regnemaskine, som regner hurtigere og bedre end mennesket vil være i stand til at kunne når deres arbejde er fuldbyrdet i deres udvikling. Vi stræber kun hen imod dette ene, at nå den fuldkomne regnemaskine, det fuldkomne mesterværk i os selv.

(........) Du har evnen til at føle glæde, bad dig i glædens lys, bad dig som sprang du på hovedet ud i et mægtigt bassin og dykkede helt ned til bunden omgivet af vand på alle sider. Når du befinder dig midtvejs mellem bunden og overfladen, så bad dig altid i skønne tanker, så tit du kan komme afsted med det. Bad dig i venlighed, fornuftbåret, så den ikke bliver overdreven, så mennesker ikke tror på den. Hjælp mennesker, men fornuftbåret sådan så de ikke får en mistanke og siger: "sådan er der ingen der er, der ligger noget bagved, han eller hun vil noget som vi ikke kan finde ud af, de er ved at fuppe os, det kender vi da udmærket godt." Der skal endelige resultater til før mennesket tror, og så tror de alligevel ikke. Nej, men det skal de heller ikke. Vi kan ikke købe os til Guddommelig erkendelse igennem det vi kalder for mirakler, der findes ingen mirakler andet end som vi har givet udtrykket for når kemi, fysik, matematik samarbejder i en enhed. Forstår vi det sådan nogenlunde alle sammen, det kan ikke lade sig gøre.(........)

Jeg vil gerne have lov til her at sige hvad jeg selv gør, der er mange mennesker der ringer til mig og spørger om ikke jeg kan hjælpe dem, så siger jeg jo, og det har hændt mange gange at jeg har glemt bagefter hvad det var de ringede om. Men i det øjeblik jeg siger ja til det de beder om, så er vejen åben, kontakten er i orden. (...) Det kan vi gøre, gør det i vid udstrækning. Tthi hvad du beder om i min Faders navn, i mit navn, det skal blive dig givet. En anden ting er, at det kun kan lade sig gøre i det fulde omfang, som vi forestiller os ville være behørigt og rigtigt for at hjælpe 100 %, eller så meget som muligt. Det afhænger af hvor langt det pågældende menneske er nået. Et menneske som aldrig nogensinde endnu har prøvet på at være venlig, rar, rent ud sagt rar og hjælpsom, kan ikke forvente at få hjælp, et menneske som aldrig har hjulpet andre før. Men den dag kommer, hvor længslen efter at komme til at hjælpe, i det enkelte menneske begynder at vokse sig frem. Da er der et øjeblik hvor vi ser den første lille spire stikke op af jorden ved forårstid efter at planten har stået gemt under jorden så lang tid vinteren igennem. Det er det samme der sker, det kommer frem i vores bryst det kommer frem i vores bevidsthed, det kommer frem i vores sjæleliv.

Ved juletid oplever vi jo netop den første spirende glød af denne kraft, hvor menneskene ,selv det mest hårdhjertede menneske i og for sig kan risikere at komme til at længes efter at give en gave til en lille pige til en lille dreng, til et menneske som de kender, eller til at sende én en hjælp på en eller anden måde. Det er klart det kommer, og det er det første lille spireskud, der viser sig på vores bevidstheds jords overflade.

Solen kommer med sin mægtige kraft, husk det er dig der er solen, ellers kunne du ikke se det ,det er den åndelige kemi som mennesket skal til at lære. Du kunne ikke se solen, mærke den hvis du ikke selv var en del af den, det er umuligt. Du kunne ikke forstå hvad jeg sagde eller hvad andre siger, hvis ikke du selv havde det alt sammen i dig, det kan ikke lade sig gøre. Det er to kræfter der ikke er modstridende, de er hver for sig, og de mødes sådan, og når de mødes sådan så kommer der en lyd, og lyden er det der er skabt igennem den samhørighed, at man smækker disse to hænder sammen. Lyden som har skabt vores ører er en forunderlig kraft, lyset som har skabt vore øjne er en forunderlig kraft, alt det er virksomt i os. Lad os glæde os over det, lad os bruge det, og lad os minde mennesker fra tid til anden om hvad de har at være glade for, midt i al deres forfærdelige tvivl angst, bekymring o.s.v..

Vi nærmer os nu følgen af den indsats vi gjorde bevidst, eller snarere endnu ubevidst, men i små drag. Dette at vi fejrede julefesten og byggede et lille korn, en kerne ind i os selv, mere end vi nogensinde tidligere har haft, år for år sker det, og den modnes. Så har vi nået denne store fest vi kalder for Pinsefesten, hvor begrebet pinsesol over jorden, pinsesol over menneskeheden, men frem for alt pinsesol i dig, i mig, i alle os som er bevidstgjort med det, kommer til at være virksom på en måde som ikke lige nu men en skønne dag når der er tilstrækkelig mange kerner samlet i et, er bygget en kugledannelse, som får os til at forstå hvad det hele drejer sig om i vort indre.

Så lyser det i vort indre univers hvor der endnu er meget mørke, og da er det os som oplever Helligåndens nedstigen ikke alene på jorden, men i os selv. Hele Helligåndens kraft bliver virksom, og den bliver på sin plads, og forlader dig aldrig nogensinde mere. Hvad du så kan, det vil forbløffe verden, men det vil ikke forbløffe dig. Men på den tid, så er du også holdt op med at tale om det, simpelthen, det sker ganske af sig selv. For da er du, jeg, vi, rensede så meget i hele vort indre univers, i hvert atom, det der bygger vores legeme, i hver fiber i vores sjæl i alt hvad der er os. Så er vi så rensede, så rene, så sygdom bliver et ukendt fænomen i fremtidige verdener. Kort og godt, sorg bekymringer, angst, frygt, det som knuger jordmenneskeheden, det er et ukendt fænomen.

Jeg har engang sagt ved et foredrag, at menneskeheden vil engang bygge et eller andet, en smuk erindring om dengang de levede på jorden. Det vil de bygge i astral verdenen, som en erindring og taknemlighed for alt hvad der hed sorg og bekymring, fordi disse ting har været os den bedste hjælp til, at nå det vi da har nået. Her i den nye tidsalder skal du bygge en pyramide, som man gjorde for årtusinder siden, da man byggede pyramiderne dernede, 3 i alt. Faderen, Sønnen, Helligånden.(...)

Der har vi det igen og igen, overalt i universet hvor der er levende skabninger og det er der overalt på solsystemerne. Selv stjernerne derude, for det er sole, der læres den samme lektie, den samme ideologi går igennem alting. Den samme bibel kunne man godt sige, den som er så forkætret og så forfejlet og så overvurderet, fordi bibelen som den fremtræder i dag, det tør jeg godt sige, det er et forfærdeligt sammensurium af tilsyneladende meningsløsheder som menneskene jo slet ikke kan sammensætte. Det får jo også sit endeligt nu ved vores ny tidsalders endelige fremstød blandt mennesker, igennem den ny kirke som arbejder uden, at nogen ved hvordan den arbejder. Ikke på den måde som kristendommen bliver forkyndt på. Den dybeste respekt for det arbejde der er gjort af præster, af enkelte væsener, for at tolke Guds ord så godt som de nu var i stand til. Men der er en anden måde at tolke det på, og det er en synbar måde. Det er ved at leve kristendommen og ikke bare høre den som en trøst, men virkelig leve den. Det er ikke så svært som man tror, fordi man tror man skal føle sig helliggjort, man tror man skal folde hænderne man tror man skal gå i lange kjortler og have særlige emblemer på. Nej, det skal stråle fra vores øjne, det skal lyde fra din mund.

Men skal det lyde fra din mund så må vi øve os fra nu af gennem lang tid, så lang tid som det nu kræver at ædle vores sprog, at gøre det til den skabende kraft som sproget er, som talen er, som ordet er, som lyden er, simpelthen. Sai Baba som kan gribe og andre Mestre som kan gribe det ud af luften, jamen det har du også været med til at gøre og gør stadig. Her står en kiste og der står et strygejern, der står et af de sidste resultater af menneskelige skaberånd, skaberkraft, det står der. Jamen hvad så med vores legeme, alt det der, ja, menneskelig skaberkraft har skabt dit legeme, menneskelig ja, for det er menneskesønnen der arbejder igennem det altsammen.

Er det ikke mærkeligt at tænke på, at der har vi årsagen til sygdommene, fordi vi ikke helt forstår at arbejde med de kræfter, herske over dem, herske over vort sind, herske over vor vrede, vores spændkraft, vores energi, alt det som er med til at gøre tilsyneladende ondt. Jeg sagde tilsyneladende, for i virkeligheden findes intet ondt. Der findes bare følgerne af det, som vi har skabt igennem tiden. Det du repræsenterer i øjeblikket, er følgen af al fortid for din bevidstheds vedkommende, hertil er du nået. Du kan jo nok se, at det er så som så med en bevidsthedsudvidelse, Gud give havde jeg nær sagt at det kunnet lade sig gøre og det kan det også, men næppe på den måde som det bliver gjort. Men respekt for det, de mennesker der søger det, de skal søge det, de skal den vej det er nødvendigt. Nnogle af dem tror de får noget, andre mener de får noget, dem der arbejder med det, dem som er deres værter, mener af oprigtigt hjerte at de kan gøre det.

Men bevidsthedsudvidelse. Der sker kun det, når de har sovet tilstrækkelig længe til nu at blive vakt så meget, at de kan opdage noget nyt i sig selv. Men det er ikke nogen bevidsthedsudvidelse. Bevidsthedsudvidelse Jeg er, er den største bevidsthedsudvidelse. Den kommer ved mere og mere at forstå samhørigheden med det hele, alt levende skabt, og det er det som Pinsefesten her får os til, år for år, liv for liv. Det er en kraft fra solen, fra vores system, som samler sig og lægger sig som en hinde omkring jorden, netop på den dag, på den tid, i Pinsetiden. Og den ånd der der lægger sig, som en beskyttende hinde omkring hele jorden, ejer den kærlighedskraft, den bevidsthedsenergi, som er identisk med det fuldkomne væsen.

Hvordan fuldkomment? Vi havde to fester forud for den tredje fest, nemlig det vi kalder for Påskefesten. Påskemorgen med solens første stråler, om du sov eller du var vågen, de ramte dig, det første lys, hvis man kan tale om det første lys. Da fik du en kerne i gave, simpelthen, det var ægget. Ægget, det tegner vi i matematikken som et 1 tal. Vi tegner et 4 tal når vi taler om Kristi himmelfartsdag, 40 tyvendedagen efter Påskemorgen.

Her har vi så et 1 tal og et 4 tal, det er 5. Så når vi endelig 10 dage efter Kristi himmelfartsdag, nemlig Pinsedag, hvad kommer der ud af det? Der kommer den 50sinstyvende, det halvtredsindstyvende begreb, nemlig Pentakoste. Jeg skal lige nævne, at der er en dagen før indledningen, det vil sige lørdagen før Pinsesøndag, da må jeg have lov til at sige at det er den 49sindstyvende dag, men 4 og 9, det giver 13, men lad være med at spekulere på det, det opererer af sig selv. Men når vi når til 5 tallet, Pentaklet. Pentakoste, som er udtrykket for Pinsen, Pentakoste, så har vi det vi kalder for symbolet på mennesket. Vi har mange gange set en mand tegnet, der står med hovedet og så har han spredt armene ud og så har han spredt benene fra hinanden, han står som en slags 5 takket stjerne. Man har også trukket en femtakket stjerne i symbol uden om ham i tegningen. Se det 5 tal lagt til 4 tallet giver 9 og Påskemorgen 10, det fuldkomne menneske.

Da har du nået det højeste tal, hvorfor tror du at Pinsemorgen har betydet så meget for ældre hedengangne slægte, som Druiderne f. eks. Lad os tage dem med deres vidunderlige tempel. De byggede omtrent samtidig med, at man byggede pyramiderne, nemlig Stonehenge. Hvorfor tror i at det var indrettet så fint, og hvordan kunne det lade sig gøre, at indrette det så fint, at bygge det, hvordan har de fået de mægtige sten kvadre på plad?. Der findes mange mange forskellige muligheder som tilsyneladende kunne bruges, men de er ikke brugt. Det var Mestre der arbejdede med at bygge denne bygning, som nu står som et naturlig symbol for menneskeheden, som en ruin.

Man fortæller os om den gang, da de havde en vidunderlig hvid mester, som arbejdede i templet til deres rådighed, som hjalp, førte den slægt, den kreds, skal vi sige, den gruppe frem. Hvad tror i det har betydet, at når Solen står op Pinsemorgen er der et bestemt tidspunkt hvor den vil komme til at stråle nøjagtigt igennem de to søjler som dannede alteret. Og kunne vide det næste dag sådan lidt forskudt allerede. Nøjagtig på det tidspunkt da stiger helligånden ned, og da belyser den dit solarplexus, dine forskellige kirtler, hele dit jeg på en sådan måde at det gennemtrænger så meget som det kan hver eneste atom i din krop, hver eneste fiber i din sjæl, i alt hvad der er dig.

Hvornår det sker kender vi ikke, nogle kender det, det er en sag for sig, men vi kender det ikke, derfor skal vi anvende dagen på bedst mulig måde, det kan ske hvad øjeblik det skal men det sker. Hvad sker så, kraften stråler ind i jorden, ind i dig selvfølgelig når den stråler ind i jorden i alle levende skabninger. Men du kan kun modtage så meget, som der er plads til, indtil du har fået alt det andet gradvis af vejen, stykke for stykke. Det vil sige, har kastet det ene slør efter det andet, den ene blokering efter den anden igennem tid. Hver gang bliver du et lille stykke rigere på viden, på kærlighed. Og en skønne dag, så stråler kærlighedskraften igennem dig, igennem din isse og ned igennem rygsøjlen, og rygsøjlen når du står oprejst, peger lige direkte ned mod jordens centrum, selvfølgelig. Hvem det så end er der står oprejst, mennesket. Så vil du sige: "ja det er meget rigtigt, men hvis vi nu tager rent videnskabeligt på det, så ved jeg jo godt at når jeg står oprejst så går kraften lige igennem til jordens centrum, men solen kan være flyttet." Jeg vil bare sige til dig, at vi ved at der er ikke nogen lysbue der er direkte lige, alt bøjer af. Lysets bevægelse, lysets kraft den er bøjet og det vil den altid være. Men den går igennem dig, blot vi ved det.

Jeg er kommet her og sidder i denne stol for tid efter anden for at minde mine elskelige brødre, mine elskelige søstre, minde dem om deres pligter som jeg også selv har at holde mig efterrettelig. Så bliver din gang på jorden, som jeg så ofte har sagt, at der hvor du træder dine fødder der vil lyset stråle fra, og andre vil følge dine fodspor, draget af dette forunderlige lys, som ikke kan ses med øjnene, de fysiske øjne.

Nuvel, Pinsefesten er i virkeligheden en ophøjet fest. Kan i tænke jer? hvis jeg havde et stort stykke papir her og jeg rev det i små bitte stykker, så vil disse små bitte stykker, når jeg kaster det fra mig, de vil fordele sig tilsyneladende tilfældigt. Nej, de falder der hvor de må falde, i kraft af deres størrelsesorden, i kraft af den luftbårne kraft, og alle disse ting, som matematisk peger hen på det sted hvor de skal falde, det kan vi forstå alle sammen. Men kan i forstå symbolet i det? hvor man forstår sin samhørighed med den Guddommelige ånd, hvert lille stykke papir er taget fra, ja men dengang det var samlet som et hele, så var det ét hele og så var GUD. Sådan er du også pillet fra, som et selvstændigt væsen, falder der, ikke tilfældigt, men sat der hvor du skal være.

Hvad end der kommer i kommende tid, vær ikke bange, vær ikke frygt, bær ikke nag politisk eller efter noget system, men erkend sådan er det Guds vilje. Det kan da ikke nytte at vi inden for religionerne siger, din vilje ske, så er det bare sagt og så gør vi sådan som vi tror vi gør, hvad der nu passer os, det gør vi bare ikke men vi følger vores naturs lov som ikke er til at ændre undtagen trin for trin, sekund for sekund, bedre og bedre, det er kemi, det er fysik, det er matematik. Men der er jo en ting vi skal være klar over og det er, at for hvert skridt vi gør, så nærmer vi os det øjeblik hvor vi træder ind i broderskabets rækker helt og fuldt, og modtager en indvielse på et højere plan, som ikke kan beskrives i sin skønhed, sin storhed. Jeg kan give dig et lille bitte praj. Helligåndens nedstigen er også identisk med det der sker i naturen. Når den begivenhed indtræffer for dit, for mit, for vores vedkommende, at fuglene synger for et stykke tid af glæde, hele naturen istemmer sin højsang. En ny bror er optaget, og det vil hænde dig, det vil hænde mig, det vil hænde os allesammen hvis der skulle være nogen mening med livet overhovedet.

Så må vi gøre de tilsyneladende bitre fejltagelser som vi gør, som i egentligste forstand ikke er fejltagelser, men bare din blomst, som ikke er vokset så højt op over jordskorpen, men er i stand til at vokse mere og mere ind og blive som blomsten, som rosen. Som blomsten, som fuldbyrdet åbner sig ved dagens lykkelige solskin og trækker Solkraften ind i sig, ned igennem sin stængel og fuldbyrder et under, under jordens overflade i det vi kalder for mørket. For så efter endt arbejde til sidste øjeblik at visne og visne glad, derfor synger vi jo i virkeligheden den smukke salme Lær mig at visne glad. Sådan må det blive, og sådan er det i virkeligheden.

Der er mange, uhyre mængder af sjæle der for længst har nået det stadie, men de er her heller ikke mere. Vi kalder dem for El væsner vi kan kalde dem for så meget, men de står vagt omkring dig, mig, os, vores lille samfund. Hvad tror i det er, der hjælper os til at få så mange heldige udfald af vores arbejde. Det er at vi danner broderringen usynligt med dem, og hidkalder deres kraft, deres hjælp, deres ånd, uden at tale, uden at spørge, uden at telefonere til dem. Bare det at vi gør det, så er de der, og giver os det vi kan magte og evne at tage op i os, for at gi det videre og jo mere du giver jo mere får du, det er en lov i naturen og den kan man ikke omstøde. Jeg er selv en lov i naturen, du er en lov i naturen, disse love er uomstødelige, evige og uforanderlige.

Derfor vil jeg nøjes med i aften og bede jer om når vi når Pinsedagen, bare et lille øjeblik når i kommer i tanke om det, at være stille for jer selv og tænke på det jeg har sagt: "OH HELLIGÅND GIV MIG AT SE HVAD JEG IKKE SER, GIV MIG AT HØRE HVAD JEG IKKE HØRER, GIV MIG AT VIDE HVAD JEG IKKE VED, LÆR MIG AT HANDLE RET MOD GUD OG MOD MENNESKER."

Glædelig pinse

TOP